Brev:

Umulig putning

Kære Helen,

Hjælp - det er håbløst! Lillebror er fuldstændig umulig at putte.

For nogle uger siden stoppede jeg amningen helt. Det gik fint, og nu vågner han kun 2-3 gange om natten. Alene det, at han ikke vågner 7 gange og automatisk søger brystet er rart.

Han har aldrig været nem at putte. Vores problem er pt. at vi har været nødt til at fjerne den ene side af tremmesengen da han bestiger den. Ligger vi ham i hans egen seng bliver han helt ulykkelig og hys over, at han ikke kan komme over i vores seng og ud og lege. Ligger han i vores seng, så går det ca. 10 sek., så er han ligeledes rasende og ulykkelig over, at han ikke må flygte ud af sengen. Jeg har forsøgt praktisk talt alt: Opfordre til at han selv lægger sig ned, sidde med ham i armene, massere ham, nusse hans ryg, synge og hoppe på tungen, men intet virker. Det tager gerne 1-1,5 time at putte ham og han ER mega træt.

Han sover middagslur fra 11.00-14.00 Er det for meget?
Han sover fra ca. 21.30-6.30. Ligemeget om vi begynder putningen kl. 20 eller 21 er scenariet fuldstændigt det samme. Han bli'r hjemmepasset så han får lov at sove til han selv vågner om morgenen, men vågner altid af sig selv mellem. 6.15 og 6.30.

Han er inde i en "det er kun mor der dur" fase. Han vil ikke andre end mig for tiden, end ikke min mand. Han vil være på arm hele tiden, og jeg er generelt lidt drænet da jeg også skal være der for storebror på 5. Jeg er meget alene med drengene og min mand arbejder meget. Jeg føler lidt at vores eftermiddage går med at holde øje med - og være der for lillebror. Han vil være med i det hele. Han render i bagen på mig og han piller og roder i alting. Man kan ikke vende ryggen til han i 2 sekunder, før han f.eks. sidder på kontorbordet og klasker på tastetur og mus, har havet al tøjet ud af den skuffe i soveværelset eller er igang med en anden (for ham), rigtig sjov leg.

Generelt er han en rigtig dejlig dreng, men MEGET anderledes end sin bror. Han har et heftigt temperament (han er også rødhåret ;-)), og han har MANGE daglige nedsmeltninger over, at han ikke må lege med fjernbetjeningen, ikke må få fignestang fra køkkenskabet, ikke må kravle op ad vores væghængte reol mv. Han kan også være temmelig strid ved sin storebror. Han forsøger konsekvent at kapre det legetøj som han sidder med, og eftersom storebror naturligvis er stærkere end ham, så lykkedes det jo sjældent, hvorfor så lillebror kokser helt over. Vores store søn er RIGTIG træt af ham, og han giver også udtryk for, at jeg er "for meget sammen med lillebror", til trods for, at jeg virkelig forsøger at tilgodese den store al hvad jeg overhovedet kan.

Jeg skulle egentlig have været til julefrokost med min mand og hans arbejde på fredag. Mine forældre skulle have passet vores store søn og mine svigerforældre skulle være kommet hos os og have passet lillebror indtil vi kom hjem. Men, i og med at han ikke har set dem de sidste 3 uger, kombineret med at han er så "morglad" for tiden OG at han er umulig at putte, så føler jeg, at jeg udelukkende ville tilgodese mine egne behov ved at tage afsted til julefrokost. Det er ikke i min søns interesse at jeg er væk en aften, og jeg synes også at det er synd for mine svigerforældre, at de skal stå med en dreng der er, som han er, og ...

... tilmed er umulig at få til at sove uden skrig og gråd i timevis.

Jeg har derfor aflyst at tage med, og min mand tager afsted alene. Det er ærgerligt da det plejer at være en dejlig aften, men der kommer jo en julefrokost igen en anden gang, og han bli'r jo ikke ved at være lille og have brug for mig, på samme måde som han har lige nu.

