Annonce

Annonce

Brev:

Aktivt lærkebarn afhængig af brystet og svær at putte


28. maj 2018

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Aktivt lærkebarn afhængig af brystet og svær at putte

Kære Helen

Jeg skriver til dig fordi jeg har en lille søn på 8 måneder der er meget svær at få til at sove og har en uhensigtsmæssig døgnrytme.

Saxo, min dreng (født d. 20 september) har lige fra fødslen været en utrolig nysgerrig lille person. Han har igennem sit lille liv altid været vanskelig at få til at sove og jo ældre han er jo sværere er det blevet.

Han trives ellers og udvikler sig rigtig fint. Også hurtigere end fx hans mødregruppe-venner. Han spiser godt af ske-mad, Kravler i et hæsblæsende tempo, siger Hej, rejser sig og tager skridt, og er altid glad og tryg, ... undtagen når han skal puttes. Det kan pt kun lade sig gøre at få ham til at sove ved brystet og hvis vi går med ham i klapvognen/armene/selen.

Vi har fra start været opmærksom på putteritualer og genkendelighed, men lige meget har det hjulpet. Jeg har læst din bog, og fundet ud af vores søn er et lærkebarn og at han har søvn-associerings-problemer i forhold til brystet. Han har aldrig taget sut eller flaske. Jeg har forsøgt med både ene og andet af flere forskellige mærker

Saxos dagsrytme er
05:00 vågne, ammes, forsøg på at sove igen (mislykkedes 9 ud af 10
gange), leger indtil 07.00 hvor han puttes og ammes igen i forbindelse med dette.
08.00 (cirka) vågne og ofte stadig træt men alligevel ikke nok til at sove, derfor går vi gang med dagen.
08.30/09.00 morgengrød og vand
af kop, lege og hygge.
09.30/10.00 første lur, (alt imellem 45 min til 2 timer) ofte ammer jeg ham også der.
Til de to første lure her er han vildt træt og nemmere at putte end om aftenen. Han er altid så træt han er ved at falde om om morgenen både til 1 og 2 lur, hvilket gør jeg altid må spørge mig selv om han sover nok om natten?
Herefter er det meget forskelligt hvad der sker. Jeg tager ham tit ud og laver ting om formiddagen. Vi får besøg,
Legestue, hej på arbejde, ud i butikker, hvad vi nu lige finder på. Det elsker han, suger til sig og falder fint i søvn efter. 12-13ish. Og frokost får han før lur omkring 12 (forskellige ...


Annonce

... moset/blendet grønsager og kød med mme)

Herefter leger vi, om eftermiddagen får han lidt frugt og vand og ofte også amning.
Dagens sidste lur kl. 14.30 ofte kort. Vi udfaser den mere og mere.
Aftensmad kl. 17/18
Herefter er han vågen indtil 19.00 hvor han puttes til natten, enten ammer jeg ham og nogen gange tager hans far ham på armen og går ham i søvn.

Det er næsten altid et show at få ham til at falde til ro også i barnevognen. Han vil gerne rundt i sengen og stå på hovedet og op ad tremmesengen/barnevogn og op på mig og trække i gardinet, mosle rundt osv. Vi prøver med beroligende ord, holde ham i favn og vugge, musik, white noise, gåture, nedrullede gardiner, men hvis han ikke er så træt han er ved at segne så vil han bare ikke ligge ned og sådan er det altid. Vi kigger selvfølgelig efter søvntoget, trætte øjne osv. Og selv om han er fuldstændig færdig og dødtræt så vil han bare ikke falde til ro.

Han sover hos mig i vores seng om natten, og jeg putter ham i vores seng til alle af lurene om dagen hvis vi er hjemme, da han nægter altanbarnevogn og rigtig barnevogn.. Han vågner nogen gange efter 45 min-2 timer og får en ammetår, og så giver jeg ham bryst når jeg kommer ind til ham og selv skal sove og så sover han resten af natten, sjældent med opvågninger. Så sover nærmest uafbrudt fra 19-05

Vi vil gerne: At han skal over i egen seng og sove. Skrue (meget) ned for amning. Falde i søvn i egen seng. Og rykke døgnrytme!! Det er simpelthen er ved at drive os til vandvid at vi skal så tidligt op. Og at far skal mere på banen med putning, da mor har aftenarbejde og indtil nu stået for alt. Vuggestuestart når han er 11 måneder.

Jeg er begyndt at udfase formiddsagsammning som det første skridt i fravænning. Giver vand af kop i stedet. Vi har forsøgt at flytte ham over i egen seng efter han er faldet i søvn på normal vis men uden særlig succes. Putte i egen seng er umuligt. Han rejser sig bare op.

Hvad skal vi gøre?

Kærlig hilsen
et forældrepar der efterhånden har forsøgt alting.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


18. september 2026 | Amning | 10 mdr.

Næste skridt ammenedtrapning

Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


25. august 2026 | Amning | 10 mdr.

Ammenedtrapning - 10 måneder

Hej Helen Efter 10 måneder med en amning, ingen troede var mulig, så tror...

Læs hele brevet og Helens svar


14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme

Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Babyslynge

En babyslynge er et klæde, som man på forskellig vis binder omkring sig. Oftes er der et spænde eller en ring i den ene ende. Når Slyngen bindes fremkommer en lomme, hvori baby ligger eller sidder.

Slyngens fordel er at den yder støtte til hele babys krop og hoved, både når dit barn ligger og sidder. Der er mulighed for at variere bærestilling, hvilket er godt, hvis barnet bæres ofte eller længere tid af gangen.

I en babyslynge kan du normalt bære din baby længe...

Læs mere i Babylex

Modermælkserstatning

Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.

Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tusind tak for en rigtig god brevkasse, hvor vi som førstegangsforældre har fået svar på rigtig mange spørgsmål, bare ved at sidde og surfe lidt rundt i kategorierne. Dine gode svar har virkelig været en stor hjælp hele vejen igennem.

Bedste hilsner
Malene og Maria på 6 uger


Annonce