Brev:
Hjælp til søvnproblematik

Hej Helen.
Jeg er ny her på siden, så jeg vil starte med at sige at jeg indtil nu har lært meget af at læse dine breve, samt dine bøger om søvn og mad, så tak for det :o)
Jeg vil lige give dig lidt info om os. Jeg er mor til den dejligste dreng på 10 måneder. William har siden han blev født været rigtig god til at sove, allerede fra han var 3 måneder sov han igennem, helt uden mad om natten.
Han har altid været nem at putte, blev bare lagt i sin seng, og faldt herefter selv i søvn uden problemer. Fra 5 måneder i tremmesengen på eget værelse, også uden problemer:o)
Da han var 7-8 måneder, begyndte det at gå lidt skævt med søvnen/putningen. Pludselig blev William meget ked af det når han skulle puttes, dette kunne tage op mod 2 timer, hvor han bare var rigtig ked af det. Jeg kan sidde der inde i 30 min. og han kan være rolig hos mig, men så snart han kommer ned i sengen, starter det forfra. Et par gange, har frustrationen været så stor, at jeg er kommet til at hæve stemmen (ikke råbe) men snakke i et bestemt toneleje, dette har jeg så dårlig samvittighed over, og sådan ønsker jeg virkelig ikke at være. Jeg ved jo at han i situationen også har det svært, men puha det kan være hårdt :o(
I denne periode vågnede han et utal af gange i løbet af natten, nogle gange flere gange i timen. Det resulterede i at jeg begyndte at tage ham ind i vores seng i løbet af natten, da jeg simpelthen ikke orkede at blive ved, og det hjalp hver gang, så snart vi var ude af hans værelse, var han glad igen. Hertil skal det siges, at jeg har et ønske om at han skal sove i egen seng på eget værelse.
Nu er han 10 måneder, og vi står stadig lidt i samme situation, jeg har den sidste uges tid taget "en kold tyrker" og nægtet at tage ham med ind i soveværelset, bare blevet ved med at være inde hos ham, og jeg syntes at der er ...
... lidt fremskridt. Når jeg putter ham, synger jeg elefantens vuggevise, og han får sin natflaske, jeg ligger ham herefter i sengen og bliver siddende i 5 minutter, men jeg føler ikke at han falder til ro når jeg sidder der, han bliver ved med at rejse sig i sengen, uanset hvor mange gange jeg lægger ham igen.
Når jeg så går ud af værelset og siger "godnat skat", så bryder han ud i et skrig, og græder herefter i 1-2 minutter, hvorefter han så falder i søvn.. Det virker jo ikke af meget 1-2 min. men jeg har SÅ dårlig samvittighed over at han skal være så ulykkelig lige inden han skal sove. Så hvad kan jeg gøre? :-/
Det samme forekommer om natten ved. 3 tiden, hvor han er lysvågen, og det eneste der kan skabe ro er endnu en flaske, og ligeledes græder han 1-2 minutter når jeg går, og falder herefter i søvn.. Jeg vil jo gerne droppe natflasken, da jeg ikke tror at det skyldes sult. Men jeg kan simpelthen ikke finde ud af hvordan?
Vores dagrutiner ser sådan ud (tiderne er ca.):
6-6:30 - vågner og står op
7 - Havregrød, vand af kop
8 - Formiddagslur i barnevognen 1-1,5 time
9:30 1/2 bolle med smør, evt. lidt bær, vand af kop
12 - 1 rugbrød med pålæg, fiskefrikadelle og grøntsager, vand af kop
13 - Middagslur i barnevognen, ca. en time, nogle gange mindre.
15 - 1/2 bolle, med ost eller en banan, lille glas letmælk af kop
17:30 - Familiens aftensmad, vand af kop
18 - bad
19-19:30 - flaske og godnat (han vil MAX. drikke 120 ml.)
22:30-23 - drømmemåltid, drikker her ca. 90 ml. af flasken
kl. ca. 3 - flaske (drikker ca. 50-90 ml.) har prøvet at "snyde" med vand i flasken, men så bliver han stiktosset.
Sikke nu en lang smøre jeg fik skrevet, håber at det har givet dig en ide om hvad vores problematik er, og ser frem til at høre om du har nogle gode råd til os :o)
Med venlig hilsen
Mor til William
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
25. august 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Efter 10 måneder med en amning, ingen troede var mulig, så tror...
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
Viden om børn:
Barnløshed
De fleste par har en naturlig forventning om blive forældre på et tidspunkt. Men for nogle sker det dog ikke bare af sig selv.
Hvis man som par forsøger at blive gravide gennem et år, uden at de lykkes, så betragtes det som ufrivilligt barnløshed. Statistikken siger, at ca 80 % vil bliv gravide i løbet af et år.
Årsagerne til at man ikke bliver gravid kan være rigtig mange og det tager tid at finde frem til den rigtige behandling for det enkelte par. Derudover er...
Udvikling - børn
Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:
1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven
2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.
4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.
5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