Men, jeg er en noget drænet mor for tiden. Han er en mundfuld og han skriger meget højt, længe og gennemtrængende hvis han får et "nej" til noget. Jeg har faktisk ret ofte ørepropper i. Derudover kæmper vores store søn også om min opmærksomhed. Selvom han kun er i børnehave på deltid og holder fri hver onsdag (hvor han har min opmærksomhed og mit nærvær 100%) mens lillebror sover til middag, så er han meget jaloux og enormt grænsesøgende for tiden.

Jeg føler lidt, at jeg forsøger at give mig 100% for alle hankønsvæsener i det her hjem, men at jeg alligevel fejler når den smutter og jeg f.eks. får skældt ud, at drengene igen får rugbrød eller havregrød til aftensmad, at jeg ikke har overskud til de hjemmelavede boller mv. Jeg har konstant dårlig samvittighed fordi jeg ikke føler at jeg kan tilgodese drengene ligeligt, og lige meget hvor meget jeg forsøger, så blir det aldrig rigtig godt nok.

Jeg føler mig faktisk som en rigtig dårlig mor for begge drengene. Jeg føler, at jeg burde mobiliserer et større overskud og lade være med at blive irriteret og skælde ud når den lille ikke vil sove, eller den store testet grænser for 117 gang på en dag... og ikke mindst, så føler jeg, at det er en falliterklæring, at jeg 2 gange i sidste uge stavrede rundt med barnevognen i regn og mørke, da han skulle sove til nat. Her til aften brugte jeg 50 min. på at få ham til at sove. Det lykkedes ikke, og han var vred, ked og forsøgte at stikke af. Trods utallige sange, nusserier, kysserier, "shhh'er" mv. blev det til sidst for meget. Min mand overtog, og så gik han først grasat, fordi han kun vil mig. Til sidst overgav jeg mig, proppede ungen i voksiposen, bar ham ned fra 1. sal og lagde ham i barnevognen mens jeg satte mig på trappen. Så sov han - ligesom han altid gør til middagsluren - uden en eneste protest på 5 min. og jeg kunne bære ham op i seng.

Jeg ved godt, at det er et skråplan hvis aftenputningerne skal foregå således, men hvis bare vi kan lægge ham ned, vente 5-10 med en bog på trappen og derefter bære sovende ham tilbage i seng, er det så sådan, vi bør gøre i en periode.

Lillebror er klar til at sove sin lur allerede kl. 9.30. Jeg har overvejet at lade ham sove fra 9.30-12.00 og putte ham kl. 18.30/19.00. Men, jeg synes bare at det bli'r en meget lang eftermiddag?? Desuden er han også tæske træt når vi puttet ham kl. 20.00 (hvor han er vågnet fra lur kl. 14) men virker til ikke at VILLE overgive sig til søvnen. Flere gange kan han være lige ved at falde i søvn, for så at mobiliserer nye kræfter og igen forøge at kravle ud af sengen.

Det skal siges, at vi er på legepladsen hver eftermiddag, så han får brugt sig selv godt fysisk. Vi er i legestue 2-3 gange om ugen. Han får et bad 1 time inden puttetid og godnatgrød lige inden sovetid. Han spiser og sover godt dagen igennem.

Har du nogle forslag til, hvad vi kan gøre anderledes? Jeg er træt, ked og drænet.

Mange hilsner fra
Maria.

Læs Helens svar »

Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet

Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

9. juni 2025 | Opdragelse | 16 mdr.

Far på turnus-job

Kære Helen Min mand har fået nyt job og skal arbejde på turnus (14 dage ude...

Læs hele brevet og Helens svar

23. maj 2025 | Sovevaner | 15 mdr.

Problemer med rytme og dagslure

Kære Helen Vores søn på snart 16 mdr er landet i en meget dårlig søvnrytme....

Læs hele brevet og Helens svar

21. maj 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

Hjælp til putning - 13 mdr.

Kære Helen Vores lille dreng er nu blevet 13 måneder og vågner kun 0-2 gange...

Læs hele brevet og Helens svar

22. april 2025 | Sovevaner | 14 mdr.

Nu 14 måneder og i seng på anden måde - del III

Hej Helen, Det er ikke lykkedes for os.. i to aftener fald han i søvn...

Læs hele brevet og Helens svar

10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

13 mdr og i seng på anden måde - del II

Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: