Brev:
Fra sutteflaske til amning
Kære Helen
Jeg skriver vedr. mine tvillinger: en dreng og en pige på 2 mdr. De kom til verden i uge 36+3 med en vægt på hhv. 2320 og 2550 ved et akut kejsersnit pga. svær svangerskabsforgiftning (HELLP).
Jeg havde dem hos mig de første par timer efter fødslen, hvor de lå på mit bryst. Efterfølgende blev jeg syg af svangerskabsforgiftningen og lå et døgn på intensiv, mens min kæreste var alene med børnene, hvilket var meget hårdt for ham. Jeg selv blev plejet af dygtige sygeplejersker og var hurtigt på benene og meget fokuseret på at få gang i amningen og på at støtte min kæreste og opmuntre ham og hjælpe ham igennem den krise han var i.
Da jeg blev genforenet med min kæreste og børnene kom der ret hurtigt gang i mælkeproduktionen og i amningen. De havde indtil da fået modermælkserstatning i bæger. Vi fortsatte med amning og supplerede med min udmalkede mælk i bæger. Da de ikke tog nok på og det at fodre med bæger var ret svært endte de med sonde. Efter 19 dages indlæggelse og flere fejlslagne forsøg på at trappe dem ud af sonden kom vi endelig hjem. På sygehuset blev vi anbefalet at trappe ud af sonden ved at halvere deres indtag gennem sonden og det var altså det, der mislykkedes et par gange, hvor vi så startede forfra og supplerede med fuld dosis. Samme dag, som sonden kom ud blev vi sendt hjem.
Sundhedsplejersken vejede dem 4 dage efter hjemkomst og da havde de ikke taget på. På sundhedsplejerskens anbefaling endte jeg med, at supplere amningen med min udmalkede mælk i sutteflaske.
Det har jeg nu gjort i fem uger og er godt frustreret. I følge sundhedsplejersken vil de blive selvregulerende og afvise flasken, når de har fået nok. Min søn kunne vi inden for den første uges tid reducere fra 70 til 40ml i flasken, da han afviste at tage mere. Min datter tager fortsat de 70ml og har kun en enkelt gang eller to afvist flasken. Min søn har nogle få gange siden vi begyndte at give ham 40 ml afvist at tage det hele. De er begge tilbage på deres vægtkurve og tager altså fint på. Deres behov er nu ca. 100 ml pr. gang, men vi har ikke øget suppleringen, så ...
... de tager selvfølgelig mere nu hos mig end før. De virker desuden til at trives, har fyldte bleer, melder sig selv, når de er sultne, mangler sutten el.lign. Vi kan få øjenkontakt med dem og langsomt giver de os også et smil i ny og næ.
Men det er selvfølgelig hårdt at køre et program, der hedder amning,
sutteflaske og udmalkning mellem 7 og 8 gange i døgnet.
Vi vejer dem ind i mellem på en babyvægt før og efter amning for at få en ide om, hvor meget de tager når de spiser hos mig. Vægten bekræfter, at de begge er blevet bedre til at spise hos mig. Hun tager mellem 25 og 80ml og han tager mellem 55 og helt op til 150ml. Men det har altså endnu ikke ført til at vi kan reducere yderligere i suppleringen.
Sundhedsplejersken har foreslået at jeg dropper udmalkningen og supplerer med modermælkserstatning for at springe en arbejdsgang over, men jeg føler det er forkert ikke at give dem min mælk, når nu den er der og jeg kan malke den ud. Og jeg er led og ked af sutteflasken og frygter at ødelægge min produktion, hvis jeg dropper udmalkningen. Min kæreste synes vi skal droppe amningen helt, men det føler jeg også er forkert. På en eller anden måde hænger tilknytningen og amningen sammen for mig og jeg har i forvejen haft rigtig svært ved at mærke tilknytningen og føler at det akutte kejsersnit besværliggjorde tilknytningen for mig. Jeg havde ønsket en naturlig fødsel og tror, at den proces en fødsel er ville have været vigtig for mig.
Hvor om alting er, så er jeg ked af det, og træt af situationen. Mit overskud svinder kraftigt ind og jeg mærker, at jeg bliver både vred og lidt misundelig på min kæreste, som jeg synes har meget lettere ved at knytte sig til dem og være der for dem. Og endelig er jeg er super sårbar overfor familiemedlemmers kommentarer til at jeg ikke for længst bare har droppet amningen.
Har du nogen forslag til en løsning eller andre kommentarer? Er det overhovedet realistisk, at de på sigt bliver i stand til at spise alt det de behøver hos mig?
Tak for en god brevkasse og gode bøger - jeg benytter begge dele flittigt.
Med venlig hilsen
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
28. januar 2026 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Beklager alle brevene, men jeg er en anelse desperat og træt....
24. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Som du ved, har vi haft svært ved amning og jeg ved ikke, om mit...
21. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Opfølgning 2 - dagsrytme og bryst
Kære Helen Tak for at give ro! Sidste spørgsmål i denne omgang: Med...
21. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Opfølgning - dagsrytme og bryst
Kære Helen Tak for dine svar. Her lidt opfølgende spørgsmål: 1) Det gør...
20. januar 2026 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har prøvet at dele mine spørgsmål op. Mit første brev gik...
Viden om børn:
Klumpfod
Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.
Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.
Drenge fødes hyppigere...
Rhesus-uforlignelighed
Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.
Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.
Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tak for hjælpen - det virker!!
Jeg vil takke dig for din støtte i vores søvnprojektet. Det virker så godt, at vi indimellem synes det er for godt/let til at være sandt. I går havde jeg veninder på besøg og alligevel var det så let som ingenting. Det er en lettelse og putningen er blevet en fornøjelse for alle parter.
Det var lange 5 uger for at få det til at fungere, men det hele værd!
Tusinde tak for din støtte.
Fra to nu langt mindre trætte forældre