Annonce

Annonce

Brev:

Mistrivsel i vuggestue? - 10 mdr.


1. september 2017

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Mistrivsel i vuggestue? - 10 mdr.

Hej Helen

Min søn er knap 11 måneder og startede i vuggestue for 4 uger siden. Vuggestuen er en lille ikke-integreret vuggestue med søde pædagoger og god plads til fysisk udfoldelse. Generelt virker vuggestuen rigtig god.

Min søn er en lille aktiv, glad dreng der smiler fra han står op til han går i seng - pånær når han ikke får sin vilje og derfor bliver sur. Han er meget fremmelig og kravlede meget tidligt, spiser selv sin havregrød med ske og leger med puttekasse. Alt i alt så stortrives han herhjemme når han IKKE har været i vuggestue vel og mærke. Det virker til at det er rigtig svært for ham at være startet i vuggestue og at han endnu ikke er tryg ved vuggestuen.

Når han afleveres om morgenen græder han og knuger sig til mig - dette er dog blevet lidt bedre da han en kort periode allerede begyndte når han så vuggestuen eller blev sat i cykelstolen. Han er nu begyndt at vinke til vuggestuen når vi ser den om morgenen, men begynder dog at græde og knuge sig når man går ind på stuen.

Han spiser og drikker næsten ikke derovre trods han spiser godt til herhjemme. Han sover kun 30 minutter af gangen derovre og pædagogerne har ikke held med at kunne lulle ham videre i søvnen, hvilket jo naturligvis påvirker resten af dagen i vuggestuen.
Herhjemme sover han oftest 1,5 - 2 timer til formiddag og 45 min til eftermiddag. Da jeg er studerende og har forelæsning på skiftende tider aflevere jeg ham nogle gange efter hans formiddagslur så jeg er sikker på at han er frisk og veludhvilet til at kunne lege og udforske vuggestuen - alligevel hører jeg altid når jeg henter ham at han har virket træt hele dagen. Min egen tanke er at han trækker sig lidt ind i sig selv i vuggestuen og derfor virker lidt fraværende og træt?

Når jeg henter ham er han ofte ked af det eller har netop været det.
Når han kommer hjem er han altid let til gråd og kan begynde at græde over ting der ellers ikke ville slå ham ud, fx begynder han at græde fordi han støder ind i væggen med sin gåvogn eller fordi han ikke kan ...


Annonce

... åbne låget til sine legoklodser.
Han tager sig nogle grædeture hvor han er helt utrøstelig og græder i flere timer og hverken viklen, vuggen, nussen, bryst eller sang virker.

Han tog sit første skridt for 3 uger siden men fremgangen i at lære at gå går meget langsomt. Jeg oplever generelt at han efter en dag i vuggestue hverken stiller sig op frit fra gulv eller øver sig i at gå. Om lørdag begynder han så småt at øve sig lidt igen og om søndagen tager han en del skridt - men om mandagen efter vuggestue stopper han igen.

Han har altid været en meget morsyg dreng og har aldrig været glad for at mor eller far går. Han græder når far tager på arbejde og når jeg tager ud på en løbetur, men stopper selvfølgelig når han lige får et kram og et kys af den anden forældre. Vi har prøvet at lade ham passe to gange af mine forældre inden han startede vuggestue, men begge gange er vi blevet ringet hjem igen efter 2-3 timer, på trods af at han har et godt forhold til dem.

Jeg deler ofte mine bekymringer med vuggestuen. Vuggestuen synes de ser langsomt fremskridt, men at han er en dreng der har brug for lang tid til at vænne sig til stedet, hvilket man skal acceptere. Han er der stadig kun mellem 3-6 timer om dagen med en ugentlig fridag, da jeg ikke føler han kan klare mere end det. Jeg har dog svært ved at se hvordan jeg skal kunne passe mit studie med så korte dage.

Mit spørgsmål er, hvornår er nok nok? Hvornår bør jeg tage ham ud og finde en anden løsning? Jeg er i tvivl, da jeg ikke længere har lyst til at aflevere ham om morgenen - men er også præget meget af at jeg ønskede at gå hjemme med ham til han var 2 år, hvilket ikke kunne lade sig gøre økonomisk - og på den anden side, så siger pædagogerne jo at de ikke ser noget unormalt og at det går langsomt fremad?

Er det for tidligt at begynde at undre sig? Måske er det meget normalt at tumlingen ikke er tryg endnu efter 4 uger? Er der noget jeg kan gøre for at gøre indkøringen lettere?

Tak for din brevkasse.

Med venlig hilsen
Mor til lille V

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

25. august 2026 | Amning | 10 mdr.

Ammenedtrapning - 10 måneder

Hej Helen Efter 10 måneder med en amning, ingen troede var mulig, så tror...

Læs hele brevet og Helens svar


4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME

Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...

Læs hele brevet og Helens svar


18. februar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.

Dagsrutine til 1 årig

Kære Helen. Vi har været hjulpet af svar fra andres breve før og nu er det...

Læs hele brevet og Helens svar


19. januar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.

Fortsat dårlig søvn efter dræn

Hej Helen Vi skriver til dig om vores datter, som lige er blevet 1 år....

Læs hele brevet og Helens svar


15. januar 2026 | Sovevaner | 11 mdr.

Urolige nætter - 11 måneder

Hej Helen, Vores søn på 11 måneder er startet i dagpleje. Det går godt...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Strækmærker

Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.

Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.

Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...

Læs mere i Babylex

Efterveer

Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.

Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen!

Jeg er godt nok glad for at jeg kan skrive til dig, jeg udnytter det i fuld stil!!

Tak for dine mange gode svar. Jeg elsker dem!

Hilsen Sophie, mor til pige på 9 måneder


Annonce