Svar: Væk fra min datter i 4 dage?
Kære M
Tak for dit brev :)
Det lyder rigtig dejligt med et bryllup i udlandet, og jeg kan sagtens forstå, at du gerne vil af sted - og det synes jeg også du skal gøre :)
Som jeg læser dit brev, så har du et godt forhold til din mor, og din datter og mormor kender hinanden godt, og det er super godt og vigtigt - jeg synes derfor, at du skal tanke ja til din mors forslag om at passe lillepigen i de fire dage, hvor du er væk.
Børn har brug for vigtige tilknytningspersoner i deres liv - du vil være den primære for din datter, og din mor vil normalt være en sekundær omsorgsperson. De primære tilknytningspersoner tager sig af barnet helt fra det er lille, de fungerer som barnets sikre base, altså dem, som barnet trygt kan stole på vil hjælpe, hvis der opstår utrygge situationer. Og de sekundære tilknytningspersoner er de personer, som barnet bruger, når de primære tilknytningspersoner ikke er til stede. Det vil ofte være bedsteforældre, en dagplejer, pædagog i vuggestuen eller en au-pair, nanny eller lignende..
Børn har brug for begge dele og når børn skal passes, så er det vigtigt, at de har en god omsorgsperson hos sig, som de kan knytte sig til. De vil ofte have et andet forhold til denne person, de vil være tilknyttet personen, men relationen vil være lidt anderledes, end den er til mor (og far).
Nogle gange kan bedsteforældre dog godt fungere som primær omsorgsperson, hvis man f.eks. som hos dig er enlig forælder, og mormor derfor har været ...
... en stor del af jeres hverdag fra din datter var ganske lille :)
Uanset om din mor fungerer som sekundær eller primær omsorgsperson, så vil hun være der for din datter, og de to vil have et bånd som sikrer, at det netop vil være okay for hende, at mormor tager sig af hende, når du ikke er hjemme. Det betyder naturligvis ikke, at din datter ikke kan savne dig, og hun vil godt kunne blive ked af, at du pludselig er væk. I en alder af ca 20 måneder, vil hun ikke kunne forklares, at "mor kommer hjem igen på mandag", og hun vil ikke kunne forholde sig til tid - men hvis mormor er der, sætter ord på, at mor kommer igen, at hun kan være helt rolig, og at mormor passer på hende osv. så er det rigtig fint.
Du skal være forberedt på, at når du kommer hjem igen, så kan din datter godt reagere med at afvise dig, lige når I ses. Det er helt normalt, at små børn efter adskillelse trækker sig lidt fra forældrene og på den måde signalerer "hvor blev du af, hvorfor forsvandt du..?", hun kan godt klynge sig lidt ekstra til mormor og skubbe dig væk.. men hvis du bare tager det roligt, viser hende at du er der for hende og rigtig gerne vil hende, så hun mærker dig og mærker, at alt er som det plejer, så skal hun nok give dig kram og knus igen :)
Det lyder også rigtig hyggeligt, at du vil bruge mandagen på at lande igen og nyde, at I har en dag sammen, før hverdagen så rigtigt starter igen :)
Rigtig god tur til udlandet - jeg håber det bliver en fantastisk bryllupsfest :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Viden om børn:
Ruskevold
Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.
Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.
Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...
Klapvogn - køb af klapvogn
Når I vil købe en klapvogn, skal I overveje, hvad jeres behov er. Der findes mange forskellige modeller af klapvogne, som hver har deres fordele.
En klapvogn kan være praktisk, når I bevæger jer rundt i byen, eller tager feks. bus eller tog. En klapvogn er ofte let at manøvrerer rundt med, og den fylder ofte mindre end en barnevogn, hvilket kan gøre den praktisk i hverdagen. Samtidig kan mange klapvogne klappes sammen, så de f.eks. kan være med i bilen, hvis I f.eks. skal i ZOO...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tusind tak for din plan for dagen, både hvad angår søvn og mad. Det er lykkes os at overholde din plan og det har været guld værd. Nu sover vi alle sammen meget bedre om natten.
De sidste 3 uger, har han faktisk kunne sove fra kl. 20 til 06 hver nat - og det er fantastisk, før vågnede han en gang i timen!
Tak fra drengens forældre






