Brev:
Søvn og madplan til dreng på 8 måneder

Kære Helen
Tak for en rigtig god brevkasse, som jeg har nydt at læse lige siden jeg blev mor for otte måneder siden. Nu er det dog blevet min tur til at stille et par spørgsmål om de to klassiske ting, nemlig mad og søvn.
Vores søn er en glad og tilfreds dreng på otte måneder, som spiser godt og sover godt i dagtimerne, men jeg er i tvivl, hvordan jeg skal forberede overgangen fra barsel til arbejde – især i forhold til amning. Derudover døjer jeg med at putte ham om aftenen.
Lad os tage maden først. Hans madplan ser nogenlunde sådan her ud:
Klokken 6.30: Ammes og sover videre indtil 7.30
Klokken 8.45: Får havregrød og vand af kop
Klokken 10.30/11.00: Ammes og puttes i barnevognen. Sover 2-3 timer.
Klokken 13.30: Får grøntsagsmos, fiskefrikadelle (eller noget andet han kan tygge) og vand af kop. Han spiser som regel en stor portion.
Klokken 15.30: Ammes og får frugtmos, hvis han kan spise det
Klokken 17.00: Ammes og puttes i barnevognen. Sover typisk 1-1,5 time, det afhænger af længden på hans første lur. Det er vel fint, at han tager en lang lur på dette tidspunkt?
Klokken 18.30: Får grøntsagsmos, frikadelle (eller noget andet han selv kan tygge), smager vores mad og drikker vand af kop. Han spiser som regel en stor portion.
Klokken 21.00/22.00: Ammes og puttes til natten. Han vågner 2-3 gange i løbet af natten og vil have mælk.
Som du kan se, bliver han stadig ammet en del. Det skyldes dels, at han selv ...
... efterspørger det, men også at jeg fastholder ham i det, fordi jeg har døjet rigtig meget med mælkeproduktionen og derfor er bange for at løbe tør, hvis der går for lang tid imellem amningerne. Jeg ammer kun fra det ene bryst, fordi det andet er løbet tør.
Jeg skal starte på arbejde om fem uger, hvorefter hans far overtager. Inden da skal jeg gerne have trappet ned på amningen, så jeg vil høre, om du har et forslag til, hvordan hans madplan skal se ud?
Og så til hans søvn. Det går som sagt fint med at putte ham i barnevognen i dagtimerne (han kan dog kun falde i søvn, hvis han ammes først, eller hvis han bliver trillet i søvn). Problemet opstår om aftenen, hvor han skal puttes i sengen. Jeg plejer at amme ham i vores seng og lade ham falde i søvn ved brystet. Jeg har forsøgt at give ham sutten, lige inden han falder i søvn, men han vågner med det samme og plasker rundt med lukkede øjne. Han er MEGET svær at få til at falde til ro, også selvom han ligger trygt i vores seng. Derudover er han umulig at lægge i sin egen seng, hvor han ikke kan falde til ro, selvom jeg gør alt for at berolige ham. Han må gerne ligge i vores seng, men jeg tror, han vil sove bedre i sin egen seng, hvor der er mere plads.
Har du et godt råd til, hvordan vi kan putte ham om aftenen og meget gerne lære ham at sove i sin egen seng? Vi har forsøgt at lade faren give ham flaske i sengen, men det var ikke en succes.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Mange hilsner
T.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
30. oktober 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Vil ikke sove lur i barnevognen længere
Kære Helen Jeg håber du kan hjælpe os med at finde en måde at gøre vores...
27. oktober 2025 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Tak for dig og alle dine svar:) Min datter er nu blevet 8...
24. oktober 2025 | Sovevaner | 8 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 8,5 måned med fuld fart på. Han rejser sig og...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
Viden om børn:
Angst hos børn
Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.
Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...
Stamceller
Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.
Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.





