Svar: Signalstærk

---

Hej

Tak for dit brev og alle dine tanker :)

Jeg kan godt forstå, at du bliver både frustreret og ked af det, når du oplever at pædagogerne i din drengs vuggestue giver udtryk for, at du skal "sætte flere grænser", "lære ham visse regler" og "vise ham hvem der bestemmer". Det lyder som om, at det faktisk er det de siger - måske ikke altid direkte, men så det ligger ligesom i luften.

Det er helt naturligt, at du bliver ked af det og føler dig stødt, når du får en oplevelse af, at pædagogerne ikke synes, at du opdrager ham, som du bør, og det gør naturligt ondt i dit mødrene hjerte, når du får en oplevelse af at du skal "tvinge ham ud i garderoben" mod hans vilje - det har du bare ikke lyst til...! Det er rigtig svært at være forældre, og svært at vide, hvad man skal gøre, hvordan og hvornår - man bliver naturligt nogle gange i tvivl, og det bliver naturligt ikke lettere af, at de råd du får af pædagogerne, giver dig en følelse af, at du og dermed også din dreng ikke kan leve op til det, som de forventer...

Jeg er egentlig ikke meget for at sætte diagnoser eller prædikater på børn - en diagnose eller et prædikat kan f.eks. være, når man kalder barnet genert, astmabarn eller siger at barnet f.eks. er signalstærk... Det kan gøre, at barnet bliver sat i en form for bås, at barnet får en bestemt rolle, eller bliver set som en person med et bestemt problem eller et bestemt personlighedstræk, og det kan være rigtig svært for et barn at bryde ud af dette. Hvis man altid bliver kaldt og set som den "generte", "den stille pige", "den der altid forstyrrer" osv. så er der en tendens til at denne rolle kan blive forstærket.

Nogle gange så hjælper det dog forældre (og andre voksne f.eks. bedsteforældre, pædagoger mv:), at man bruger en beskrivelse som f.eks. signalstærk. Det giver en følelse af, at man ikke er alene om at opleve den situation man står i, og det er rart at få en forklaring. Det gør naturligt, at man kan sætte sig lidt ind i emnet, arbejde bevidst med nogle ting, finde nogle redskaber, som kan hjælpe barnet (og familien) videre - og det er bestemt meget værd. Og ja - det kan derfor sagtens være, at din dreng er det man vil kalde Signalstærk.

Det er dog en meget subjektiv opfattelse - og alle børn er jo forskellige. Og derfor er det ikke sikkert, at pædagogerne vil være enige med dig. Det er dog dig, der kender din dreng bedst, og du ved hvad der virker, hvad der hjælper ham og skal naturligvis støtte ham alt det du kan. Men det er vigtigt at huske på, at selvom han er signalstærk, så er han jo også meget andet end det. Mange ting kan måske forklares med, at han har visse personlighedstræk, men nogle af hans reaktioner skyldes måske miljøet, måden han bliver mødt på, hans alder, udviklingen han går igennem lige nu osv.

Jeg er helt enig med dig i, at det ikke lyder til at være vejen frem med "tvang og mere grænsesætning". Det er naturligvis vigtigt, at man lytter til barnet, anerkender barnet og forsøger at finde løsninger, som kan til gode se både barn og voksen. Og din dreng skal naturligvis heller ikke lave sig om - han skal have lov til at være, som han er. Og han er underlagt en institutionalisering, et krav om at passe ind i institutionens faste hverdag og rammer, og ...

---

---

... når han ikke gør dette, så bliver det pludselig et problem.

Jeg har lavet bogen "Ha en god dag, skat" sammen med Erik Sigsgaard, om børns hverdag i dagtilbud - og en af Eriks kæpheste er netop institutionaliseringen. Det er et problem, når det er barnet, som skal passe ind i dagtilbuddet og ikke dagtilbuddet, der skal passe til barnet. Og det lyder lidt til at være tilfældet hos jer... Du nævner blandt andet, at dit forslag om at give din dreng hjemmedage en gang imellem ikke bliver mødt positivt, de har faste regler for alle børn (en regel om at man kommer hver dag) - men som du siger, så er børn jo forskellige... og hvem har sagt, at børn skal i institution hver dag, hvis de har mulighed for en fridag en gang imellem...?

Jeg tænker umiddelbart, at der ikke kommer noget brugbart ud af, at du sådan mere eller mindre tilfældigt en gang imellem taler med en pædagog, når du afleverer eller henter. Jeg tænker, at det vil være langt bedre, at du beder om et møde, hvor du kan sætte lidt ord på, hvordan du egentlig oplever det at være forældre til et barn i den institution. Du skriver blandt andet "jeg føler, at de har svært ved at forstå vores situation, og det virker som om, at de tror, at den måde vi opdrager på er forkert" - og det synes jeg faktisk godt, at du kan tale med dem om. Der findes ikke kun en måde at opdrage på - og det lyder faktisk som om, at institutionen lidt har glemt individualiteten og det enkelte barns behov.

Du skal naturligvis lytte til, hvad de siger og medtænke, at de jo har en uddannelse og ved en masse omkring børn og børns udvikling. Men det kan jo netop være udgangspunkt for en rigtig god samtale om, hvordan I kan støtte din dreng bedst. Det er jo det alle helst vil - hjælpe din dreng til at udvikle sig bedst muligt. Du kan derfor roligt fortælle lidt om, hvordan du oplever din dreng. At han f.eks. gerne vil være med i alt og nogle gange kan have svært ved at skærme sig selv - og I kan så tale om, hvordan de i institutionen måske kan hjælpe ham med dette. Du kan sagtens sætte lidt ord på, hvorfor du ser det som vigtigt at hjælpe ham med at lege færdig, når du henter ham og ikke kan se formålet med at tvinge ham ud af døren. Det er et spørgsmål om at bruge 10 minutter ekstra og på den måde hjælpe ham med at afslutte dagen i institutionen på en god måde - og det kan alle forhåbentlig være enige i er en god idé... ?:) Du har rigtig mange gode grunde til at gøre, som du gør - og du skal naturligvis holde fast i det du oplever er det bedste for din dreng. Og hvis du gerne vil give ham kortere dage eller give ham en fridag en gang imellem, så skal du naturligvis også kunne det...

---

---

Jeg vil altså foreslå at udgangspunktet for jeres snak ikke er "min dreng er signalstærk", men derimod at du sætter lidt ord på, hvordan du oplever ham, hvad der hjælper ham og hvorfor du gør som du gør - og hvordan I fælles kan hjælpe ham bedst muligt.

Jeg vil også anbefale dig meget at læse min bog "Helens bog om børn og opdragelse". I den kan du læse meget mere om, hvordan du møder din dreng, styrker hans selvværd, lærer ham visse manerer osv. Alt sammen på en anerkendende måde.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Knus med på vejen!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---