Svar: Mad og mælk - 8 mdr.
Kære Maria
Tak for dit brev :)
Det vil være rigtig fint med 3 flasker i døgnet, nu hvor jeres datter er 8 måneder gammel og jeg anbefaler, at de 3 flasker ligger før middagslur, aften og sen aften. Samlet vil det være fint, hvis hun får mellem 500-600 ml mme i døgnet. Det vil sige, at hun f.eks. kan få 150-180 ml i hver flaske og så lidt mme i grød og mos. Så er hun fint dækket ind. Derudover skal hun have vand af kop - vand er den bedste tørstslukker og det er vigtigt, at hun også lærer at drikke vand. Vand gives sammen med måltiderne og som tørstlukker mellem måltiderne.
Der er ikke nogen fast mængdeangivelse på f.eks. kød. Det anbefales, at I giver jeres datter så varieret en kost som muligt og det betyder, at hun skal have:
Brød, gryn, kartofler, ris, pasta
Frugt, grøntsager
Kød, fisk, ost, æg
Fedtstof
Mælk (modermælkserstatning)
Det anbefales at hun får mest af brød, gryn, kartofler, ris og pasta samt grøntsager og frugt. Hvert måltid bør derfor indeholde disse ting.
Når du giver hende kød og fisk så anbefales det, at hun får forskellige typer - det vil sige kød fra kylling, kalkun, okse, svin, kalv og lam, og at du også giver hende forskellige slags fisk - både magre fisk og fede fisketyper. Fra 8 måneders alderen anbefales det, at du bruger kød og fisk som pålæg på hendes brød. Velegnet pålæg er f.eks. leverpostej, frikadeller, fiskefrikadeller, torskerogn og rester af fisk fra aftensmaden.
Hvis hun får kold frokost (altså rugbrød med forskellige pålæg) så vil det være godt, at hun får kød og fiskepålæg dagligt. Hvis hun får varm frokost behøver hun ikke få kød og fisk dagligt til frokost men gerne en gang ugentligt - og så bør I også spise kød og fisk om aftenen, hvor hun naturligt får samme mad som jer.
Mad som du laver udelukkende til hende bør tilsættes fedtstof og modermælkserstatning til hun er 1 år. I 9-12 måneders alderen kan hun begynde at få en lille smule komælk og kan dermed begynde at få lidt af jeres sovs om aftenen. Det er små mængder (50 ml)...
Flasken om formiddagen bør erstattes af et mellemmåltid og flasken om natten bør trappes ud. Samtidig vil det være rigtig godt, hvis du kan tilbyde hende en godnatgrød, som en fast del af putteritualet. Den kan være ...
... med til at mætte hende lidt ekstra til natten og hjælpe jer til at komme ud af natflasken.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Morgen 7: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 8.30: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos og vand af kop.
Puttes til formiddagslur - og skal ikke have flaske først - mellemmåltidet erstatter flasken...
Frokost 11-11.30: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg og suppleres med grøntsagsmos - det kan være rester fra aftensmaden eller mos fra glas beregnet til børn fra 8 mdr. Vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag 15-16: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos, vand af kop.
Aften 17.30-18: Udgangspunktet mere og mere familiemad, kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta. Der skal være mad i stykker og også moset mad, samt mad i hånden. Vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv. efter behov.
Tilbydes en godnatgrød måske ca kl 19 - får herefter børstet tænder
Flaske og puttes til natten ca 19.30
Sen aften 23-24: Drømmeflaske og skal herefter sove uden yderligere mælk til næste morgen, hvor dagen så starter med morgengrød.
Hvis hun vågner og søger flaske kl 04, så må I give hende lidt mælk, men trappe gradvist ud, så hun vænnes til ikke længere at have behov for mælk på det tidspunkt.
Med hensyn til spisetidspunkter, så vil det være rigtig godt, hvis I kan spise sammen og derfor forsøge at have samme spisetider... Det er godt for hende, hvis I kan sidde sammen ved bordet, så hun kan spejle sig i jer og det at spise, netop forbindes med at familien samles, hygger sig, snakker om dagen, nyder måltiderne sammen.
Hun har brug for mange små måltider dagen igennem - 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider, så den "snacks" du ofte selv har lyst til, og hvor du kan se, at hun kikker efter dig - er måske der, hvor hun egentlig har brug for et mellemmåltid. Derfor vil det være rigtig godt, hvis I kan tage lidt snacks sammen :) Hvis det er chokolade, bolsjer eller lignende, som I går og "snack´er" så kan i tilbyde hende lidt frugt, bær, brødskoper eller lignende alternativer...
Jeg håber, du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Og fortsat god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Fedtcreme - fedtprocent
Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...
Præmature allergidisponerede spædbørn
Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.
Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.
Det vides ikke, hvor længe det er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







