Brev:

Kan 9-årig det han skal kunne?

Hej Helen.

Jeg har nogle spørgsmål omkring min bonussøn på 9 år. Jeg har lagt mærke til et par ting som han gør, hvilket jeg mener han er for stor til (det burde han have lært for længe siden, mener jeg). Jeg skriver til dig fordi jeg er i tvivl om, hvorvidt det er ting han burde kunne eller om det er normalt for hans alder - jeg kan jo tage fejl.

For det første sviner han enormt meget når han spiser. Der er mad på gulvet, bordet og ofte i størstedelen af hans ansigt. Mængden af mad han spilder er godt nok ikke lige så meget som lillebror (på halvandet år), men jeg mener jo at når man er 9 år så burde man kunne spise pænt. Tager jeg helt fejl? Det er lige før at hans lillebror faktisk spiser pænere.

For det andet putter han legetøj i munden og bider i det. Jeg bliver ved med at fortælle ham (stille og roligt) at legetøj ikke hører til i munden, for han kan komme til at sluge det og det er rigtig farligt. Meget af hans legetøj har bidemærker, og det synes jeg altså virker underligt. Men igen - er det mig der er helt galt på den?

Hvis disse ting er alderssvarende, hvornår kan vi så forvente at det går over? Og hvis ikke det er, hvordan hjælper vi ham så til at stoppe? Jeg prøver som sagt at fortælle ham hvor farligt det er med legetøjet, og jeg prøver at få ham til at tænke over svineriet ved at bede ham om selv at vaske bordet af når han har spildt, selv at rydde op og sørge for at vaske sig i ansigtet når han har spist. Skal jeg bare ...

... fortsætte med dette og være tålmodig lidt endnu, eller skal jeg have en anden indgangsvinkel?

Disse ting er ikke reaktioner på at have fået en lillebror - han har altid gjort det og er bare ikke stoppet med det endnu.

Han har haft en del udfordringer i sin barndom - hans far og mor gik fra hinaden da han ikke var ret gammel, han er tresproget - hvilket har betydet at han i lang tid havde problemer med at kommunikere, hvilket resulterede i at han var/er meget udadreagerende, og derfor ofte har problemer med skolekammerater. Hans sprog er næsten helt perfekt nu (har får nogle gange byttet lidt rundt i de tre sprog, men det er meget sjældendt og det giver aldrig forståelsesproblemer), men han kan stadig godt være ret udadreagerende og komme i problemer - alligevel er han meget populær i skolen og han har nemt ved at få nye venner.

Mit forhold til ham er rigtig godt - jeg har kendt ham siden han var halvandet år og han ser mig som en ekstra forælder (han siger selv at han har 3 forældre) - og jeg ser ham som værende min egen dreng.

Hverken hans far eller mor sætter ham i første række - hvilket gør mig virkelig ked af det, men det er ikke noget jeg kan ændre på (jeg har prøvet i mange år). Jeg ved ikke om nogle af ovennævnte ting kan ligge til grund for det - jeg ved ikke engang om det er mig der tager fejl, som jeg også skrev tidligere, men jeg ville bare fortælle lidt om ham så du havde lidt baggrundshistorie.

Glæder mig til at høre fra dig.

Læs Helens svar »

Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet

Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.

8 årig med hjemve

Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: