Svar: Snart 4 år

---

Kære MR

Ud fra din beskrivelse så tror jeg at en stor del af årsagen handler om at din ældste datter er blevet storesøster. Det er klart at dit ønske er at de to piger kan være rigtig gode venner og bruge hinanden positivt, men det ændrer ikke ved det faktum at det er jer forældre, som har ønsket at få et barn mere.

Nogen sammenligner det at få en lillebror eller søster med at ens mand kom hjem med en ny kvinde, proklamerede at nu skulle hun bo hos jer og på alle måder viste at han elskede hende overalt på jorden - hvordan ville du reagere, hvis det skete?

Din ældste datter er nødt til at dele sin familie med sin lillesøster og det er ikke sikkert at det altid er sjovt. Det var måske ikke så slemt da lillesøster var lille, for da var hun jo af gode grunde ikke helt så besværlig. Nu derimod kan jeg godt forstå at jeres store pige er bange for at lillesøster skal tage hendes ting fra hende, det kan hun jo reelt godt finde på. I en alder af 1½ år passer man jo heller ikke på tingene på samme måde og det er ikke rart for den store at opleve at hendes ting måske bliver ødelagt.

I skal være meget opmærksomme på at det ikke kun er den store som får ...

---

---

... skældud. Ofte kan vi som forældre godt komme til ustandselig at irettesætte den store, som jo må kunne forstå at den lille jo bare er lille - men det forstår en pige på 4 år altså ikke. Derfor er det vigtigt at I også medtænker at lillesøster faktisk kan være rigtig irriterende.

Det vil være en god idé at I også sætter ord på dette. I må gerne fortælle jeres ældste datter at hun netop er helt speciel og dejlig fordi hun er den store. I må gerne fortælle hende at I godt kan forstå at lillesøster er irriterende sommetider, gøre det legalt at føle som hun gør.

---

---

Det vil også være en god idé at I laver noget med den store som hun kan netop fordi hun er stor, så hun føler sig ekstra betydningsfuld.

Prøv at lytte til hende, når hun bliver sur, tvær og ked at det. Prøv at sætte ord på f.eks. "bliver du bare så ked af det lige nu", på den måde viser du at hendes følelser accepteres og samtidig kan hun rette på dig "nej, jeg er sur". Hvis hun føler at hun bliver hørt og dermed forstået, så klinger hendes vrede af, men hvis hun ikke føler sig forstået, så bliver hun endnu mere sur, det er som at puste til ilden.

Fortsat rigtig meget held og lykke med dem begge.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

Viden om børn:

---