Brev:
Vuggestuestart og søvn - 21 mdr.
Kære Helen
Min datter er nu blevet 21 måneder og startede i vuggestue for 2 måneder siden.
Hun havde en sygdomsperiode på 2 uger efter de første 3 uger. Indkøringen har forventeligt været lang og svær. Hun var meget ulykkelig, når jeg gik, og jeg er også flere gange blevet ringet efter. De sidste 2 uger har hun dog ikke grædt, når jeg er gået, men hun vinker farvel og siger hej hej. Jeg har dog lagt mærke til, at hun ikke rigtig vil kigge på mig, når jeg siger hej hej. Jeg tolker det som om, at det er for svært for hende.
For halvanden uge siden synes pædagogerne, at de ville prøve at få hende til at sove der. Ellers har hun kun været der fra kl. 9.30 til senest 12. Jeg har været og er meget nervøs for, at hun skal sove i vuggestuen, fordi at vi har kæmpet så meget med hendes søvn altid, og fordi hun er meget følsom og har et enormt tryghedsbehov specielt ved søvn. Jeg er ikke glad for, at hun skal græde sig selv i søvn dernede. De første to dage blev jeg ringet efter, fordi hun var meget ked af det. De næste to dage lykkedes det dem at få hende til at sove efter en halv time, men så sov hun også kun 40 min. Dagen efter nægtede hun at sove og var blevet ret ked af det. Pædagogerne mente, at det var bedst at vente med at kæmpe med hendes søvn til efter, at hun har haft 2 ugers sommerferie, som vi nu er påbegyndt.
De sidste 3 dage inden ferien har jeg hentet hende lidt i kl.12 igen. Den ene dag var hun ligefrem glad, da jeg hentede hende. Ellers har hun grædt lidt eller været pjevset, når jeg er kommet, og hun har reageret meget herhjemme med store nedsmeltninger.
Jeg er meget i tvivl om, hvordan jeg skal takle det her fremafrettet. Jeg er bange for, at det bliver endnu mere forfærdeligt, når hun kommer tilbage, fordi at pædagogerne nu synes, at nu skal hun lære det. Her hjemme får jeg hende til at ...
... sove ved at gå rundt og synge med hende i armene til jeg kan mærke, at hun slapper helt af i kroppen, så ligger jeg mig ned ved siden af hende i sengen, indtil hun sover. Efter jeg er gået over til den metode, sover hun igennem om natten og sover minimum 1 time til lur. Indtil da sov hun ofte kun 30-40 min lur og vågnede mellem 5-15 gange om natten. Jeg ved godt, at pædagogerne ikke har ressourcer til det. De dage, hvor de havde fået hende til at sove, havde de holdt hende i hånden, indtil hun overgav sig.
Jeg har termin med lillebror om 11 dage, og jeg er derfor på barsel det næste år. Jeg er begyndt at overveje, at jeg altid bare vil hente hende lidt i kl. 12, når nu jeg går hjemme. Men på den anden side har jeg måske givet op for let. Jeg synes bare ikke, at det skal komme dertil, hvor hun græder i flere timer dernede, fordi hun ikke vil sove der, uden at de ringer efter mig, fordi de mener, at det handler om stædighed.
Derudover havde jeg en betydelig gladere pige de dage, hvor hun kom direkte hjem og sov. Der har været nogle episoder i vuggestuen som gør, at jeg ikke er helt tryg ved dem. Vi har bl.a. oplevet at blive ringet efter 2 gange, fordi hun var ked af det, hvor hun så sidder alene på en stol og græder, når jeg kommer derhen. Jeg har også oplevet, at jeg ikke synes, at de trøster de andre børn tilstrækkeligt og bare lader dem gå rundt og græde, fordi de mener børnene bare er sure og gale.
Derudover får jeg ingen information om, hvordan hendes dag er gået, uden at jeg skal spørge om alt. Jeg får ikke at vide at hun ikke har spist, hvordan hendes humør har været, eller at hun har været på tur, medmindre jeg selv spørger, og det må jeg gøre hver dag.
Har du nogle råd i forhold til situationen i vuggestuen også i relation til hendes søvn? På forhånd tak for svar
Med venlig hilsen
Pernille
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Afviser far og håndtering af temperament
Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.
Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...
30. juli 2026 | Renlighed | 21 mdr.
Kære Helen Vores søn på 21 måneder har netop haft en længere periode hvor...
Viden om børn:
Tun og børn
Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.
Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.
Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...
Ruske
Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.
Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Vi vil bare sige dig tusinde tak!! Det er uvurderligt, at du findes og giver så mange gode råd! Men det bedste er, at du er så anerkendende i dine svar om alverdens små og store problemer hjemme i de små familier. Det er en rigtig rar følelse, at man ikke behøver holde sig tilbage, når man skriver til dig, fordi du aldrig dømmer i dine svar. Så tusinde tak for en fantastisk brevkasse!
Hilsen drengens forældre