Brev:
Ked af det 4 årig
Kære Helen
Tak for nogle gode svar vedr. lillesøster. Jeg håber nu du har nogle input vedr. storebror på 4,5 år.
Jeg har været alene med L siden han var 6 mdr. Vi har stadig tæt kontakt til hans far, som også er far til lillesøster. Vi har et rigtig godt samarbejde og han kommer her og har samvær med børnene 2 - 3 gange i ugen. L vil ikke hjem til sin far og sove, så han er altid kun hos os.
L har altid været verdens nemmeste og gladeste dreng. Altid mild og sød, charmerende, høflig og fræk med et glimt i øjet. Det er han stadigvæk størstedelen af tiden heldigvis, men på det seneste har vi mange konflikter. Jeg er lidt i tvivl om hvad de handler om for ham, men måske opmærksomhed? Som du ved, fylder lillesøster enormt meget med sit skrigeri, og da jeg er alene i hverdagen med dem, bliver han desværre sat i 2 række når hun har skrigeture. Det er et vilkår vi lever med, og det tackler han SÅ strålede. Konflikterne opstår faktisk aldrig ifb med at hun kræver.
Nogle eksempler fra idag. Til frokost har vi hjulpet hinanden med at smøre mad og dække bord. Humøret er højt, da han lige har tævet mig i æggespil. L råber fra bordet, at vi har glemt bestik. Jeg står i køkkenet og tager derfor bestik. Han kommer løbende ud i køkkenet og siger “nej nej jeg vil selv tage”. Jeg siger okay, og ligger bestikket tilbage, men der er han allerede vendt om og er gået på værelset og har lukket døren og lagt en masse bobles foran, så jeg “ikke kan komme ind”.
Senere er vi hos mine forældre til aftensmad. Han sidder på skødet af mig efter aftensmaden. Vi sidder og pjatter og griner. Han hopper ned, og kommer til at lande hårdt på min fod. Jeg udbryder “av for søren”, og L løber rundt om bordet og ind i stuen og gemmer sig grædende i sofaen. Jeg går ind til ham, og italesætter at det jo var et uheld, at der ikke skete noget, men jeg bare blev forskrækket. Han græder, holder sig for ørerne og ligger med fortsat med ...
... hovedet ned i sofaen. Jeg bliver bare ved ham, nusser på ryggen og gentager at jeg godt ved det ikke var med vilje. Han råber til mig “jo det var med vilje” med store tårer i øjnene. Jeg spørger om han har lyst til at jeg bærer ham tilbage til bordet, så vi kan fortsætte hyggen, og det vil han gerne og så er det glemt.
Da vi kommer hjem skal han i seng, og vi går sammen ud på badeværelset for at tisse af, få nattøj på og børste tænder. Han bliver vred over at skulle børste tænder, så jeg sagde at vi kan springe det over idag, for at undgå konflikten. Han bliver forvirret over det, fordi han aldrig har prøvet at springe en tandbørstning over, så i stedet bliver han ked af, at vi nu ikke skal børste tænder. Vi får børstet tænderne og tisset af, lillesøster blive gjort klar, og pludselig bryder han ud i gråd over, at vi havde glemt at rense ører efter badet tidligere på dagen. Da lillesøster er puttet, græder han pludselig højt igen, for nu er han ked af, at hun sover, fordi han ville give hende en krammer. Inden han har afsluttet sætningen, opdager han at jeg har fået byttet rundt på puderne, og så blev han så ked af det at han næsten glemte at trække vejret.
Jeg oplever at han især er pirrelig når han er træt, men konflikterne er der hele dagen, og jeg føler det er umuligt at forebygge. Det er ikke fordi jeg er bange for konflikter med ham, men jeg synes jo de er unødvendige. Jeg siger gerne nej til en is kl 10 om morgenen, og er generelt ikke bange for at sætte grænser og rammer for ham og tage konflikter i den forbindelse. Men de her virker bare uforudsigelige, og jeg føler det handler om noget andet.
Han går konsekvent på sit værelse og lukker døren når han bliver sur eller ked af det. Bør jeg lade ham være? Hvis jeg gør det, går der mellem 5 og 30 min, så kommer han ud i godt humør og har glemt alt om at han var sur. Hvis jeg går ind til ham, kan han afledes og tales ned som regel.
Hilsen
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
18. april 2025 | Opdragelse | 4 år
Sur 4 årig pige der råber meget
Kære Helen Vores pige på nu 4 år har de seneste par måneder haft meget...
3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.
Social angst og skoleudsættelse
Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...
23. februar 2025 | Opdragelse | 4 år, 3 mdr.
Hej, vi har 3 børn. Én på 4,5 og to på 2,5. Tvillingerne er relativt nemme...
4. januar 2025 | Opdragelse | 4 år, 2 mdr.
Kære Helen Vi ved ikke hvordan vi bedst hjælper vores ældste datter på 4 år....
30. september 2024 | Renlighed | 5 år
Kære Helen. Vores dreng F. er lige fyldt 5 år. Han smed bleen for ca. 2 år...
Viden om børn:
Hoppegynge
Små børn skal have mulighed for at bevæge sig så meget som muligt i dagligdagen. Men, en hoppegynge anbefales ikke.
En hoppegynge belaster barnets ryg og ben, og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge. Når barnet sidder i en hoppegynge, er det en passiv bevægelse, og selve hoppet kan give barnet mange stød op i ryggen.
De fleste børn begynder omkring 6 måneders alderen at lave hoppebevægelser, og de vil ofte gerne hoppe på forældrenes skød....
Sko
Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.
Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.