Svar: Kan ikke sove uden sut i munden
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Spædbørn må som udgangspunkt gerne falde i søvn med bryst i munden, så det er synd, hvis I har brugt rigtig mange kræfter på at fravænne dette og fået skabt nogle vaner, som giver jer ekstra udfordringer... Så længe jeres datter ikke er ældre end hun er, så må hun altså gerne blivet ammet i søvn. Det er rigtig vigtigt, at hun får mælk som en fast del af sit putteritual, og når du ammer hende, holder hende tæt i din favn, så udløses der oxytocin, som også kaldes kærlighedshormonet. Dette hjælper hende til at slappe af, koble fra og finde roen og dermed til at overgive sig til søvnen - så hun falder trygt i søvn og sover en længere lur, når hun sover.
Stille og roligt skal hun så naturligvis lære at sove uden at have bryst i munden og uden at være i din favn. Hun skal stadig ammes først, men det vil være rigtig godt, hvis hun lige når at slippe brystet og registrere at brystet ikke er i munden, når hun overgiver sig til søvnen. Og det vil være rigtig fint at arbejde lidt på dette, nu hvor hun bliver 3 måneder. Du skal, når du ammer hende før søvn, se på hende. Se på hendes øjne, prøv at fornemme hendes vejrtrækning og prøv så at putte hende fra dig lige før hun sover helt. Når hun tydeligt har svært svært ved at fokusere og svært ved at holde øjnene åbne, når hendes vejrtrækning er blevet langsommere og mere rolig, så lægger du hende stille og roligt fra dig. Hold hænderne på hende, så hun kan mærke, at du stadig er der og lul hende stille og roligt ind i søvnen. Hun skal derfor ikke puttes vågen, men det man kalder "døsig".
Du kan derfor godt prøve, om du nogle gange kan putte hende fra din favn og uden at du tilbyder hende sutten som erstatning for brystet. MEN, du må faktisk også gerne i forbindelse med at du skifter hende svøbe hende, og når du så har ammet hende tilbyde hende en sut. Så hun hjælpes med at komme fra din favn og ned hvor hun skal sove. Det er helt okay at du erstatter brystet med en sut her.
Hun må altså godt falde i søvn med en sut i munden; men når hun i løbet af ...
... søvnen begynder at smaske, virrer med hovedet osv. så prøv at være opmærksom på, at hun ikke der får en sut i munden hver gang - måske skal hun af med en bøvs, måske skal du prøve at elevere hendes hovedgærde lidt, så hun ikke ligger helt fladt. Det kan også være nok, at du beroliger hende med dine hænder, lader hende mærke, at du er der. Nogle gange kan du samle hendes hænder og arme på brystkassen og holde hende - hjælpe hende med at føle sig holdt samlet og hun sover derefter videre. Det kan også være en god idé at du putter hende i barnevognen og triller hende en tur og her holder vognen igang, så når hun efter 20-40 minutter måske virker til at ville vågne og hvor du normalt ville give hende sut, så prøver at lulle hende videre i søvnen uden sut men med bevægelse...
Når det er sagt, så sker der dog ikke noget ved, hvis du giver hende sut et par gange undervejs i søvnen. Hun er så lille at det naturligt er svært for hende at holder fast på sutten endnu, og hun kan godt have brug for den ro som sutten giver hende. Men du skal være opmærksom på at du ikke bare per automatik giver hende sut i munden hele tiden.
Det kan være en god idé at koble sutten til en klud, det kan være en stofble eller lignende som du trækker igennem suttens ring. Det kan hjælpe hende til at holde fast på sutten, men det kan også vænne hende til at bruge en klud, som hun så på sigt kan have glæde af at putte sit med...
Og når alt dette er sagt, så er det rigtig vigtigt, at du prøver ikke at fokusere for meget på, hvad der er rigtigt at gøre, og om du gør noget forkert. Du skal ikke være bange for at give hende dårlige vaner eller at forkæle hende for meget - hun er stadig så lille, at det vigtigste er, at hun forbinder det at sove med noget trygt, dejligt og rart. Ligesom det er vigtigt, at hun får den søvn, som hun har behov for. Derfor skal du gøre det, som du umiddelbart fornemmer vil hjælpe hende til at sove bedst muligt og så tage tingene som de kommer hen af vejen :)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Og rigtig god jul til jeres lille familie!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Babysvømning
Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.
Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...
Bøvse
Når babyer spiser, sluger de ofte en masse luft. Derfor har mange brug for at bøvse efter et måltid.
Den nemmeste måde at dit barn kan komme af med luften på er hvis du lægger barnet op mod skulderen og klapper eller stryger forsigtigt på ryggen. Hold barnet så højt, at barnets arme bliver løftet, så har luften lettere ved at komme ud.
Du kan også sidde med barnet foran dig på dit skød eller lægge barnet på din underarm og gå lidt rundt.
Spædbørn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











