Svar: Klapvogn - vende ud mod verden
Hej med dig
Tak for dit korte, præcise spørgsmål :)
Med den alder jeres dreng har, så kan han godt sidde i en udadvendt klapvogn, så han sidder og kikker på verden og ikke på dig... men.. jeg tænker som du selv, at det er rart at have kontakt med sit barn. Det er dejligt, hvis han kan se dig, og du kan se ham, og selvom han nu snart er halvandet år gammel, så er det stadig vigtigt, hvis I småpludrer og snakker om de ting, som I kører forbi.
At trille tur med en klapvogn handler ikke kun om at se på verden, men også om at dele verden og alle oplevelserne med dig. Det er netop vigtigt, at du taler med ham og sætter ord på de ting, I kører forbi "der er en bus.. brrr siger bussen", "se der er en hund - vov-vov" osv. Det er vigtigt for hans sproglige udvikling.
Det er også vigtigt, at han kan aflæse dig, og de signaler du sender. Når en stor lastbil kører forbi jer eller nogle vejarbejdere står med et bor, som larmer rigtig meget - og han bliver forskrækket over lyden, så er det vigtigt, at han med det samme kan kikke ...
... på dig, se hvordan du reagerer - og spejle sig i dig. Når han ser, at du tager det roligt, så tager han det naturligt også mere roligt. Og igen kan du med ord forklare, hvad det er, og at det er helt okay, det er ikke farligt.
Og så er der jo også problematikken omkring det at spise i klapvognen. Hvis han nogle gange sidder og spiser frugt, rosiner eller andet, imens I triller tur, så vil det være rigtig godt, at du har øje på ham, så du sikrer dig, at han ikke pludselig får noget galt i halsen.
Skal han have bedre udsyn, så kan kalechen lægges ned, og han kan stadig sidde og kikke sig omkring...
Jeg ved ikke, hvad prisforskellen er på hvorvidt klapvognen er udadvendt eller vender så I kikker mod hinanden eller måske kan drejes, så den har begge funktioner. Men TÆNK har testet både klapvogne, kombivogne og barnevogne, og det kunne måske være en idé for jer at kikke på disse tests, så I får lidt idé om, hvad I skal se efter, og hvad man får for pengene...
Håber du kan bruge dette lidt videre - og god klapvognsjagt! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Viden om børn:
Ymer og ylette
Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.
Fennikel, Fennikelte og børn
Fra 6 mdr´s alderen må dit barn få stort set alle slags grøntsager. Du bør dog være opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.
Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.
Det anbefales...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.
Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!
Venlig Hilsen Mira
P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!






