Annonce

Annonce

Svar: Hjælp til dagsplan - 7 mdr.


29. august 2017

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Maria

Tak for dit brev :)

Jeg kan godt forstå, at det kan være lidt svært at skære i flasken - lige nu trives din datter jo med sine flasker, falder fint i søvn og sover umiddelbart godt - og man ved jo hvad man har, og ikke hvad man får.. så det kan være svært at skulle ændre noget...

Men, der er naturligt en sammenhæng mellem hvor meget mælk jeres datter drikker, og hvor meget rigtig mad hun indtager, og stille og roligt skal hendes mælkeindtag gradvist nedsættes og hendes indtag af rigtig mad sættes op. og det er netop vigtigt, at du skærer ned i mælkemængden for at give plads til mere rigtig mad i maven...

Hun er en fysisk stor pige, og derfor er hendes væskebehov også stort. Da hun vejer 9.2 kg og er 7 måneder nu, så skal du regne med, at hun har brug for ca. 1000 ml væske i døgnet. Dette behov vil ofte blive dækket via 4 flasker - som ialt skal udgøre ca. 750 ml mælk, og derudover via vand af kop.

Det betyder altså, at du skal prøve at skære lidt ned i mængden af mælk i hver flaske, så hun ikke længere får 210 ml af gangen, men gradvist skæres ned til måske 180 ml. Du kan evt. give hende lidt mere i flaskerne aften og sen aften, og skære ned og give mindre tidlig morgen og før middagslur. Derudover må du meget gerne fjerne flasken om formiddagen nu, så hun vænnes til at blive puttet uden flaske om formiddagen. I stedet skal hun tilbydes et mellemmåltid her.

Det betyder at en dagsplan kommer til at se således ud:

Tidlig morgen 05: Flaske og sover videre, starter dagen ca kl 06.30/07.00 som nu.

Morgen 7.30: Havregrød, øllebrød, bananpandekager, havregrødsklatkager osv. som I giver hende nu. Vand af kop.

Formiddag 9: Tilbydes 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos - det lyder som om, at hun allerede vil være i stand til at tygge små bidder bolle.. vand af kop.

Puttes til formiddagslur uden at få mælk først. Mellemmåltidet erstatter flasken og det vil være rigtig godt, at hun nu lærer at sove uden at få flaske først.

Frokost 11-11.30: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg som nu. Suppleres med grøntsagsmos - det kan bruges som smørbart pålæg og også gives med en ske. Det kan være rester fra aftensmaden eller det kan være en middagsret fra glas. Vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur ca kl 13-13.30...

Eftermiddag 16: ...


Annonce

... Flerkornsgrød med frugtmos som topping, frisk blød frugt i hånden at gumle på selv. Vand af kop.

Aften 18: Mere og mere familiemad, kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, - mad i stykker og stadig også moset mad. Mad i hånden at gumle på selv. Vand af kop.

Flaske og puttes til natten ca kl 19-19.30

Sen aften 23: Flaske og sover videre...


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Jeg tænker, at det kan være et forsøg værd at trappe ned i mælken tidlig morgen, så hun gradvist går fra 210 ml til f.eks. 150 ml, fordi det kan være med til at give lidt mere plads i maven til morgenmaden og gradvist kan hun så trappe helt ud af morgenflasken også. Jeg tænker også, at det sandsynligvis vil give mere plads i maven til frokost, når hun trappes ud af flaske før formiddagsluren... Jeg kan godt se, at du skriver, at det ikke rigtig gør nogen forskel lige nu, om hun får flaske tidlig morgen eller ej, men måske hænger det sammen med, at hun nogle gange spiser en ret stor flaske sen aften..

Det kan også være, at hun på sigt vil trives bedre med at spise en større flaske en gang i løbet af natten, så hun får flaske kl 19-19.30, og derefter sover et lidt længere søvnstræk, og så melder sig en gang i løbet af natten og spiser 210 ml og sover igen, og hvis hun trives godt på denne måde, er det naturligvis helt okay. Når hun bliver 8 måneder, vil det faktisk være fint med 3 flasker i døgnet, svarende til ca 600 ml, og det kan sagtens være, at hun derfor vil trives rigtig godt med en rytme, hvor hun får flaske før sin middagslur, flaske om aftenen, når hun puttes, og så en flaske i løbet af natten, når hun melder sig selv f.eks. kl 02... Det må tiden vise :)

Og så vil det som nævnt være rigtig godt, at hun nu lærer at sove formiddagslur uden at få flaske først. Som du skriver, så kan du fornemme, at hun begynder at forbinde flasken med lur - og det vil være rigtig godt, at hun lærer, at hun godt kan sove uden at hun behøver flasken i munden... Prøv derfor om I efter mellemmåltidet om formiddagen kan sætte hende op i barnevognen og trille en tur, hvor hun starter med at kikke på verden. Og læg hende først ned, når hun tydeligt viser sig parat til at sove - læg mærke til klokken, det kan give jer lidt idé om, hvornår hun måske er mest parat til at sove formiddagslur :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.

Madvaner - 17 mdr.

Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar


4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME

Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...

Læs hele brevet og Helens svar


5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.

NAN modermælkserstatning

Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fedtcreme - fedtprocent

Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...

Læs mere i Babylex

Æg

Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.

I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.

Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dit uddybende svar..... Der er lige pludselig en masse ting der hænger bedre sammen for mig.

Tak fra Anja, med mindre ondt i brysterne


Annonce