Brev:
Mistrivsel i vuggestue? - 10 mdr.
Hej Helen
Min søn er knap 11 måneder og startede i vuggestue for 4 uger siden. Vuggestuen er en lille ikke-integreret vuggestue med søde pædagoger og god plads til fysisk udfoldelse. Generelt virker vuggestuen rigtig god.
Min søn er en lille aktiv, glad dreng der smiler fra han står op til han går i seng - pånær når han ikke får sin vilje og derfor bliver sur. Han er meget fremmelig og kravlede meget tidligt, spiser selv sin havregrød med ske og leger med puttekasse. Alt i alt så stortrives han herhjemme når han IKKE har været i vuggestue vel og mærke. Det virker til at det er rigtig svært for ham at være startet i vuggestue og at han endnu ikke er tryg ved vuggestuen.
Når han afleveres om morgenen græder han og knuger sig til mig - dette er dog blevet lidt bedre da han en kort periode allerede begyndte når han så vuggestuen eller blev sat i cykelstolen. Han er nu begyndt at vinke til vuggestuen når vi ser den om morgenen, men begynder dog at græde og knuge sig når man går ind på stuen.
Han spiser og drikker næsten ikke derovre trods han spiser godt til herhjemme. Han sover kun 30 minutter af gangen derovre og pædagogerne har ikke held med at kunne lulle ham videre i søvnen, hvilket jo naturligvis påvirker resten af dagen i vuggestuen.
Herhjemme sover han oftest 1,5 - 2 timer til formiddag og 45 min til eftermiddag. Da jeg er studerende og har forelæsning på skiftende tider aflevere jeg ham nogle gange efter hans formiddagslur så jeg er sikker på at han er frisk og veludhvilet til at kunne lege og udforske vuggestuen - alligevel hører jeg altid når jeg henter ham at han har virket træt hele dagen. Min egen tanke er at han trækker sig lidt ind i sig selv i vuggestuen og derfor virker lidt fraværende og træt?
Når jeg henter ham er han ofte ked af det eller har netop været det.
Når han kommer hjem er han altid let til gråd og kan begynde at græde over ting der ellers ikke ville slå ham ud, fx begynder han at græde fordi han støder ind i væggen med sin gåvogn eller fordi han ikke kan ...
... åbne låget til sine legoklodser.
Han tager sig nogle grædeture hvor han er helt utrøstelig og græder i flere timer og hverken viklen, vuggen, nussen, bryst eller sang virker.
Han tog sit første skridt for 3 uger siden men fremgangen i at lære at gå går meget langsomt. Jeg oplever generelt at han efter en dag i vuggestue hverken stiller sig op frit fra gulv eller øver sig i at gå. Om lørdag begynder han så småt at øve sig lidt igen og om søndagen tager han en del skridt - men om mandagen efter vuggestue stopper han igen.
Han har altid været en meget morsyg dreng og har aldrig været glad for at mor eller far går. Han græder når far tager på arbejde og når jeg tager ud på en løbetur, men stopper selvfølgelig når han lige får et kram og et kys af den anden forældre. Vi har prøvet at lade ham passe to gange af mine forældre inden han startede vuggestue, men begge gange er vi blevet ringet hjem igen efter 2-3 timer, på trods af at han har et godt forhold til dem.
Jeg deler ofte mine bekymringer med vuggestuen. Vuggestuen synes de ser langsomt fremskridt, men at han er en dreng der har brug for lang tid til at vænne sig til stedet, hvilket man skal acceptere. Han er der stadig kun mellem 3-6 timer om dagen med en ugentlig fridag, da jeg ikke føler han kan klare mere end det. Jeg har dog svært ved at se hvordan jeg skal kunne passe mit studie med så korte dage.
Mit spørgsmål er, hvornår er nok nok? Hvornår bør jeg tage ham ud og finde en anden løsning? Jeg er i tvivl, da jeg ikke længere har lyst til at aflevere ham om morgenen - men er også præget meget af at jeg ønskede at gå hjemme med ham til han var 2 år, hvilket ikke kunne lade sig gøre økonomisk - og på den anden side, så siger pædagogerne jo at de ikke ser noget unormalt og at det går langsomt fremad?
Er det for tidligt at begynde at undre sig? Måske er det meget normalt at tumlingen ikke er tryg endnu efter 4 uger? Er der noget jeg kan gøre for at gøre indkøringen lettere?
Tak for din brevkasse.
Med venlig hilsen
Mor til lille V
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
19. januar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Fortsat dårlig søvn efter dræn
Hej Helen Vi skriver til dig om vores datter, som lige er blevet 1 år....
15. januar 2026 | Sovevaner | 11 mdr.
Hej Helen, Vores søn på 11 måneder er startet i dagpleje. Det går godt...
11. januar 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder - vil ikke sove i egen seng
Kære Helen Jeg skriver, da jeg gerne vil høre dine råd i forhold til min 9...
11. december 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 10 måneder derhjemme, som lige har været...
30. oktober 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Vil ikke sove lur i barnevognen længere
Kære Helen Jeg håber du kan hjælpe os med at finde en måde at gøre vores...
Viden om børn:
Suttekæde
En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.
Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.
Det anbefales at:
- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...
Rhesus-uforlignelighed
Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.
Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.
Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Allerførst: Endnu en gang bøjer vi os i støvet for dig og din fantastiske rådgivning! Du skrev, at vi nok hellere måtte se at få den der natflaske sendt på pension - trods vores ængstelse ved at røre ved barnets vaner. Det tog.... 3 minutter, og hvis vores dreng kunne tale, ville han sige: "Tusind tak, Helen, fordi du fik far og mor til at smide den der elendige flaske ud, for det er meget hyggeligere at sidde på skødet og fedte med en banan og få en nat-historie". Bagefter lægger han sig ned og sover fuldstændigt som vanligt. Det er jo top!!!
Mor til Jens på 13 måneder