Svar: Kostplan 6 mdr
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Nu hvor lille L bliver 6 måneder, vil det være rigtig godt, at du øger hendes indtag af skemad. Det betyder, at hun skal tilbydes morgengrød, så hun får tre hovedmåltider dagligt - morgen, frokost og aftensmad. Og derudover vil det være rigtig godt, hvis du kan begynde at introducere nogle små mellemmåltider bestående af frugtmos og frisk blød frugt i hånden, samt vand af kop.
I takt med at antallet af skemåltider øges, så vil antallet af mælkemåltider skulle sættes ned. Det betyder, at hvor du ofte tilbyder hende mælk, både når hun vågner af en lur og før hun skal sove næste lur, så skal du nu forsøger at skabe en rytme, hvor hun tilbydes skemad og vand af kop, når hun vågner og så tilbydes mælk, før hun skal sove. Da hun starter dagen meget tidligt, vil det dog være naturligt, at hun først tilbydes mellemmåltid, når hun vågner af sin første lur...
Det betyder, at en dagsplan til et barn på 6 måneder - lavet ud fra dine angivne tider -kan se således ud:
Tidlig morgen 04/05: Ammes og sover lidt videre
Morgen 6.30-7: Tilbydes lidt havregrød, vand af kop.
Ammes/flaske og puttes til dagens 1. lur ca kl 8 som nu
Formiddag 10: Frisk blød frugt i hånden, frugtmos og vand af kop
Frokost 11.30-12: Øllebrød eller Grøntsagsmos - og der begyndes stille og roligt med kød eller fisk i mosen. Hun suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på selv. Vand af kop.
Ammes/flaske og puttes til middagslur ca. kl 12.30
Eftermiddag 14.30: Tilbydes lidt frugtmos og frisk blød frugt i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til en powernap ca. kl 16-16.30.
Aften 18: Grøntagsmos og der begyndes også her med kød eller fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk og lignende i hånden at gumle på selv. Udgangspunktet bliver mere og mere de grøntsager, som I selv spiser og du må også gerne en gang imellem variere med en middagsret på glas, ...
... beregnet til babyer på 6 måneder, så hun på den måde vænnes til at spise mos og får variation :) Vand af kop.
Ammes/flaske og puttes til natten ca kl 20
Sen aften 23-24: Ammes/flaske, det der også kaldes et drømmemåltid og sover herefter videre til næste morgen, hvor hun så ammes igen.
Som du kan se, så indgår der i min dagsplan også 3 lure dagligt. Det er nødvendigt for din datter med den 3. powernap, så længe hun starter dagen så tidligt, som hun gør. Når hun står tidligt op, så sover hun naturligt en morgenlur og ikke en formiddagslur - og det gør at også middagsluren kommer til at ligge tidligt og efter middagen bliver derfor alt for lang for hende, hvis ikke hun får den 3. lur. Og børn der har en tidlig søvnfase vil ofte have brug for den 3. lur helt frem til 8-9 måneders alderen :)
Det kan naturligvis godt betyde, at hun så skal puttes lidtsenere i seng, men det er helt okay. Der er jo ingen grund til at putte hende tidligere i seng, hvis du så dermed risikerer, at hun vil vågne endnu tidligere om morgenen :)
Som du kan se af mit forslag, så ligger der et drømmemåltid omkring kl 23.30. Det kan være et forsøg værd at tilbyde hende mælk imens hun sover - hvis du kan få hende til at spise i søvne her, så hun bliver fyldt lidt ekstra op, før du selv går i seng (hvis du kan holde dig vågen så længe;) så kan du undgå at blive vækket kl 02, hvor du måske selv sover rigtig godt. I stedet for at hun tager sit længste søvnstræk fra kl 20 til 02, så kan du måske være heldig, at hun tager det fra kl 23.30 til 05 og det kunne jo være rigtig dejligt for jer begge :)
Da du både ammer og giver flaske, så må du prøve at vurdere, hvad der vil fungere bedst for jer, når du nu skruer nogle af mælkemåltiderne væk. Men jeg håber at min dagsplan giver lidt idé om, hvordan en dag kan skrues sammen, så din datter stadig får mælk nok men samtidig også får mere og mere skemad :)
Rigtig meget held og lykke - og fortsat god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Pas godt på babynumsen i sommervarmen
Varme sommerdage er dejlige, men de kan hurtigt genere de små babynumser. Varme, fugt og friktion er desværre en sikker opskrift på en rød og irriteret hud under bleen.
For at bevare en normal og sund hud i bleområdet, er det vigtigt at tænke daglig forebyggelse ved bleskift. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
Viden om børn:
Renlighed
Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.
De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.
At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...
Mellemmåltider børn
Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.
Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.
Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.