Svar: Skal jeg vække ham om natten?
Kære KHK
Tak for dit brev og velkommen til :) Og jeg beklager svartiden - det skyldes, at jeg har brugt de sidste dage på babymessen i København... Og ja, jeg synes bestemt, at du skal vække din dreng, så han kan die hyppigere hos dig og ikke spring 2 måltider over om natten.
Det er sådan, at du producerer mere af det mælkestimulerende hormon prolaktin om natten. Derfor er det med til at opretholde din mælkeproduktion og stimulere til mælkedannelse, når man ammer om natten. Og da du ikke ammer fra kl ca 21 til 08, så får du ikke denne stimulation og der er stor risiko for at din mælkemængde nedsættes.
Dertil kommer, at din dreng naturligt er nødt til at spise meget hyppigt hos dig i løbet af dagen for at få sikret sit behov. Og det betyder, at han så vil sove meget korte lure og du vil få en følelse af, at han "hænger i brystet" hele dagen...
Og så har han også en alder nu, hvor han naturligt kan begynde at "slatspise lidt", simpelthen fordi han er ældre nu, kan se længere, oplever mere og får flere stimuli, og det gør det svært for ham at koncentrerer sig om brystet om dagen. Han bliver lagt til, dier, slipper, tager fat, dier igen, slipper igen, kikker på dig, smiler til dig, tager fat og dier igen, slipper, kikker efter far som kommer ind i rummet - og pludselig er det sjovere at kikke efter far end at spise. Så han får ikke helt nok i løbet af dagen, men bliver forstyrret af andre ting.
Og på grund af disse ting, så øger han ikke sin vægt og det skal han - og enten så skal du supplere med mme på en flaske, så han får ekstra mælk den vej igennem, eller også skal du forsøge at amme ham hyppigere, og arbejde bevidst på at få din mælkeproduktion op igen, så han får mælk nok. Og da du gerne vil amme og han ikke spiser om natten, så er det første sted, at du må starte.
Hvis han ammes omkring kl 20-21, så vil jeg anbefale, at du forsøger at holde dig vågen til omkring 23-24, hvor du så skal tage ham op og amme ham igen. Så du får ham lagt til brystet, før du selv går i seng og på den måde får fyldt han ekstra op og også får stimuleret brystet mere. Efter midnat må han gerne sove, hvis han kan - men tidlig morgen synes jeg, at du skal lægge ham til igen f.eks. kl 05/06, så hvis han ikke vågner af sig selv efter ca 5 timer, så synes jeg, at du skal tage ham op og give ham mælk igen. Han bør ikke sove mere end max. 5-6 timer uden mælk. Søger han selv efter brystet kl 03, vil det kun være godt, og så lægger du ham også til der.
Det lyder som om, at han gerne vil die, og at du ved at lægge ham til om natten kan gøre meget for at øge hans mælkeindtag. De fleste børn kan godt spise i søvne, så hvis du tager ham op og lægger ham til brystet, vil ...
... han højst sandsynligt tage fra og derefter kan du putte ham igen. Hvis han laver i bleen, skal du naturligvis skifte ham og vågner han op af dette, så må du amme og putte ham igen, men sover han bare videre, så lader du ham bare sove.
Kan du ikke få ham til at die ved brystet mere eller mindre sovende, så kan det være nødvendigt at du malker ud og stimulerer brystet ekstra på denne måde. Det er sådan, at det er hyppigheden af amning/udmalkning som stimulerer til mere mælk, så det giver altså ekstra mælk at amme hver 2 time i stedet for hver 4 time. Og når han sover så langt et søvnstræk, hvor dit bryst så ikke bliver stimuleret, så nedsættes din mælkeproduktion, fordi din krop tror, at han ikke har behov for mælken...
Hvis han således ikke kan die, så vil det være rigtig godt, hvis du stimulerer og malker ud med en brystpumpe, fordi du på den måde får vist din krop, at der er behov for mælk og din mælkeproduktion bliver således sat op.
Det vil være rigtig godt, hvis han generelt ammes ca. hver 3 time døgnet rundt, så han får 8 gode amninger i alt på 24 timer - og hvis han ikke kan det, bør du malke ud for at stimulere til mere mælk på de tidspunkter, hvor han så sover, men normalt ville skulle spise... Forhåbentlig vil en øgning af din mælkeproduktion også være med til at "vække ham naturligt" og give ham et bedre spisemønster.
Det er korrekt, at man som udgangspunkt ikke skal vække børn, der sover. MEN, der er aldrig regler uden undtagelse, og det her er en af undtagelserne. Spædbørn skal vækkes, når de sover så længe, at de ikke kan indtage mælk nok og derfor ikke tager på og vokser som de skal. Og jeres dreng skal vækkes, fordi han ikke får sit mælkebehov tilstrækkeligt dækket, fordi din mælkeproduktion bliver påvirket af at han sover så langt et søvnstræk som han gør - og fordi du jo rigtig gerne vil amme ham og ikke gå over til flaske. For han skal have ekstra mælk på den ene eller anden måde, og derfor er det lige nu de to muligheder du har.
Og det skader ham ikke, at du tager ham op, lægger ham til brystet, sikrer ham et ekstra måltid og putter ham igen - tværtimod.
Det er rigtig godt, at han begynder at kunne få fat i dit bryst uden ammebrik, og du må meget gerne forsøge at lægge ham til uden. Han vil stimulere dit bryst bedre uden brikken og det vil også være med til at øge din mælkeproduktion igen.
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og derudover vil jeg anbefale dig meget at købe min bog "Helens bog om amning og flaske": ) I den kan du læse om amning, udmalkning, flaskegivning, modermælkserstatning osv. alt efter hvad tiden bringer hos jer:)
Rigtig meget held og lykke og glæder mig til at følge jeres lille familie :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
23. september 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Jeg ammer min søn på 4 uger og er blevet i tvivl om jeg bør amme...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
25. august 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Efter 10 måneder med en amning, ingen troede var mulig, så tror...
6. juli 2026 | Amning | 1 mdr.
Kære Helen Jeg håber, du kan hjælpe mig med nogle bekymringer omkring min...
Viden om børn:
Klip i mellemkødet (Episiotomi)
I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.
Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.
Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...
Svangerskabsforgiftning
Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.
Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)
Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)
Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"











