Annonce

Annonce

Svar: Vågen længe om natten


5. december 2017

Kategori:
Alder:
17 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres datters søvnrytme og søvnbehov - og de udfordringer, som I oplever lige nu :)

Jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig, som du kan overveje og det første jeg tænker er, at det naturligvis ikke kan udelukkes, at jeres datter vågner på grund af alder og udvikling. Du fortæller at hun i forbindelse med vuggestuestart også havde en lidt urolig periode, og der er ingen tvivl om at store indtryk og oplevelser kan medføre ekstra vågenhed og uro om natten. Og selvom du har ret i, at de fleste børn har en lidt roligere periode i 16-17 måneders alderen, så kan det naturligvis ikke udelukkes, at udvikling spiller ind. Omkring 18 måneders alderen mærker mange forældre en ændring og mere urolig søvn og nogle gange starter det lidt før...

Jeres datter kan godt have lidt spirende farefornemmelse og en oplevelse af at verden ikke kun er sjov og ballade, men også nogle gange giver modstand og at det hele kan være lidt stort, svært og uoverskueligt - og alt hvad hun oplever skal naturligt bearbejdes om natten, så hun vil naturligt drømme meget. Hun bevæger sig hurtigere omkring nu, hun klatrer op, men kan ikke selv komme ned. Hun får mere og mere nej fra jer og andre voksne i løbet af dagen, I holder fast i hende, fordi hun ikke må løbe ud på vejen og andre børn giver også modstand - de skubber, tager legetøjet fra hende, nogen børn bider i denne alder... Alt sammen med til at give en natlig uro og gøre det svært at overgive sig til søvnen.

Det skal naturligvis også medtænkes, om hun kan have ondt - det kan være smerter fra ørene, maven eller lignende. Det er årstiden for smitte med diverse bakterier og vira og mange børn smitter hinanden, så snot og hoste osv. kan naturligt også spille ind og give dårlige nætter. Hvis hun har ondt, kan det sagtens være forklaringen på hvorfor hun vågner og har så svært ved at falde i søvn igen, og hvis I mistænker, at dette kan være forklaringen, så kan I godt overveje om hun skal have lidt smertestillende i en periode.

Så er det også en rigtig god idé at se på hendes dagsrytme, fordi måden hele dagen forløber på naturligt påvirker nattesøvnen. Og det er her rigtig fint og helt alderssvarende, at hun nu får en lur dagligt, og det er rigtig godt, hvis denne lur varer ca 2-2.5 time. Da vuggestuen ikke er interesseret i at vække hende, hvis hun sover længere, så må I forsøge at putte hende senere de aftener, hvor I ved at hun har sovet en længere lur midt på dagen.

Det er samtidig også en rigtig god idé, hvis I kan vække hende om morgenen, så hun starter dagen til samme tid hver dag, uanset om det er hverdag eller weekend - og faktisk også uanset hvordan natten har forløbet (+/- en halv time).... Jo mere ens stå op tidspunkt hun har, jo mere vil resten af dagens rytme ofte følge efter, så jo mere ens dagslur vil hun ofte også tage.

Det kan altså være en god idé at I forsøger at sikre hende en nattesøvn af en ...


Annonce

... vis varighed, men hvor I sikrer jer at I enten putter hende lidt senere eller starter dagen til samme tid, så hun ikke behøver være vågen et par timer midt nat, fordi hun reelt ikke kan sove så meget som hun puttes til - netop fordi hun nogle gange sover en lur på 3 timer eller mere om dagen.

Jeg forstår godt vuggestuens pædagogik om ikke at vække hende, men lade hende sove de ca 3 timer, hvis hun har brug for det - og hun må også godt sove 3 timer om dagen. Det er bedre, at hun får lov til at sove til hun vågner af sig selv og så kan holde sig vågen i løbet af eftermiddagen, end at hun får for kort en middagslur og så powernapper i bilen eller på cyklen på vej hjem fra vuggestuen.

Det er nemlig noget andet, som I skal være meget opmærksomme på. Hun bør ikke sove efter kl 16 - hverken hjemme eller i institutionen, fordi søvnen så vil "æde" af nattesøvnen og dermed vil hun kunne vågne midt nat. Og hvis hun sover 3 timer i vuggestuen, vil det være rigtig godt, hvis de tre timer ligger mellem 12-15...

Jeg synes, at det er en god idé, at I fortsat putter jeres datter i egen seng om aftenen og lader hende falde i søvn der. Det er vigtigt at holde fast i de gode putterutiner hun faktisk har og trygheden ved egen seng. Og jeg synes også, at det er super godt, hvis I kan prøve at gå til og fra - fremfor at sidde og vente på at hun falder i søvn. Hvis I bliver siddende hos hende, så risikerer i at hun ligger og holder øje med jer og kæmper mod søvnen fordi hun netop er bange for at I vil liste ud, og så hjælper det ikke at sidde der, tværtimod. Det vil have modsatte effekt. Derfor er det også rigtig godt, hvis I kan undgå at liste ud, men i stedet sige godnat, putte hende med dynen og så gå kortvarigt.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Hun skal naturligvis ikke være ked af det, og ikke ligge og græde ulykkeligt. Det er ikke meningen, at hun skal græde. Derfor skal I også gå tilbage til hende, før hun bliver ked af det, så hun hele tiden føler sig tryg ved at være i sin seng og får en oplevelse af at det faktisk er helt okay at ligge der, når hun skal sove. Og det du fortæller, hvor hun faktisk falder i søvn i løbet af ca 10 minutter lyder rigtig fint. Så hold fast i det.

Om natten skal du så forsøge at hjælpe med så lidt aktivitet som muligt. Det vil sige, forsøge at berolige og betrygge, putte dynen om hende, lade hende mærke at du er der, men så vidt muligt ikke tage hende op, ikke bære hende ind til jer eller gå rundt med hende i armene eller lignende. Forsøge at hjælpe hende videre i sin seng.

Det kan også være, at du nogle gange sagtens kan trække tiden lidt om natten. Hun kan på grund af sin alder sagtens ligge og snakke i søvne og være motorisk meget urolig om natten, - og så længe hun ikke er ked af det, så behøver du ikke nødvendigvis reagere men kan se om hun ikke på egen hånd selv kan finde videre i søvnen.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke med hende:)

Og rigtig god jul!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Nyfødt søvn

Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...

Læs hele brevet og Helens svar


3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.

Morgenamning forstyrrer søvnen

Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....

Læs hele brevet og Helens svar


14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme

Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...

Læs hele brevet og Helens svar


10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år

2 år og søvn

Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Kostfibre og børn

Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.

Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...

Læs mere i Babylex

Naturlægemidler - børn

Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der ofte indeholder tørrede planter, plantedele, eller udtræk af planter.

Naturlægemidler er frihandelslægemidler, hvilket betyder, at de ikke behøver blive solgt på et apotek. Læge og apotek behøver således ikke at være involveret i behandlingen, og derfor kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af "lettere sygdomme".

Naturlægemidler anbefales ikke til børn under 2 år uden lægens anvisning....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Jeg har nu i over 3 år været medlem af din hjemmeside og har ALTID påskønnet dine gode og fornuftige råd omkring mine to børn. Selvom du aldrig har mødt mine børn, har du altid rådgivet mig som om du hele tiden har været en del af deres liv......

Du er klart den bedste og ærligste sundhedsplejerske jeg nogenside har stiftet bekendtskab med, og jeg vil altid sætte pris på dine gode råd, som har gjort min hverdag bedre og mindre skræmmende.

Endnu engang tusind tak.


Annonce