Svar: Angående hård mave og mme
Kære Sandra
Tak for dit brev og fine spørgsmål :)
Jeres dreng bør have afføring ca. en gang i døgnet, når han får fuld flaske. Og det er vigtigt, at hans afføring ikke er hård eller knoldet. I vil kunne se, at han presser, når han skal af med sin afføring, men I må ikke have på fornemmelsen, at det gør ondt på ham, når han skal af med det.
I kan købe erstatning, der er sammensat på en måde, som kan afhjælpe hård mave. Jeg ved ikke, hvilken type erstatning han får nu - men I kan f.eks. give ham Grøn eller Gul Allomin fra Semper. Det er begge syrnede erstatninger. Det betyder, at de er tilsat citronsyre, der går ind og ændrer på proteinernes struktur, så tendens til forstoppelse mindskes. Den gule Allomin - den hedder Syrnet Allomin SensiPro indeholder derudover Lactobacillus Reuteri, der er en mælkesyrebakterie, der også kan have positiv effekt på maven.
Nestle laver f.eks. NAN Sensilac, der er udviklet til børn med maveproblemer, både kolik og forstoppelse, og den indeholder også mælkesyrebakterien Lactobacillus Reuteri. I kan også forsøge jer med NAN H.A., der blandt andet har delvist hydrolycerede proteiner, hvilket nogle gange også er med til at holde maven lidt bedre igang...
Hvad I skal skifte til, og hvorvidt det er vil være relevant at skifte, afhænger af, hvad I forsøger med nu. Hvis I f.eks. giver ham blå Allomin, kan det være godt at forsøge med den grønne eller gule Allomin. Hvis I giver ham NAN, kan det være godt at forsøge med NAN Sensilac eller NAN H.A. Så er skiftet ikke helt så stort, som hvis I skifter til en anden producent...
Hvis han får specielerstatning for at forebygge allergi, så skal I ikke skifte til en almindelig erstatning, men bibeholde den erstatning I giver ham lige nu - og så vil det være godt at holde gang i maven med laktulose.
Det gælder i øvrigt også, hvis han trods forskellige erstatninger stadig har hård mave, så vil det være godt, at I giver ham laktulose dagligt, for at holde hans mave igang. Det anbefales, at I giver ham 2 gange dagligt - morgen og aften. Han må normalt få 1 ml pr kg han vejer, så hvis han f.eks. vejer 5 kg, så kan I give ham 2 ml morgen og aften. Hvis han får tynd mave af dette, så skruer I ned og giver ham 1 eller 1.5 ml morgen og aften. Hvis han stadig har hård mave, så kan I give ham 2.5 ml morgen og aften, og se hvordan han reagerer på det.
Laktulose virker ikke med det samme, men skal have lidt tid til at virke. ...
... Og derfor er det godt at give det morgen og aften. Det virker ved at gøre afføringen blød, og det påvirker ikke hans tarmbevægelser. Der er derfor ikke umiddelbart problemer med at give lakulose, og I skal ikke være bekymrede for, at han bliver afhængig af det. Det er derimod vigtigt at holde hans mave igang. Forstoppelse gør ondt, og samtidig vil det påvirke hans indtag af mælk. Hvis maven er stoppet, så vil han ikke drikke mælk nok og vil begynde at afvise sine flasker, og det vil gå ud over hans trivsel...
Nogle børn har kun brug for at få laktulose 1-2 gange, så fungerer maven fint igen, andre børn har brug for at få det dagligt i en længere periode. I må forsøge jer lidt frem, hvad der vil fungere bedst hos jer :)
Når man skifter erstatning, så er man nogle gange nødt til at skifte med det samme og skifte alle flasker på en gang. Det gælder, hvis barnet f.eks. får en erstatning, som barnet ikke tåler. Men har man mulighed for at lave en gradvis overgang, kan det være rigtig godt. Det vil sige skifte en flaske ud af gangen. Det vil sige, at hvis han får 6 flasker i døgnet, så kan man give 5 af den vante erstatning og 1 ny erstatning, dagen efter 4 og 2, derefter 3 og 3, derefter 2 og 4 osv. så han gradvist trappes over.
Nogle gange viser det sig, at hans mave fungerer bedst med en blanding af flere erstatninger. At han f.eks. har det rigtig godt med at få 4 almindelige og 2 mod hård mave. Eller at han trives med at få hver anden... Og det er okay at skifte mellem to typer erstatning, hvis I fornemmer, at hans mave fungerer godt på denne måde.
Du spørger, om hans hårde mave kan skyldes skift af erstatning og ja, det kan det godt. Jeg kan ikke ud af dit brev se, hvorfor I har skiftet erstatning, men I skal naturligvis overveje, om I skal gå tilbage til den erstatning, som han fik tidligere, hvis den fungerede uden problemer. Vælger I at bibeholde den nuværende erstatning, kan I sagtens supplere med laktulose ved siden af. Det vigtigste er, at hans mave holdes igang, så han drikker sine flasker, trives, tager på og har det godt :)
Til sidst vil jeg lige nævne, at laktulose bør gives direkte i munden, og ikke via flasken. Det er noget sukkerholdigt stads, som kan klistre sig fast på indersiden af flasken og så får han ikke glæde af det. Derfor skal det gives direkte i munden :)
Håber du kan bruge dette videre og giver lidt klarhed omkring erstatning, forstoppelse og laktulose... :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...
Viden om børn:
Sexliv
Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.
Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.
Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...
Bæresele
En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.
I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.
Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for dit tidligere svar, som gav os meget ro omkring vores 4 uger for tidlig fødte datters måltider.
I det hele taget tak for denne brevkasse, den hjælper mange forældre... jeg er taknemmelig helt inde i mit dybeste over den tid du bruger, dine lange og fyldestgørende svar og din evne til at forstå....!!
Mor til pige født 4 uger for tidligt









