Svar: Pludselig natteuro - 6 mdr.
Kære Kristina
Tak for dit brev :)
Der er nok ingen tvivl om at alder og udvikling spiller ind hos jer. Der sker rigtig meget med jeres dreng motorisk - han kryber, sætter sig op, og er allerede igang med at gøre de første tegn på at ville kravle - det er super flot, og der er godt gang i ham! Det er dejligt, men det giver også lidt udfordringer.
Den motoriske udvikling gør det svært for ham at finde ro. Det er svært for ham at ligge stille og lade roen kommer over sig, når han skal sove. Og selvom han om dagen efterhånden er rigtig god til at skifte stilling, så kan han ikke finde ud af det, når han skal sove og undervejs i søvnen. Derfor har han brug for din hjælp. Han har brug for at du med dine hænder og nærhed, hjælper ham til fysisk ro og han har brug for, at du hjælper ham med at komme om på den anden side, få dynen på, som han har sparket af, blive lagt rigtig ned i midten af sengen igen osv. Og du kan roligt hjælpe ham med stillingskift, fordi han naturligt bliver dygtigere og dygtigere motorisk og derfor på sigt også vil kunne skifte stilling selv, også når han sover...
Hn har også en alder nu, hvor han bliver mere og mere bevidst om, hvor du er i forhold til ham og i forhold til andre. Han har brug for at se dig, for at vide, at du ikke er forsvundet for ham og han har brug for din nærhed, for at kunne føle sig tryg. Det gør ham naturligt glad, når han kan se dig - og han er på ingen måde beregnende eller udspekuleret. Når han bliver ked af det, når du går, så er det fordi han ikke kan forholde sig til, hvor du går hen og han netop har brug for at se dig, for at vide, at han ikke er alene. Og når han så ser dig, så lyser han naturligt op i et stort smil - ikke fordi han tænker at han snød dig, men fordi han er reelt glad for at se dig "åh, der var min mor, jeg troede du var forsvundet"....
Det betyder dog ikke, at du nødvendigvis skal sidde hos ham, når han skal sove. Du skal prøve at vurdere, hvad han har behov for. Nogle gange vil det være fint at putte ham og lade ham bruge ...
... lidt tid på at tumle rundt, komme af med lidt overskudsenergi og noget af den rastløshed han har - og så gå ind til ham, hjælpe ham til ro med dine hænder og nærhed, når han så er parat. Andre gange vil det være nødvendigt, at du bliver hos ham og med det samme netop med din nærhed, hjælper ham til fysisk ro.
Hvor meget kontakt du skal give ham afhænger helt af, hvordan han reagerer. Hvis han lige nu kan falde trygt i søvn ved at du blot er der, sidder og synger en lille sang osv. så er det fint og du behøver ikke kikke på ham, fordi dit blik måske vil gøre, at han tror, at I skal lege - så hvis du kan signalere, at det er sovetid og ikke legetid, er det rigtig fint. Modsat, hvis han bliver utryg ved at du ikke vil kikke på ham, ikke reagerer på ham og på de lyde han laver, så nytter det ikke noget, at du ikke giver ham kontakt. Så bliver han ikke tryg ved at sove, men vil få svært ved at overgive sig til søvnen - netop fordi du ikke reagerer på ham, og du dermed opfører dig underligt...
Hvis du nogle gange går ud og lader ham ligge alene, tumle lidt rundt for sig selv osv. så er det helt okay, og hvor hurtigt du skal gå ind til ham afhænger helt af, hvordan han reagerer. Det vil være rigtig godt, at du går ind til ham før han bliver for ked af det. Hvis han bliver ked af det, så har han nået at få en oplevelse af utryghed, og at det dermed ikke er trygt at skulle sove. Det er ikke meningen, at han skal blive utryg ved at være i sin seng. Derfor skal han som udgangspunkt ikke græde og ikke blive ulykkelig. Hvis han græder med det samme du går ud, så bør du derfor blive hos ham. Hvis han derimod godt kan ligge lidt selv og småpludre og hygge sig alene, så sker der ikke noget ved at du går ud - det er dog en god idé, at du jævnligt går tilbage til ham, også selvom han ikke græder :)
Din fornemmelse ";eg synes det hjælper, at jeg bare sidder ved siden af ham" skal du endelig holde fast i :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat :)
Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
6. februar 2026 | Sovevaner | 3 mdr.
Sikring af familieliv med ked baby
Kære Helen Du kender jo til situationen fra mit sidste brev, og da min egen...
28. januar 2026 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Beklager alle brevene, men jeg er en anelse desperat og træt....
20. januar 2026 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har prøvet at dele mine spørgsmål op. Mit første brev gik...
19. januar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Fortsat dårlig søvn efter dræn
Hej Helen Vi skriver til dig om vores datter, som lige er blevet 1 år....
15. januar 2026 | Sovevaner | 11 mdr.
Hej Helen, Vores søn på 11 måneder er startet i dagpleje. Det går godt...
Viden om børn:
Sove inde
Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.
Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.
Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...
Medicin til børn
Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.
Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder