Svar: Start med fast føde
Kære Sarah
Tak for dit brev og fine spørgsmål om mad :)
Det lyder som om, at I har ramt det helt rigtige tidspunkt at introducere skemaden på, når din dreng åbner munden, virker glad og "slubrer det i sig så godt han kan"...:) Det er super godt!
Hvor store mængder giver du ham? Det er vigtigt, at han får nok skemad, men ikke så stor en mængde, at han ikke vil tage imod brystet efterfølgende. Det er vigtig for at holde lidt gang i hans mave og forebygge forstoppelse. Derfor er det bedre, hvis du giver ham ¾ dl. grød eller mos af gangen, sammen med vand af kop, og han så efterfølgende tager imod bryst (eller flaske), end at du giver ham 1.5 dl. grød eller mos, og han så efterfølgende ikke drikker nok.
Du må også meget gerne, nu hvor han er knap 6 måneder gammel, begynde at tilbyde ham øllebrød og havregrød. Det sikrer ham lidt ekstra fibre og lidt at arbejde med, og det er godt for hans fordøjelse. Du må gerne give ham færdige grødprodukter, som blot skal blandes med vand - det er fint, at du på den måde varierer hans tilbud om grød. Men det vil være rigtig godt, hvis du også en gang imellem giver ham hjemmelavet grød, fordi det gør, at du kan tilbyde ham grød med lidt mere bid. Færdiglavet grød er ofte meget cremet i konsistensen, hvor hjemmelavet grød kan laves en lille smule grovere og i takt med at han bliver ældre og skal lære at tygge og bearbejde mad i munden, er det godt, hvis maden gradvist får mere og mere konsistens og bid...
Laver du grød til ham selv, så bør du bruge modermælkserstatning i grøden. Det er vigtig for at energiberige grøden ekstra og får at sikre ham en vis mængde jern. Laver du grøden med både vand og modermælkserstatning skal du tilsætte en tsk fedtstof til hver portion. Du kan godt lave dobbelt portion grød og så gemme den hele halvdel til næste dag. Det kan holde sig et døgn i køleskabet. Der er dog ikke ret meget sparet ved det, da det ofte kun tager 2-3 minutter at koge en grød op :)
Opskrift på grød af hirseflager, boghvedeflager eller quinoaflager:
1 dl. flager
2 dl. koldt vand
1 tsk fedtstof
½ dl. modermælkserstatning
Flager og vand kommes i gryde og bringes i kog under omrøring. Koger ved svag varme i 2-3 minutter. Sluk for varmen og tilsæt fedtstof og modermælkserstatning. Server evt. med topping af papaja- eller æblepuré...
Frugt og bær er også med til at holde maven igang, og du må gerne bruge frugtmos som topping på en grød. Når din dreng bliver 6 måneder, vil han også begynde at nyde at sidde med bløde frugtbåde i hånden og gumle på disse selv. Det er her vigtigt, at du giver ham blød frugt og IKKE f.eks. æblebåde, som kan knække meget let og sætte sig fast i halsen. Frugtmos kan også gives som mellemmåltid i 6 måneders alderen sammen med vand af kop.
Du kan lave frugtmos og bærmes selv, eller du kan købe færdig frugtmos på glas eller som smoothies til børn. Gå ud fra aldersangivelserne, når du køber færdiglavet babymad og babymos:)
Grøntsagsmos er også vigtigt for at holde maven igang naturligt, og når han bliver 6 måneder, så må du meget gerne begynde at variere mellem så mange forskellige grøntsager som muligt. Han kan få blomkål, gulerod, broccoli, squash, ærter, majs, porrer, kål af forskellig slags, selleri, pastinak, persillerod osv.
Rodfrugter smager af noget, og mange børn kan rigtig godt lide dette, så det kan være en god idé at lave f.eks. en rodfrugtmos, hvor du blender f.eks. gulerod, knoldselleri, persillerod og pastinak - kog det mørt, hæld lidt af kogevandet fra og blend det med lidt fedtstof og modermælkserstatning
Du skal være opmærksom på grøntsager som selleri, spinat, fennikel og rødbede. Han må meget gerne få disse grøntsager, de er rigtig gode til at give smag, men det er vigtigt at de ikke udgør mere end 1/10 af portionen da disse grøntsager har et højt indhold at nitrat. Hvis I en dag f.eks. selv spiser laks og spinat eller laver en kartoffel/selleri suppe eller lignende, hvor en af de nævnte grøntsager udgør en større del, så må han gerne få det, men der bør så gå 14 dage imellem, at han så atter tilbydes nitratrige grøntsager.
Når han bliver 6 måneder, så skal han også igang med at spise lidt kød eller fisk i sin grøntsagsmos. Det skal være kogt eller lavet i ovnen. Hakket kød er lettest at bruge i starten, fordi det let moses ud, endten med en gaffel eller igennem en persillehakker ...
... eller blender. Hakket kød kan være kylling eller kalkun som er mildt og godt at begynde med, men også svinekød, oksekød, lammekød osv. alt kan bruges -lad udgangspunktet være den mad, som I andre selv spiser :)
Han må også gerne få lever, hjerter osv. som kan koges og også hakkes ned i grøntsagsmosen. Det kan også blades i farsen til kødboller osv. Indmad har et højt indhold af jern :)
Fisk skal laves i ovnen eller koges i en gryde og moses let med en gaffel. Han kan spise laks, makrel, torsk, rødspætte osv. Han må også gerne få f.eks. torskerogn fra dåse. Han må dog IKKE få f.eks. tun... Men fra 6 måneders alderen er det godt, hvis du også kan bruge fisk i hans grøntsagsmos - så du fra dag til dag eller mellem frokost og aften variere mellem at give ham kød og fisk.
Der skal også tilsættes fedtstof og modermælkserstatning til hans grøntsagsmos, og den kan også holde sig et døgn i køleskabet. Du kan derfor godt tilbyde ham samme grøntsagsmos om aftenen og så til frokost næste dag, så du ikke behøver stå og lave nye retter, hver gang han skal spise :)
Med hensyn til grøntssagsmos der har været frosset, så bør dette optøs direkte i gryden fra fryser. Herved bevares vitaminer og mineraler bedst. Kød og fisk, skal optøs i en skål i køleskabet eller i en plastpose, der placeres i koldt vand. Det frarådes at bruge varmt vand til optøning. Grøntsagsmos der har været frosset og varmes op skal serveres med det samme, og det kan ikke fryses ned igen.
Det kan være en god idé at skifte mellem grød, frugtmos og grøntsager ca. hver 3 dag, så han løbende får lidt forskelligt og stadig også får noget han kender. Det kan være en god idé, at du kun skifter en ting dagligt her, hvor maden stadig er så ny for ham. Det betyder, at du med fordel kan bibeholde en fast grød de dage, hvor du tilbyder en ny slags grøntsagsmos - og modsat - de dage, hvor du skifter til en ny grødtype, vil det være godt at bibeholde en grøntsagsmos som han kender og er tryg ved. Så en dag ikke består af eneste nye måltider, men der er lidt genkendelighed hele tiden.
Variation og genkendelighed kan også skabes ved, at du f.eks. bibeholde samme grødtype men skifter valget af frugtmos som topping. En grød kan f.eks. smage meget forskelligt alt efter om der er sveskemos, æblemos eller jordbærmos på toppen, selvom grøden er den samme. Det samme gælder grøntsagsmos - du kan f.eks. godt have kartofler som basis og så skifte mellem de forskellige grøntsager, du blander i kartoffelmosen.
Når han bliver 6 måneder, vil det sandsynligvis være rigtig fint at starte med 3 skemåltider dagligt, så han der begynder med lidt morgengrød og stille og roligt vil det være rigtig godt, at du også begynder at tilbyde ham lidt mellemmåltider. En plan for dagen med 3 måltider kan se således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre
Morgen 8: Tilbydes lidt grød, varier gerne mellem forskellige grødtyper, gerne mellem f.eks. hirse, boghvede, quinoa og havregrød. Serveres med frugtmos som topping. Vand af kop.
Formiddag 9.30: Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Tilbydes lidt øllebrød eller lidt grøntsagsmos - og i 6 måneders alderen begyndes med lidt kød eller fisk i mosen. Vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur - måske kl ca 13 - det afhænger af, hvor lang formiddagsluren er
Eftermiddag 16: Ammes
Sover dagens 3. lur som ofte er en kort powernap
Aften 18: Grøntsagsmos - udgangspunktet jeres mad, og i 6 måneders alderen begyndes også her med lidt kød eller fisk i mosen. Vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca kl 20
Sen aften 23-24: Ammes
Midt nat 03: Ammes og sover videre.. Denne amning trappes stille og roligt ud i 6 måneders alderen, i takt med at han begynder at spise mere mad om dagen og bliver bedre til at drikke af en kop...
Jeg vil anbefale dig meget at købe min bog "Helens bog om børn og mad". I den guider jeg dig igennem fra de første smagsprøver og til din dreng er godt igang med familiemaden - fra 4-18 måneder. Der er opskrifter, dagsplaner osv. og bagerst finder du et fødevareleksikon, hvor du kan slå fødevarer op, hivs du bliver i tvivl om, hvad han må få, hvordan og hvornår. Her kan du også læse meget mere om frysning, optøning osv. Vær opmærksom på at få fat i nyeste udgave, der står ny revideret udgave på forsiden.
Rigtig meget held og lykke - og rigtig god appetit! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Feber
Børns temperatur kan stige pludseligt. Dette skyldes, at deres evne til at kunne regulere temperatur ikke er fuldt udviklet. Den normale temperatur ligger mellem 36,5 og 37,5 grader celsius. Det er normalt, at temperaturen er ½ grad højere om aftenen end om morgenen.
Når temperaturen stiger, og der er tale om feber, vil barnet fryse, være koldt og blegt. Når feberen har fundet sit leje, bliver barnet derimod varmt og får blussende røde kinder. Et barn der har feber, skal have...
Ultralydsscanning - gravid
Ultralydsscanning giver os muligehed for at se ind i livmoderen til det lille barn. Ved at ultralydsscanne kan man således se, om barnet har det godt, man kan vurdere, om barnet vokser, som det skal, og man kan regne ud, om terminen er rigtig. Man vil også kunne se, om der er mere end et barn.
Når man ultralydsscanner, bevæger man et kegleformet eller rundt apparat rundt på den gravides mave. Der sendes nogle lydbølger gennem maven og på en skærm, vil man kunne se, hvordan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".
Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.
Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.
Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.
Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)
Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)
God sommer








