Svar: Tilknytning til bedsteforældre

---

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Din datter vil have det man kalder for primære omsorgspersoner eller tilknytningspersoner, som vil være dig (og hendes far). Det vil sige jer, som er omkring hende i dagligdagen, hjælper hende, trøster hende og fungerer som hendes fase base, hvorfor hun kan udforske verden. Det er jer, som hun ved vil være der for hende, når der opstår usikre personer.

Og din datter vil også have det, man kalder for sekundære omsorgspersoner eller tilknytningspersoner - og det kan f.eks. være bedsteforældre, en dagsplejer, pædagoger i en vuggestue osv. Det er de personer, som barnet søger og kan finde trøst ved, når mor (den primære omsorgsperson) ikke er tilstede.

Jo mere I er sammen med dine forældre, jo stærkere vil båndet til bedsteforældrene naturligt være. Det betyder, at hvis I f.eks. boede sammen, så ville bedsteforældre godt kunne indgå på næsten lige fod med forældrene. Bedsteforælde kan således i nogle tilfælde godt fungere som primære omsorgspersoner. Jo mindre I ses, jo mindre bånd vil der være. Det vil sige, at når I bor i hvert sit land og ikke ses i hverdagen, så vil din datter naturligt ikke danne bånd til sine bedsteforældre på samme måde.

Det betyder dog ikke, at du ikke kan gøre noget for at støtte båndet mellem dem. Det vil være rigtig fint, at I bruger Skype, og at du viser hende billeder af dine forældre, taler om dem i hverdagen osv. så hun oplever, at de er personer, som har en vis betydning, så de ikke opleves som fuldstændig fremmede for hende. Det vil også være rigtig godt, hvis I har mulighed for at besøge hinanden en gang imellem, for din datter oplever jo med alle sine sanser, og hun husker og genkender derfor også dine forældre ud fra ting de gør sammen, måden de dufter på, rør ved hende på osv.

I 4 måneders alderen vil mange børn begynde at kunne se længere, og de begynder at skelne mellem det kendte derhjemme og fremmede steder. Mange børn begynder også i denne alder at kunne genkende den nærmeste familie, og de er meget bevidste om, hvorvidt de f.eks. er i favn hos mor eller hos en fremmede. Og stille og roligt bliver hun mere og mere bevidst om, hvem der er familie, og hvem der er fremmede.

Jeg tænker derfor, at hun stille og roligt nu godt vil kunne begynde at genkende dine forældre på f.eks. Skype, hvor hun også kan høre deres stemmer - og hvis I jævnligt taler på Skype, så vil hun genkende deres ansigter og deres stemmer, deres mimik osv. når I besøger hinanden, og når I vender tilbage til DK. Hun vil sandsynligvis ikke med det samme løbe ind i deres favn, for de vil stadig være lidt fremmede for hende, men hun vil genkende dem, og hun vil også spejle sig i dig - og når hun mærker, at du er tryg og glad ved dine forældre, så vil hun naturligt også blive det.

Det lyder derfor også rigtig dejligt, at I skal bo sammen i 1/2 års tid, når I kommer tilbage til DK. Det lyder som en god måde, at I lærer hinanden at kende på, og der er netop tid og ro til det, så hun ikke føler sig presset, men så I kan tage det stille og roligt, hygge jer sammen i hverdagene :)

Hvis du har mulighed for at undgå institutionskift, så vil det være bedst for din datter. Det vil være hårdt for hende, at vende tilbage til Danmark, starte i en institution og vænne sig til det sted, de voksne, de andre børn, deres rutiner - og ...

---

---

... så efter 6 måneder skulle starte et helt nyt sted, samtidig med at hun igen skal flytte hjem (flytte fra bedsteforældre til jeres hjem). Jo mindre skift du kan give hende, jo bedre er det. Der vil være meget store omvæltninger for din datter og i forvejen mange skift, så prøv om du kan skabe så stabil en hverdag for hende som muligt, det vil sige minimere antallet af skift mest muligt.

I forhold til aktiviteter i hverdagen, så afhænger dette jo meget af, hvad muligheder der er i Kina, hvor I bor. Generelt vil det være rigtig fint, hvis du har mulighed for at tage på lidt ture med hende i takt med, at hun bliver ældre. Når hun bliver 6 måneder, vil hun begynde at kunne sidde mere op, og det betyder, at du her vil kunne trille ture med hende i barnevognen - hvis der er mulighed for det, hvor du bor. Det kan være ture i parken eller tur i et stort indkøbscenter, hvor der også kan være lidt at kikke på... Jo ældre hun bliver, jo mere vil hun nyde at kunne sidde og kikke på verden, og I kan tale om nogle af de ting, som I oplever.

Måske er der legestuer i området hvor du bor. Du kan undersøge muligheden for playgroups, måske er der særlige grupper for udlændinge bosat i Kina, hvor du kan møde andre udstationerede mødre og familier. Det kan være dejligt både for dig og din datter at tale og mødes med andre børn og forældre. Og de kan måske også oplyse dig om, hvor der er legepladser og forskellige aktiviteter, som I kan deltage i. Det kan være babysvømning, musik og sanglege og lignende, som I måske begge ville synes om.

Når det så er sagt, så er det helt rigtigt, at din datter ikke vil lege med andre børn, før hun bliver ældre. Hun kan have stor glæde af at være sammen med andre børn, studere dem på afstand, spejle sig i dem og i det de gør. Det er dejligt at være sammen med ligesindede.. men hun vil ikke lege direkte med dem, før hun bliver ældre.

---

---

Børn på ca. 1.5 år leger ofte det, der kaldes parallel-leg. Det betyder, at de leger ved siden af hinanden. De kopierer de andre børn, de efterligner hinanden, prøver at tage ting fra hinanden, låne af hinanden - de kan komme i konflikt med hinanden, fordi de er igang med at finde ud af at lege sammen, kommunikere med hinanden... Og i 2 års alderen begynder børn så at lege mere sammen...

Lige nu er det således allerbedst, at din datter er sammen med dig. Og i takt med at hun bliver ældre, vender sig mere og mere ud mod verden, vil det være rigtig godt, at hun er sammen med andre - men stadig sammen med dig. Så I oplever verden fælles, og så hun har sin faste base hos sig, så hun er tryg og hele tiden kan vende tilbage til dig, når verden virker lidt for stor og uoverskuelig.

Når I flytter til DK, og hun er omkring 1.5 år, vil hun sandsynligvis stadig have brug for at du oplever sammen med hende - fordi alt er nyt og derfor naturligt lidt skræmmende for hende, og stille og roligt skal hun så gradvist lære, at det er sjovt og hyggeligt at lege med andre børn og være sammen med andre voksne, også uden at mor er der. Der er lang tid til, så du må også se, hvordan hun reagerer på det hele - børn er jo forskellige og nogle børn har brug for lidt mere tryghed når de bevæger sig ud i verden, end andre børn har, så du må også se, hvad tiden bringer :)

Håber du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke med hende :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

---

Viden om børn:

---