Svar: Modermælkerstatning af kop 10 måneder
Kære Lise
Tak for dit brev :)
Man ved jo aldrig helt, hvor meget mælk barnet egentlig får, når det bliver ammet, og det kan derfor være svært at svare på, om din datters behov for mælk dækkes tilstrækkeligt via en enkelt amning. Det afhænger helt af din mælkeproduktion, nedløbsrefleks, hendes sutteteknik, om du ammer fra et bryst eller begge bryster osv., og der kan være store indviduelle forskelle...
Normalt anbefaler jeg dog to amninger i alderen 10-12 måneder, og ud fra dette kan man naturligvis godt anbefale, at du tilbyder din datter mme af kop en gang dagligt. Det kan være om morgenen, sammen med morgengrøden, det kan være af kop før middagsluren eller det kan være om aftenen sammen med en godnatgrød. Giv hende en kop mme på det tidspunkt af dagen, hvor du tænker, at det vil fungere bedst.
Du bør derudover også stadig bruge mme i hendes grød og mos, så hendes mad fortsat energiberiges på denne måde, så får hun også lidt kalk og jern den vej igennem.
Jeg synes ikke du skal give hende mme af kop til alle måltider. Det er vigtigt, at hun tilbydes vand. Vand er den bedste tørstslukker, og det er godt, hvis hun lærer at drikke vand til og mellem ...
... måltiderne :)
Derudover sikrer du hendes behov for kalk og jern via maden. Kalk får hun især via modermælk og modermælkserstatning. Hun må dog også gerne få en lille smule tykmælk eller A38 (3.5% fedtindhold) nu. Derudover kan du tilbyde hende ost, det kan være smøreost på brødet eller skæreost, ost skåret i bjælker, ligesom du kan rive ost hen over grøntsager osv. Der er også kalcium i de grove grøntsager som broccoli og bønner, og også i f.eks. makrel, som hun gerne må få på brødet til frokost.
Jern i kosten sikres ved:
- at bruge mme i grød og mos, og derudover ved at tilbyde hende hjemmelavet grød varieret med færdiglavet grød. Det kan være godt at bruge frugt som topping på grød, da det er med til at øge optagelsen af jern.
- at tilbyde hende grøntsagsmos og forskellige typer kød og fisk. Variation er vigtigt. Mos der indeholder kartofler og forskellige grønstager, indeholder også c-citamin, der igen vil øge jernoptaget.
- at bruge forskelligt pålæg på brød - gerne kød, fisk og grøntsagspålæg. Meget gerne rester fra aftensmaden, men også gerne smørepålæg som f.eks. leverpostej.
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Krydderurter
På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.
"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...
Bøvse
Når babyer spiser, sluger de ofte en masse luft. Derfor har mange brug for at bøvse efter et måltid.
Den nemmeste måde at dit barn kan komme af med luften på er hvis du lægger barnet op mod skulderen og klapper eller stryger forsigtigt på ryggen. Hold barnet så højt, at barnets arme bliver løftet, så har luften lettere ved at komme ud.
Du kan også sidde med barnet foran dig på dit skød eller lægge barnet på din underarm og gå lidt rundt.
Spædbørn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











