Svar: Ændret søvnmønster
Kære mor
Tak for dit brev og fine beskrivelse :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig.
Det er helt normalt, at børn i 3-4 måneders alderen begynder at ændre søvnrytme. Mange børn begynder i denne alder af powernappe i løbet af dagen og sover ikke længere så lange lure. Rent fysiologisk begynder jeres drengs søvn at ændre sammensætning nu. I de første måneder skifter han mellem at sove dyb og let søvn, nu begynder hans søvn at indeholde flere stadier og kommer i sammensætning til at minde mere og mere om den måde din søvn er skruet sammen på.
Det betyder at han nogle gange vil falde i søvn og måske blot sove mellem 20-40 minutter, så vågner han pludselig op, græder, klynker, smasker, har brug for en beroligende hånd for at sove videre - han er tydeligt træt og har ikke behov for at komme op, men skal i stedet hjælpes videre i søvnen. Disse opvågninger skyldes, at han har svært ved at komme fra et søvnstadie til et andet, og det er dette, du så skal hjælpe ham med. Det gælder også om natten, hvor han på samme måde kan have mange opvågninger, hvor han med dine beroligende hænder skal hjælpes videre i søvnen...
Din dreng er mere opmærksom nu. Han følger tydelig med, bruger sig selv mere både fysisk og mentalt, han drejer sit hoved, følger ting med øjnene. Han begynder at skelne mellem, om han er hjemme eller ude, om han er i favn hos mor eller en fremmede. Og denne øgede opmærksomhed betyder ofte, at han let lader sig forstyrre, når han skal spise. Når du ammer ham, så dier han, slipper brystet, kikker på dig, smiler og pludrer til dig, tager fat og dier igen, slipper atter og kikker så efter far, der kommer ind i rummet. Og det er pludselig sjovere at lege og være opmærksom på verden, end det er at spise.
Det betyder, at man især i 3-4 måneders alderen kan komme ind i en rutine, hvor barnet mere eller mindre slatspiser, slatsover, slatspiser og atter slatsover - hele dagen igennem, og det lyder faktisk til at være tilfældet hos jer. Hvis din dreng slatspiser lidt for meget i løbet af dagen, så er han nødt til at søge brystet ekstra om natten. Både for at stimulere dit bryst ekstra og øge din mælkemængde, men også for at sikre sit behov for mælk/væske, som stadig er meget stort. Derfor vil det være rigtig godt, at du om dagen forsøger at holde ham til brystet, hjælper ham med at spise i længere tid og spise mere effektivt, så han får den federe mælk med ud og ikke "slatspiser" for meget :)
Derudover vil det være en rigtig god idé, hvis du kan forsøge at arbejde på en rutine, hvor han får mælk som en fast del af sit putteritual. Det er vigtigt, at han tilbydes mælk før han sover. Det hjælper ham med at koble fra, finde roen og overgive sig til søvnen og samtidig ...
... sikrer det, at han kan sove en lidt længere lur, før han vågner op og har brug for mælk igen.
For at fylde ham lidt ekstra op om dagen, så kan det nogle gange være en god idé at amme ham af to omgange - amme ham, skifte ham og gøre ham klar til putning og så amme ham igen, hvorefter han så puttes. Du må gerne svøbe ham, putte ham i sovepose eller lignende - og først derefter amme ham og putte ham. Det kan hjælpe ham til at holde fysisk sammen på sig selv, finde roen og overgive sig til søvnen.
Og så vil det også være rigtig godt, hvis du kan forsøge at arbejde på en rytme, hvor han sover 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen. Du skal medtænke at vågen tid skal være aktiv tid, og at han i sine vågne perioder skal aktiveres både motorisk og mentalt, så han er mere parat til at skulle sove, når han puttes igen. Han er ikke længere et spædbarn, men en aktiv lille baby, og det er rigtig vigtigt, at du hjælper ham med at bruge sig selv, både motorisk og mentalt. Du skal derfor også være opmærksom på, at han måske ikke altid gaber, fordi han er træt, men godt kan gabe, fordi han keder sig - og at du derfor ikke altid skal putte ham med det samme han gaber, men måske i stedet aktivere ham lidt ekstra og så putte ham 20-30 minutter senere, så du på den måde hjælper ham lidt lidt mere rytme og lidt længere lure i løbet af dagen.
Det er helt naturligt, hvis han lige nu ofte ikke er parat til at sove før klokken er 21 eller senere, og der er ingen grund til, at du går i seng med ham tidligere, hvis han ikke er parat til at sove før.. bruger han en time på at falde i søvn og sover han først kl 22, er det ofte helt normalt for alderen, - det afhænger naturligt af hans rytme, hvor lange dagslurene er, og hvor sent han sover sin 3. lur. Men det er helt okay, hvis han har en længere vågenperiode om aftenen og går sent i seng. Nogle børn har også brug for en ekstra 4. lur i løbet af aftenen, og det er naturligvis også okay, hvis det er tilfældet hos jer.
Du skal gå ud fra, at han har brug for ca. 15 timers søvn i døgnet, og hans søvn kan meget fint være sådan fordelt, at han sover 5 timer i løbet af dagen (fordelt på 3 lure) og så sover ca 10 timer om natten f.eks. fra kl 22 til 08... Han skal nok lære at sove omkring kl 20, det kommer hen af vejen i takt med at han bliver ældre - han bliver i stand til at være vågen i længere tid, og hans søvn ændrer sig også lidt hele tiden...
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og at det også giver lidt ro. Jeg vil anbefale dig meget at læse min bog "Helens bog om børn og søvn". I den gennemgår jeg f.eks. netop søvnen i denne alder, hvad det er der sker, og hvordan I kan hjælpe jeres dreng videre i denne periode :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.
Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...
Viden om børn:
Colostrum (råmælk)
Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.
Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.
Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...
Sprog
Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.
At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









