Svar: 4 årig som sjældent spiser kød
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Det er rigtig godt, at din dreng er glad for frugt og grønt, og det lyder faktisk som om, at han spiser ret varieret af dette - også af forskellige grøntsager, så han på den måde får en variation af forskellige næringstoffer. Det er også rigtig fint, at du forsøger med lidt æg en gang imellem, tilbyder ham smørbart fiskepålæg som f.eks. makrelguf osv. Jo mere variation jo bedre er det.
Men du har helt ret, det lyder faktisk lidt som om, at han nærmest spiser vegetarisk - man kan kalde ham "semi-vegetar", hvilket betyder, at han spiser fisk og lyst fjerkræ i begrænsede mængder. Og han kan godt få sit behov for proteiner og andre næringstoffer dækket, selvom han ikke spiser kød eller flere slags fisk. Men jo flere fødevarer der udelukkes fra kosten, jo større risiko er der naturligvis for, at han ikke får sit behov tilstrækkeligt dækket.
Det vil være rigtig godt, hvis du dagligt kan tilbyde ham en variation af korn og kornprodukter, bælgfrugter, grøntsager, nødder og frugt. Derudover meget gerne ost, mælkeprodukter og æg. Æg kan være hårdkogte, eller det kan være æggepandekager, scrambled eggs og lignende du laver.
For vegetarer kan det især være vanskeligt at få jern, zink, D og B12 vitamin nok. Det kan også være svært at sikre ham energi nok via maden, altså fedtstoffer nok. Derfor vil det være rigtig godt, at være opmærksom på at bruge forskellige vegetabilske olier i madlavningen f.eks. rapsolie.
Proteinbehovet skal dækkes via æg, mælk, bønner, linser, sojaprodukter, nødder, frø, korn (ris, rug, hvede, havre) og sundhedsstyrelsen skriver blandt andet i deres anbefalinger for ernæring til spædbørn og småbørn: " De enkelte vegetabilske fødevarer indeholder ikke alle essentielle aminosyrer. Det er derfor vigtigt at spise forskellige proteinkilder i løbet af en dag, således at man får tilstrækkeligt essentielle aminosyrer, men det behøver ikke at være ved ...
... samme måltid. Komplette proteinkombinationer er fx bønner + ris, linser + brød, brød + ost, cerealier + mælk eller æg, kartofler + æg eller mælk. Biotilgængeligheden af vegetabilsk protein i en fiberrig kost vurderes at være 10 % lavere end biotilgængeligheden af animalsk protein".
Jern og zink får vi normalt via kød, og optagelsen af f.eks. jern og zink sker blandt andet når vi indtager C-vitamin. Derfor er det rigtig godt, at din dreng spiser frugt som f.eks. appelsin, mandarin, clementiner og lignende som indeholder C-vitamin, og det kan med fordel gives sammen med en grovere grød... C vitamin findes dog også i f.eks. hyben, rød peberfrugt, kiwi, grønkål og broccoli. Det er dog igen vigtigt, at han spiser varieret - undersøger viser, at hvis børn spiser en balanceret vegetarisk kost, så har de samme jernstatus som andre børn. Og f.eks. broccoli og grønkål indeholder også jern. Du kan f.eks. lave broccolisalat, eller du kan prøve at lave grønkålschips...
D-vitamin får han via fede fisk, og her er f.eks. makrel en god kilde. Også laks er en fed fisk, og han kan få laks lavet i ovnen, eller du kan lave fiskefrikadeller af forskellige fisketyper eller prøve med smørbart laksesalat. D vitamin findes også i kød, æg, og fede mælkeprodukter - og så får vi også d-vitamin via sollys.
B12 vitamin kan være sværere at dække ham ind med, og hvis du generelt synes, at han spiser lidt for ensidigt og ikke spiser noget animalsk, så kan det godt være en overvejelse værd at tilbyde ham en daglig mulitivitaminpille, som sikrer ham f.eks. lidt ekstra B12 vitamin, og D-vitamin. Det er også muligt at give ham et tilskud af f.eks. B12 vitamin uden at han behøver tilskud af andre vitaminer. Du kan evt. tale med jeres læge omkring dette.
I Danmark anbefaler vi ikke levertran til børn, da det indeholder et meget højt indhold af A-vitamin.
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - fortsat god appetit :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
C-Vitamin
Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.
Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.
På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...
Vitaminer præmatur
Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:
D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:
Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.
Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







