Brev:
Hjælp til mad

Kære Helen,
Tak for en rigtig god brevkasse, som min mand og jeg tit har brugt :)
Vi har en skøn datter på ca. 7 måneder (vores første), der har rigtig meget krudt i måsen og er rigtig glad. Hun har været et nemt barn fra starten, og vi har ikke kunne bede om en bedre start på forældrelivet ;)
Hun er en stor pige på 9,5 kg. Jeg ammede hende fuldt ud til omkring 5 måneder, men i forbindelse med jeg var syg og hendes appetit blev større og større, kom vi stille og roligt over på flaske, og hun bliver ikke længere ammet. Det trives vi alle fint med.
Vi begyndte på skemad allerede omkring 4,5 måneder, da hun virkede klar til det på det tidspunkt. Det er egentlig også gået rigtig fint, men da hun var ca. 6 måneder ændrede det sig fra den ene dag til den anden.
Hun vil stort set ikke spise noget mere og lukker munden, så snart vi kommer i nærheden af hende med skeen. Ind imellem bliver hun faktisk ked af det - og så stopper vi selvfølgelig.
Jeg føler vi har prøvet alt - forskellige madvarer, hjemmelavet/købemad, forskellige skeer, sidde hos os/sidde selv, mad i hånden, spise alene/spise sammen med os, taget en dags pause osv. osv.
Vores tilgang har været, at det nok skal komme, og vi er bare blevet ved med at forsøge med stor tålmodighed. Men nu har det stået på i næsten ...
... en måned, og jeg begynder at blive lidt bekymret for hvordan vi dog skal komme op på hesten igen. Hun er generelt interesseret i mad hun får i hånden - måske det kan være indgangen?
Eksempel på en normal dag herhjemme:
Kl. 6 - vågner, får havregrød med lidt frugttopping, samt fx appelsin i hånden, vand af kop
Kl. 8 - får flaske og bliver puttet til formiddagslur
Kl. 10 - vågner fra lur, får lidt frugtmos, samt fx rugbrødsbjælke i hånden, vand af kop
Kl. 12 - får flaske og bliver puttet til middagslur
Kl. 14 - vågner fra lur, får mos med kød, samt fx rugbrødsbjælke og gulerod i hånden, vand af kop
Kl. 16 - får flaske og bliver puttet til en lille eftermiddagslur (er efterhånden bare en powernap, men virker stadig nødvendig)
Kl. 16:30-17 - vågner fra lur og får lidt vand, leger lidt mens vi gør aftensmad klar
Kl. 17:30-18 - får mos med kød, samt fx rugbrødsbjælke i hånden, vand af kop
Kl. 20 - får flaske og bliver puttet til natten (sover i eget værelse og falder selv i søvn)
Kl. ca. 23 - får flaske (mens hun stadig halvsover), sover herefter igennem til kl. 6
Jeg har virkelig brug for inspiration til hvordan vi kommer i gang, så hun kan vænne sig til skemaden igen?
Skal vi bare fortsætte og så kommer det, eller?
Mange tak på forhånd :)
Hilsen Louise
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
27. oktober 2025 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Tak for dig og alle dine svar:) Min datter er nu blevet 8...
24. oktober 2025 | Sovevaner | 8 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 8,5 måned med fuld fart på. Han rejser sig og...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...
Viden om børn:
Slå
Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.
Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....
Klapvogn - køb af klapvogn
Når I vil købe en klapvogn, skal I overveje, hvad jeres behov er. Der findes mange forskellige modeller af klapvogne, som hver har deres fordele.
En klapvogn kan være praktisk, når I bevæger jer rundt i byen, eller tager feks. bus eller tog. En klapvogn er ofte let at manøvrerer rundt med, og den fylder ofte mindre end en barnevogn, hvilket kan gøre den praktisk i hverdagen. Samtidig kan mange klapvogne klappes sammen, så de f.eks. kan være med i bilen, hvis I f.eks. skal i ZOO...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.





