Brev:
Mangel på appetit og vægt

Kære Helen
Vi håber meget, at du denne gang kan hjælpe os ligeså godt som du har gjort ved mine tidligere breve til dig.
Denne gang tror jeg endda at vi er mest frustrerede og ved virkelig ikke hvad vi skal stille op .. Derfor håber jeg at du har lyst og tid til at svare på min mail.
Vores søn på 13 måneder har virkelig en begrænset appetit. Eller det synes vi i hvert fald .. det første dilemma optræder, ved at vi egentlig ikke ved om han spiser nok? Men vores indtryk er simpelthen bare at han ikke spiser særlig meget. Hverken hjemme eller i vuggestuen.
Når vi hører om andre børn (vennepar, kusiner og fætre), kan vi også fornemme at deres børn spiser noget mere end vores søn.
Dertil er der også opstået en bekymring i forhold til hans vægt. Vejer han nok?! og er han okay?! Siden hans appetit ikke er særlig stor. jeg er virkelig bekymret for ham, og ved ikke hvad jeg skal gøre på nuværende tidspunt.
Jeg kan på nogle af dine tidligere svar, læse mig til, at det er vigtigt at skabe en god relation hos barnet til mad og kost, i dets første leveår. Og det vil jeg da mene at min kæreste og jeg har gjort. Men har vi nu også det?! Hvordan ved jeg om vi har gjort det godt nok?
Under min barsel gjorde jeg meget ud af at lade ham smage en masse forskelligt, lade ham sidde og lege med maden, svine det hele til osv. Jeg gjorde også rigtig meget ud af at spise sammen med ham, så han samtidig også syntes at det var rart og hyggeligt.
Det vi oplever i dag, er simpelthen en dreng som i perioder spiser rigtig godt og meget, og i andre (ofte længere) perioder spiser minimalt.
Jeg kan her give dig et ...
... eksempel på hvordan en dag ser ud, når han spiser det minimale:
Til morgenmad vil han måske have 3 - 5 skeer havregryn med mos.
Efter to timer vil han spise en halv bolle med smør eller ost.
Til eftermiddag kan have få lidt frugt og mælk.
Til aftensmad kan han spise en håndfuld (voksen) pastaskruer med kødsovs.
Og til sidst inden sengetid vil han måske have 2 skeer grød.
Det skal siges at han stadig bliver ammet en smule om natten. Men jeg tænker da ikke at amningen kan erstatte maden så voldsomt?! Er der noget jeg måske ikke ved?
Han har særligt en vane med at smage på maden, og spytte den ud igen. Så tager han gerne noget mere af det samme i munden og spytter det ud igen. Det er da mærkeligt? hvorfor spiser og sluger han det ikke?
Nogle dage har jeg en teori om at vi måske har "hygget" for meget ved bordet når vi skal spise. Altså rost ham for meget, kigger for meget på ham, taler for meget til ham, griner osv.
Og at det altså har givet ham nogle rigtig dårlige vaner. Kan der være noget om det?
hver gang jeg skal til at sætte ham i den højstol, er det lige før han stritter imod - næsten hver gang.
Hvis vi serverer noget han elsker, fx. blåbær, jordbær eller yoghurt, sætter han sig rigtig gerne i stolen, og spiser også meget gerne det hele. Men han kan jo ikke leve af de tre ting!
Til sidst vil jeg meget gerne dele med dig at han vejer 9,2 kg og er 79cm lang. Hvad tænker du om hans vægt og længde?
Er der en sammenhæng mellem Kg og vægt, og så det jeg skriver om? Eller skal jeg måske bare tage det hele meget mere roligt?
Jeg ser meget frem til dit svar.
Kærlig hilsen
Claudia
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
4. november 2025 | Opdragelse | 15 mdr.
Kære Helen. Vores datter er nu 15 måneder og har snart gået i vuggestue i 3...
30. oktober 2025 | Udvikling | 12 mdr.
Hej Helen. Jeg har i et langt stykke tid været i tvivl om min søn adskiller...
16. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Min søn er netop fyldt 1 år, og i den forbindelse havde vi tænkt...
9. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Vil hører hvad du tænker om min søns lurer og om der skal gøres...
27. september 2025 | Diverse | 14 mdr.
Svær og lang indkøring af 1 årig i vuggestue
Kære Helen, Jeg skriver, fordi jeg har brug for gode råd til indkøring i...
Viden om børn:
Gylp
Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.
Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.
Babysvømning
Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.
Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.





