Svar: Mælkenedtrapning og søvn
Kære Bassens mor
Tak for dit brev og velkommen til :)
Det lyder som om, at jeres dreng er rigtig godt igang med skemaden og dagsplanen ser rigtig fin og alderssvarende ud :)
Det er dog vigtigt, at du er opmærksom på at hans indtag af skemad ikke bør være så stort, at det fjerner pladsen til mælken. Det betyder, at det kan være bedre, at han spiser 1 dl. skemad af gangen, drikker vand af kop og derefter ammes før han skal sove. End at han spiser 2 dl. skemad af gangen og så ikke drikker helt nok efterfølgende - for så vil han naturligt søge at få sit væskebehov tilstrækkeligt dækket om natten.
Derudover så er det vigtigt at du, når du ammer ham før han skal sove, er opmærksom på, at han ikke bør falde i søvn med brystet i munden og ikke bør falde i søvn i din favn. Det vil være rigtig godt, hvis du kan amme ham og lægge ham fra dig, putte ham der, hvor du ønsker han skal sove, før han sover helt. Så han når at registrere, hvor han ligger og at han ikke har dit bryst i munden. Hvis han falder i søvn med dit bryst i munden og i din favn og derefter flyttes til sin seng, så vil han vågne op og registrerer, at han ligger et andet sted, end han faldt i søvn. Det vil være utrygt for ham og så vil han ikke kunne sove videre, men vil vågne yderligere op og vil så først kunne sove, når du tager ham op i din favn og giver ham brystet igen. Derfor er det vigtigt at han lige når at følge med i hvor han puttes, og at han lærer at han godt kan falde i søvn uden bryst i munden. Det vil være rigtig godt at øve dette om dagen og derefter om aftenen.
Når du ammer ham sen aften mellem kl 22-23, så vil det være rigtig godt, at du også her putter ham tilbage i egen seng igen, så han fortsat sover i egen seng. Og også sover lidt på afstand af dig, så han ikke kan dufte din mælk og derfor ikke vil være helt så brystsøgende om natten :)
Og når han vågner i løbet af natten, så vil det være rigtig godt, hvis du kan starte med at forsøge at få ham videre i søvnen med stillingsskift, beroligende hænder, få dynen på som han har sparket af osv. Så du forsøger at hjælpe ham uden brystet. Men hvis han kun kan finde roen med brystet, så må du naturligvis give ham det. Det er her dog vigtigt, at du så forsøger at arbejde på at trappe ud af brystet og det gør du ved at afkorte amningen mere og mere. Det vil sige, at du skal lægge ham til og lade ham die, men lige så snart der atter er ro på ham, så lirker du brystet ud af munden på ham. I starten vil han søge efter brystet igen og så får han det igen, og når der atter er ro på, så lirker du brystet ud igen. Du skal sandsynligvis gøre det flere gange, men stille og roligt skulle han gerne begynde at acceptere, at han ikke behøver mælken ...
... og ikke behøver brystet i munden for at sove.
Samtidig med at du øver dette, så skal du kærtegne ham, berolige ham med dine hænder, evt. vugger ham lidt imens han ligger ved siden af dig, så han lærer at falde i søvn liggende og med dine hænder på sin hofte eller lignende, - og så skal du overføre dette ritual til hans seng, så når og hvis han vågner i sin seng, så kan du berolige ham med dine hænder, kærtegn og vugning hvor han ligger og uden at du skal tage ham op og tilbyde ham brystet....
I forhold til jeres dagsplan og rytme, så tænker jeg, at det vil være rigtig godt, hvis du forsøger at trappe ud af amningen kl 01 først. Hvis jeres dreng kan lære at sove fra kl ca. 22 til 04, så vil det være super flot i forhold til hans alder. Det kan også være, at du hen af vejen kan flytte på amningen kl 22, som det lyder som om, at du allerede har forsøgt. Og det betyder, at du så måske vil kunne amme ham kl 23 og igen kl 05, hvorved du så også kan springe amningen kl 06 over... Det kunne måske godt være en løsning hos jer hen af vejen :)
Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med jeres dreng lige nu og det er helt normalt at børn i 6 måneders alderen sover dårligt - de sover meget uroligt om natten. Det handler både om at han motorisk er rigtig godt igang - han triller, drejer om sin egen akse, begynder at krybe, flytter sig efter legetøj, har fat i sine fødder osv. Der er sandsynligvis rigtig godt igang i ham :) Og derudover bliver han også mere og mere bevidst. Han oplever afstand mere bevidst - når du f.eks. sidder med ham i forhold til at han sidder på gulvet. Han oplever, at du nogle gange forsvinder ud af hans synsfelt, han klynker, bliver urolig og når du så viser dig for ham igen, så smiler han lykkeligt tilbage til dig - dejligt at se dig mor :)
Denne udvikling kan godt gøre at børn i denne alder virker lidt mere klyngende og de har brug for lidt mere fysisk kontakt. Samtidig får de lagt sig i stillinger, som de ikke selv mestrer at komme væk fra, så han har brug for din hjælp til at blive lagt rigtigt - også når han sover. Han drømmer også meget, og kan sagtens både grine og græde i søvne - alt sammen på grund af udvikling - og dermed helt normalt :) Men ikke desto mindre hårdt.
Den uro I lige nu oplever om natten, kan altså også sagtens hænge sammen med hans alder og på den måde vil tiden også arbejde lidt for jer :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen.
Læs også gerne min bog "Helens bog om børn og søvn". I den er blandt andet et kapitel om hvordan man kommer væk fra mælken om natten i 6 måneders alderen :)
Rigtig meget held og lykke fortsat! Glæder mig til at følge jeres lille familie :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
11. december 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 10 måneder derhjemme, som lige har været...
8. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Søvnrytme dreng 18 måneder - del II
Kære Helen, Tak for dine tanker og anbefalinger, det er meget værdsat. Jeg...
4. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har i flere henseende nydt godt af din skønne brevkasse og...
30. oktober 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Vil ikke sove lur i barnevognen længere
Kære Helen Jeg håber du kan hjælpe os med at finde en måde at gøre vores...
28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.
Søvnunderskud og lange putninger
Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...
Viden om børn:
Børnevaccinationsprogram
I Danmark har vi følgende børnevaccinations program, som anbefales af sundhedsmyndighederne:
3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 1 og PCV-1
5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 2 og PCV-2
12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 3 og PCV-3
15 mdr.: MFR 1
4 år.: MFR 2
5 år.: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
12 år.: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3 (MFR 2 til...
Bedsteforældre
Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.
Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.
Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.
Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.
Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.
Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder







