Brev:
Overgang til skemad, vol 2

Kære Helen
Tak for dine seneste svar senest omhandlende overgang til skemad
Min datter er bliver nu 7 måneder om en uges tid. Jeg synes, vi kæmper lidt med maden. Vi skiftede fra grød til mos for at hun kunne spise med os om aftenen. Hun synes, det er rigtigt hyggeligt at sidde til bords med os. Hun er kommet i højstol og elsker det.
Hun kan spise cirka en halv deciliter mos plus kød. Men det tager tid at få det i hende. Jeg laver forskellige kombinationer og forsøger at give det lidr smag.. Vi har i nogle dage forsøgt at indføre et måltid mere. Om formiddagen. Hvor hun har fået øllebrød. Det har hun spist nogle skefulde af.
De seneste par dage har hun ikke været så glad for skeen. Hun vil dog gerne selv forsøge at putte den i munden og så spiser hun. Men på den måde kommer der jo ikke meget ned. Hun elsker tallerkner, så i går smurte jeg mosen på kanten og lod hende tygge lidt i kanten, hvor hun selv holdt tallerknen med min støtte. Hun endte med at spise hele portionen af mos + en stor spiseske kød på den måde.
Generelt virker det som om hun gerne vil selv. Hun elsker at sidde med stænger af forskellig frugt og grønt. Det er også et hit med ristede rugbrødsstænger. Dem har jeg nogle gange smurt lidt leverpostej på, som hun suttter af. Hun kan også gumle stykker af rugbrødsstængerne og frugt/grønt. Fx spiste hun en kvart pære forleden. Hun for generelt lov at smage en masse forskelligt. I dag sad hun ogås med nogle mindre stykker kylling og spiste lidt af det.
Som tidligere nævnt ...
... overtager far barsel, når hun er 9 1/2 måned og en måned senere starter hun i dagpleje. Det ligger mig derfor meget på sinde at få spisningen til at fungere. Jeg selv elsker at lave mad og har egentlig ikke haft noget imod at lave særsklit mos til min datter. Men når det så går så trægt, så tager det lidt af glæden fra mig og påvirker mit humør. Vi prøvede i dag at give noget noget færdigkøbt for at se, om der ville glide bedre. Der virkelig ikke sådan. Jeg vil jo helst heller ikke bruge dem, da de indeholder salt.
Jeg er lidt i tvivl om, hvor meget der skal til for at kalde det et måltid? Hun ammes cirka 6 gange om dage + 3 gange fra hun bliver puttet klokken 19 til hun vågner klokken 6-7. Hun har skåret en enkel amning væk efter, vi er begyndt på maden - nogle dage skærer hun også 1-2 væk.
Jeg har konsulteret med sundhedsplejen her i området. Jeg får at vide, at jeg skal være tålmodig og at "de ikke har oplevet et barn, der ikke kom til at spise". Men er det bare det? Skal jeg bare blive ved med at være tålmodig? Eller kan jeg gøre andet?
Jeg vil skynde mig at tilføje, at min datter er en virkelig glad baby. Hun er også meget nysgerrig. Det kommer også nogle gange til udtryk ved at hun kigger rundt, når vi spiser - det har jeg opsnuset nogle tips til fra nogle af dine svar til andre. Motorisk tænker jeg også, at hun er fint med - hun triller begge veje, kan sidde selv, har rejst sig op en enkelt gang via sofaryggen og møver sig lidt frem på maven, bakker og møver rundt om sig selv.
Mange hilsner
Karina
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
17. marts 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Gå fra 3 til 2 lurer og god vågentid
Kære Helen Min datter er 7,5 måned og jeg føler nu at hun er klar til at...
Viden om børn:
Vugge - møbel
En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.
Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...
Klapvogn - køb af klapvogn
Når I vil købe en klapvogn, skal I overveje, hvad jeres behov er. Der findes mange forskellige modeller af klapvogne, som hver har deres fordele.
En klapvogn kan være praktisk, når I bevæger jer rundt i byen, eller tager feks. bus eller tog. En klapvogn er ofte let at manøvrerer rundt med, og den fylder ofte mindre end en barnevogn, hvilket kan gøre den praktisk i hverdagen. Samtidig kan mange klapvogne klappes sammen, så de f.eks. kan være med i bilen, hvis I f.eks. skal i ZOO...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






