Brev:
Normal udvikling? Meget pjevset og går endnu ikke
Kære Helen,
så er det blevet min tur til at skrive og bede om din hjælp efter at have læst med i brevkassen og dine bøger, siden min ældste datter blev født. Nu drejer det sig om min yngste på 15 måneder og hendes udvikling. Alvorligt bekymret for hende er jeg nok ikke, men urolig nok til, at jeg virkelig ville sætte pris på at høre din mening.
Det første jeg vil nævne er, at hun har kæmpet med forstoppelse i mere end et halvt år. Hun har været på Lactulose i en længere periode, men først efter at være kommet på Junior Movicol (et brev dagligt) i samråd med en børnelæge har hun afføring hver dag med enkelte undtagelser. Det har været et mareridt at give det iblandet tilstrækkelig væske, så har de sidste uger blandet det i frugtsmoothie og så givet vand ved siden af.
Jeg går hjemme med hende frem til oktober, fordi vi først da kunne få en dagplejeplads, og jeg håber virkelig, det kan blive godt for hende, og at hun er klar til det. Når hun har det godt, og det sker da heldigvis hver dag, er hun glad og nysgerrig og udfolder sig fint fysisk – kravler begejstret væk fra mig for at undersøge noget nærmere. Hun elsker at blive tumlet med, og hun hviner af fryd, når hendes storesøster på knap fem år leger med hende. Hun går ikke endnu og er kun den sidste uge begyndt at bruge gåvogn en smule. Hun bruger enkelte babytegn, men har ikke sagt nogen ord endnu.
Selv om hun altså også er glad og veloplagt hver dag, er hun størstedelen af tiden pjevset og morsyg, så hun konstant hænger mig om benene og vil sidde på armen. Hun reagerer voldsomt, hvis jeg lukker sikkerhedslågen til køkkenet, fordi jeg fx skal tage noget ud af ovnen, eller lukker døren til toilettet. Det dræner mig virkelig, og det går ud over mine muligheder for at være sammen med storesøsteren. Hendes far får ikke lov at trøste for alvor, og vi har ikke haft held med at vænne helt af med natamning. Det er dog tydeligvis ikke pga. sult, hun vågner, men efter mange svære nætter står det klart, at amningen er det eneste, der trøster – selv om hun faktisk kan blive ...
... ekstra oprevet lige efter. Hendes seng står ved siden af vores, men hun sover oftest sidste del af natten ved siden af mig.
Det første halve år af sit liv sov hun rigtig godt; jeg kunne ofte bare lægge hende i sengen, når hun havde vist træthedstegn, og så faldt hun i søvn. Fra hun var ca. seks måneder vendte det; i en lang periode sov hun ikke mere end én søvncyklus ad gangen om dagen, og hendes nattesøvn blev dårlig med hyppige opvågninger. Helt galt gik det, da hun i midten af maj havde fået lagt dræn. Derefter begyndte hun at vågne oftere og var vildt oprevet og ulykkelig; hun kunne ligefrem have en vågenperiode midt om natten, fordi hun fik vækket sig selv helt. Det har været bedre den sidste måneds tid, men hun kan stadig være svær at trøste, når hun vågner.
Hun står op ca. 6.30 og får morgenmad. Det tager et par timer at blive klar, fordi jeg er alene med dem om morgenen, og den lille vil sidde på armen. Så afleverer vi storesøster, og hidtil har hun taget en god lur heromkring, men denne uge er hun ikke faldet i søvn i klapvognen. Vi går så hjem til lidt mad og leger eller går fx i kravleklub, hvis ikke jeg har et ærinde. Hvis hun har sovet en lur allerede, får hun frokost ved 12-tiden og bliver så lagt ved 13-tiden; det kan være svært, hvis hun har sovet længe om formiddagen. Hvis hun ikke har sovet, bliver hun lagt 11.30-12, men sover så typisk efter kun halvanden time. Hun får lidt mad, når hun vågner, og vi henter storesøsteren. Hun får aftensmad ca. kl. 17, men sidder med og får tilbudt mad, når vi andre spiser aftensmad, typisk 18-18.30. Hun puttes mellem 19 og 19.30. Ofte er hun nem at få til at sove efter det faste putteritual, m.m. sidste lur har ligget for sent. Hun er generelt småtspisende, men det er blevet bedre de sidste uger. Jeg går meget op i, at hun selv får lov at sidde med maden; hun overtager gerne en fyldt gaffel og fører den til munden (eller håret), men vil også gerne hjælpes lidt.
Ja, det blev desværre langt. Er meget spændt på at høre, hvad du tænker.
Med venlig hilsen
Den trætte mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
6. januar 2026 | Udvikling | 13 mdr.
Kære Helen. Mange tak for din hjælp ift putning af min datter efter...
30. december 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Uro ved aftenputning - 13 mdr.
Kære Helen Jeg har en datter på snart 13 måneder. Hun har næsten lige...
8. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Søvnrytme dreng 18 måneder - del II
Kære Helen, Tak for dine tanker og anbefalinger, det er meget værdsat. Jeg...
4. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har i flere henseende nydt godt af din skønne brevkasse og...
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
Viden om børn:
Hoppegynge
Små børn skal have mulighed for at bevæge sig så meget som muligt i dagligdagen. Men, en hoppegynge anbefales ikke.
En hoppegynge belaster barnets ryg og ben, og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge. Når barnet sidder i en hoppegynge, er det en passiv bevægelse, og selve hoppet kan give barnet mange stød op i ryggen.
De fleste børn begynder omkring 6 måneders alderen at lave hoppebevægelser, og de vil ofte gerne hoppe på forældrenes skød....
Rød numse
De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.
For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.
Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.