Svar: Øjenbetændelse
Kære Caroline
Tak for dit brev - åh hvor synd for den lille pige:)
Da Sonja kun er 2 måneder gammel, så bør du kontakte jeres læge og få lægen til at kikke på hende. Undgå at rense hendes øjne lige før I går ind til lægen, så lægen kan se den gule pus der samler sig. Lægen kan vurdere om hun bør podes, så man kan finde ud af, hvad øjenbetændelsen skyldes og sætte evt. behandling igang.
Derudover så er det sådan, at der findes to former for øjenbetændelse - en mild og en svær form. Den milde øjenbetændelse opstår ofte i forbindelse med forkølelse, samtidig med at næsen løber, så løber øjnene også og der kommer gult pus i øjet. Dette er ofte helt uproblematisk og barnet er ikke særlig påvirket...
Ved den sværere øjenbetændelse er barnet langt mere påvirket, og der vil være behov for at få lægen til at kikke på det. Svær øjenbetændelse smitter meget og derfor skal man være meget opmærksom på hygiejnen. Smitte sker via berøring, håndklæder, vaskeklude og lignende. Det kan også ske via nys og hoste.
Symptomer på mild øjenbetændelse:
- Skyldes ofte forkølelse eller lette virus infektioner
- Let rødme af øjet
- Øjet løber i vand
- Gule klatter i øjenkrogen, især når barnet har sovet
Symptomer på svær øjenbetændelse:
- Skyldes ofte infektion med bakterier eller vira
- Øjet driver med pus
- Øjet er rødt og hævet - både det hvide i øjet og det indvendige af øjenlåget
- Øjet brænder og svier
- Barnet har lysskyhed, det vil sige at barnet får ondt i øjet af lys - det er rarere at have øjet lukket.
- Øjet løber i vand
- Barnets almentilstand er påvirket.
Hvad kan du selv gøre:
- Uanset hvilken type øjenbetændelse din datter har, skal du være omhyggelig med at ...
... rense øjet godt og være opmærksom på ikke at sprede smitte fra det ene øje til det andet eller fra barnet og til dig selv.
- Vask dine hænder grundigt før og efter rensning af øjet. Brug evt. håndgel til desinfektion af dine hænder
- Tag et stykke vat og væd det med lunkent vand fra hanen. Fjern pus fra øjet ved at bevæge vatstykke inde fra øjenkrogen og ud. Brug ikke samme stykke vat flere gange. Tag hele tiden et nyt stykke, vaske indefra og ud, smid ud, tage et nyt stykke, til øjet er rent.
- Vær opmærksom på ikke at bruge samme håndklæde og vaskeklud, som du bruger til din datter.
Du bør kontakte lægen, at hun ikke er ældre end hun her - men ellers er retningslinjerne, at du bør kontakte lægen:
- Hvis din datter har haft mild øjenbetændelse og symptomerne ikke er forsvundet i løbet af en uge
- Hvis hun har symptomer på svær øjenbetændelse
- Hvis hun har været i behandling for svær øjenbetændelse (øjendråber/salve) og behandlingen ikke virker
Den milde øjenbetændelse der skyldes forkølelse eller lette virusinfektioner kræver ikke medicinsk behandling. Men svær øjenbetændelse skal behandles med antibiotika - her udskriver lægen øjendråber eller salve på recept.
Institution - kan være relevant til ældre børn:
Børn med svær øjenbetændelse må IKKE komme i institution:
- Hvis øjet flyder med pus
- Hvis barnet er lyssky og tydeligt har ondt i øjet
- Hvis barnet har påvirket almentilstand
Barnet må gerne komme i institution, hvis barnet har været i behandling i mindst 2 døgn, og symptomerne er forsvundet. Også selvom behandlingen skal fortsætte i længere tid.
Dette og meget mere kan du læse i min bog "Helens bog om børn og sygdom" :)
Rigtig god bedring med hende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Viden om børn:
Fedtcreme - fedtprocent
Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...
Sutteflaske
For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.
Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.
Sutteflaske-sutterne findes...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






