Svar: Opdragelse hvornår?

---

Kære Susan

Der er sandelig liv i huset hjemme hos jer:o)

Det vil være en rigtig god idé hvis du begynder at behandle dine børn som børn og ikke længere helt som babyer. Når børn er et år, så prøver de en masse ting af og de har behov for hjælp til at sætte grænser. Samtidig har de også behov for omsorg og det er både i forhold til ikke at kunne komme til skade (de er jo stadig væk små og kan ikke tænke logisk eller rationelt), men omsorg handler også om at de stadig har behov for at kunne putte og nusse (hvilket vi jo nok aldrig helt vokser fra).

I alderen 1-3 år bruger barnet et masse energi på at lære ved at udforske alt omkring sig. Og det er meget vigtigt for barnet at gøre som den øvrige familie ved bordet, så man føler sig som en del af det hele. Det er også en alder, hvor der er store følelsesmæssige udsving og dermed ikke langt imellem gråd og latter eller mellem kærlighed og vrede.

Et barn i alderen 1-3 år er aktiv, nysgerrig, kærlig og utroligt tidskrævende. Det vigtigste er, at man som forældre viser barnet at man forstår det og gerne støtter det. Børn i den alder vil ofte meget gerne samarbejde, selv om det kan virke modsat.

Hvorfor spytter din dreng med maden? Er han mæt, så tallerkenen skal fjernes, for han er færdig med at spise? Er det en måde at få opmærksomhed på (hvad laver du, når det sker)?

Der er som regel to grunde til at børn griner når man skælder ud. Den ene grund er at barnet er så trygt at det godt tør vise, at man ser fjollet ud, når man skælder ud. Den anden grund er at barnet føler sig usikker i situationen.

For et lille barn som din dreng, så læres ting bedst hvis sprog og handling følges ad. Det vil sige at du sammen med dit 'Nej' også flytter maden. Du ...

---

---

... behøver ikke skælde volsomt ud, men ganske kort fortælle ham at det går ikke at spytte med maden, så er man færdig med at spise. Bliver han ked at det, så forsøger I igen. Det skal sikkert gøres flere gange med den alder han har, for lysten og nysgerrigheden over at mærke maden med læberne er for stor og det overdøver det lille 'nej' som lyder inde i ham. Men lidt 'opdragelse' er i orden.

Det samme gælder også hans søster. Hun skal ikke slå og hoppe på sin bror, når det gør ondt. Hun ved dog endnu ikke at det gør ondt, men gør det sandsynligvis i glæde over at være sammen med ham. Igen forstår hun et 'Nej' bedre, hvis hun samtidig flyttes. Hvis hun hopper på sin bror, så kan de ikke lege sammen.

Indtil nu har de haft glæde ved hinanden fordi de har kunnet pludre sammen, røre ved hinanden, se på hinanden. Men nu hvor de er blevet et år, så begynder de at få et mere socialt samspil. De begynder at kunne skiftes til at tage roller, - være den der giver eller den der tager imod.

---

---

Søskende kan være meget forskellige og det kan nogle gange være vanskeligt, hvis man har et meget stille og følsomt barn sammen med en søskende, som er stærk og stridbar. I må forsøge at støtte dem begge bedst muligt. Jeres dreng skal naturligvis beskyttes, hvis det er for volsomt, men han skal jo også lære og forholde sig til at søster måske vil være den der fremover er 'den stærkeste'. Jeres pige skal lære at tage hensyn, men skal også have lov til at være aktiv og fremadgående og ikke altid være den der irettesættes. Det er en svær balance.

Lige i situation du nævner, handler det dog om at skille dem ad, samtidig med at du siger nej. Og det skal gøres mange gange.

Rigtig meget held og lykke med dem begge fremover.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

Viden om børn:

---