Annonce

Annonce

Brev:

Skaber vi dårlige spisevaner?


5. november 2017

Alder:
9 mdr.

Skaber vi dårlige spisevaner?

Hej Helen.

Min kæreste og jeg er blevet en smule uenige om noget i forhold til vores datters madvaner, og derfor kunne jeg godt tænke mig at høre dine tanker i forhold til det spørgsmål.

Vi følger den dagsplan du har lavet i et tidligere spørgmål med fem daglige måltider.

Her er et eksempel:

7.30 morgenmad - havregrød med nøddesmør og tsk. yoghurt
10.00-10.30 frugtsnack i hånden.
13.00 frokost - grøntsagsmos og grønt i hånden, fx ærter, bagte grøntsager og brød. (til dette måltid får hun også kød eller fisk, hvis vi selv har spist det/ af og til linser i stedet)
16.00 - grød (hirse, ris- eller boghvede) med frugtmos og frugt i hånden.
18.15 - grøntsagsmos og grønt i hånden + brød (til dette måltid får hun også kød eller fisk, hvis vi selv har spist det/ af og til linser i stedet)

Vores datter spiser egentlig godt og er god til at sige stop, når hun ikke vil have mere. Nogen dage kan hun lide noget, hvor hun så ikke kan lide det næste dag (jeg tænker at vi voksne har jo også af og til lyst til noget den ene dag, som vi så ikke gider spise næste dag).

Men især dagens sidste måltid volder os problemer. Hun bliver besværlig og klapper munden i som en østers, når det kommer til skemaden, så har jeg prøvet kun at servere noget, hun selv kan have i hånden og det virker nogle gange, men andre gange sidder hun bare og leger med det. Vi har også prøvet at give hende skeen selv, så hun selv kan spise, og det virker også af og til, men er godt nok noget af svineri (mad ud over det hele :)

Nogle aftener har jeg så forsøgt at give hende yoghurt med havregryn for at få noget i hende når hun har nægtet alt andet - så hun ikke har brug for mere end to amninger i løbet af natten - ...


Annonce

... og det vil hun så gerne spise, selvom intet andet dur.

Min kæreste synes, at vi så bare skal give noget mere Yougurt, indtil hun er mæt, når hun ikke gider have noget af det andet, men jeg synes, det er lidt en uvane. Jeg er lidt i tvivl om, at vi så lære vores datter, at hun bare kan få noget andet, hvis hun ikke gider have det, der er på menuen.

Jeg ved ikke, om det er for tidligt at skabe sådan en dårlig vane eller det først og fremmest gælder om at lære hende at spise ved måltiderne nu, og så senere være konsekvent i forhold til at spise det, der bliver serveret. Jeg har jo heller ikke lyst til at sende hende sulten i seng. Måske er hun bare ikke særlig sulten ved det sidste og vil derfor kun spise noget som er “rigtig lækkert”. Som sagt spiser hun godt til de andre måltider.

Bare lige en sidebemærkning. Jeg synes selv, jeg er god til at prøve at afveksle, det hun spiser, så hun får prøvet en masse forskelligt og også kombinationer af ting. Når vi fx selv spiser grøntsagssuppe tager jeg nogle af de kogte grøntsager fra og mixer til en grød, eller vi har fx. prøvet gullasch da vi selv fik det, jeg er også begyndt lidt mere med nogle milde krydderier for at få forskellige smage, men af og til får hun fx. også bare avocado eller gulerosmos.

Som udgangspunkt køber vi ikke færdiglavet mos, i stedet fryser jeg tingene ned i portioner og tager op lidt af gangen. netop for at få noget afveksling. Det er kun morgenmaden og frokosten hvor vi spiser “vores mad” sammen med hende. Nogen gange har jeg spist lidt til det sidste måltid for at motivere hende lidt til at spise noget, men jeg tror ikke rigtig det har en effekt.

Glæder mig meget til at høre dit svar.

Venlig hilsen
Dorthe

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud

Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7 mdr. gammel baby

Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Madindtag - 11 mdr.

Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...

Læs hele brevet og Helens svar


9. september 2025 | Opdragelse | 11 mdr.

Opdragelse - hvornår?

Hej Helen Min søn er netop blevet 11 måneder og min mand og jeg er begyndt...

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2025 | Udvikling | 11 mdr.

Sproglig udvikling - pege og sige ord

Hej Helen. Min søn på 11 måneder, hverken peger eller siger ord. Jeg er i...

Læs hele brevet og Helens svar


2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad 11 mdr. del 2

Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Citrusfrugter

Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.

Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...

Læs mere i Babylex

Fennikel, Fennikelte og børn

Fra 6 mdr´s alderen må dit barn få stort set alle slags grøntsager. Du bør dog være opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.

Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.

Det anbefales...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen ...

Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..

Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..

Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..

Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..

Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..

Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!

Med venlig hilsen
M´s Mor


Annonce