Svar: Lære at vente
Hej med dig
Tak for dit spørgsmål:)
Det er helt naturligt, at din dreng i en alder af 1.5 år ikke kan vente på, at det bliver hans tur. Det at kunne give plads til andre og have en forståelse for at lade andre komme til og at det bliver hans tur bagefter - det er noget han lærer i løbet af de næste mange år.
Små børn er naturligt styret af deres behov. Og det er rigtig vigtigt, at vi møder dem med kontakt, omsorg, nærhed. Sætter ord på situationer, der er svære, hjælper og guider, støtter, opmuntrer osv. Ligesom vi naturligvis skal hjælpe barnet med at få mad, få en ren ble, få sin søvn, få vasket sine hænder - og stille og roligt bliver barnet så netop med vores hjælp i stand til at udsætte sit behov og f.eks. vente på at maden kommer på bordet eller vente på, at der bliver plads ved vasken, så der kan blive vasket hænder:)
Det er naturligvis begrænset hvor meget du kan gøre, når han er i vuggestue. Her er det pædagogerne der skal hjælpe ham, guide og støtte ham. Men derhjemme og når du og din dreng er sammen, så skal du prøve at sætte ord på situationen "vi to venter lige her", "der bliver plads ved vasken om lidt", "nu er der plads til dig", "nu kan du gå hen og vaske hænder" eller lignende. Så du på den måde hjælper ham med at vente og viser ham, når det er hans tur. Det er vigtigt, at du anerkender, at det er svært at vente, men samtidig fortæller ham, at han nok skal komme til :)
I kan også i hverdagen prøve at vente på skift - det kan være ved middagsbordet, hvor han f.eks. skal vente på at få hældt vand i sit glas, eller vente på at far tager kartofler og derefter kan jeres dreng få kartofler. Du kan sætte ord på "jeg venter på dig", "vi venter på far", "først er det mors tur" osv. så han hører ordet "vente" i hverdagen, også nogle gange oplever at vente, og stille og roligt begynder at forstå, hvad det betyder.. dog huske på, at han stadig ikke er ret gammel.
I kan også lave lege, hvor I øver jer i at vente på hinanden eller på at det bliver hver jeres tur. Hvis han f.eks. har en ...
... lille kuffert med små biler eller klodser i, så kan I skiftes til at tage en klods eller bil fra kufferten, som sendes rundt mellem dig, ham, far - og så man på den måde skiftes og venter - kufferten går på tur...
Når I er oppe at handle, står i kø ved kassen, så kan du også sætte ord på det at vente "vi venter på, at det bliver vores tur"... Det er en god idé at udnytte små situationer i hverdagen, hvor vi naturligt venter på hinanden eller venter på andre :) Og det bliver naturligt mere aktuelt i takt med at han bliver ældre.
I 3-5 års alderen vil det at vente naturligt begynde at fylde mere i hverdagen, men det kan stadig være svært for mange børn. Der vil dog være flere og flere situationer, hvor jeres dreng naturligt skal vente f.eks. når I spiller et spil eller at man ikke begynder at spise før der er sagt "værsgo" eller lignende.
Det at lære at vente er altså noget, som jeres dreng gradvist skal lære. Det opstår i mange forskellige situationer, og han lærer det i løbet af hele sin barndom.. og det starter i det små nu ved at du prøver at hjælpe ham med at vente, guider og forklarer og støtter ham så godt du kan - og også rummer hans frustration og fortvivelse, hvis det er rigtigt svært for ham. Jo mere roligt du kan tage det, jo mere rolig vil han også blive :)
Og når dette er sagt, så vil jeg også lige sige - at det at lege med vand og sæbe i vuggestuen, det er naturligt spændende, når man er 1.5 år gammel. Så nogle gange så er det måske ikke så meget, fordi det er svært at vente, men lige så meget fordi det er rigtig sjovt at vaske hænder, og det er derfor han bliver ked af det, når han ikke må vaske hænder hele tiden. Med den alder han har, kan det derfor nogle gange være en god idé at have fokus på det, som skal ske efter at han har vasket hænder - "kom vi skal ind og have dejlig mad" - fordi det også er rart at få noget at spise, og på den måde kan det være lettere at få ham væk fra håndvasken igen :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Afviser far og håndtering af temperament
Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...
3. oktober 2026 | Opdragelse | 1 mdr.
Hej Helen Jeg vil høre dine tanker omkring at ligge selv som lille barn....
9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.
Selvstændighedsfase og børnehaveopstart
Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...
13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.
Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...
20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....
Viden om børn:
Ruskevold
Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.
Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.
Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...
Bæresele
En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.
I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.
Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Igen må jeg ty til dig som fantastisk hjælper og rådgiver.
Min skønne søn på 11 måneder skal starte i dagpleje i morgen og jeg er virkelig i krig med mine følelser.
Øv altså. Helen, jeg har virkelig brug for et ærligt råd og jeg har brug for at få sat sindet lidt på lavt blus.
Mange kærlige hilsner
Mor til dreng på 11 måneder











