Svar: Pludselig natteuro - 6 mdr.
Kære Kristina
Tak for dit brev :)
Der er nok ingen tvivl om at alder og udvikling spiller ind hos jer. Der sker rigtig meget med jeres dreng motorisk - han kryber, sætter sig op, og er allerede igang med at gøre de første tegn på at ville kravle - det er super flot, og der er godt gang i ham! Det er dejligt, men det giver også lidt udfordringer.
Den motoriske udvikling gør det svært for ham at finde ro. Det er svært for ham at ligge stille og lade roen kommer over sig, når han skal sove. Og selvom han om dagen efterhånden er rigtig god til at skifte stilling, så kan han ikke finde ud af det, når han skal sove og undervejs i søvnen. Derfor har han brug for din hjælp. Han har brug for at du med dine hænder og nærhed, hjælper ham til fysisk ro og han har brug for, at du hjælper ham med at komme om på den anden side, få dynen på, som han har sparket af, blive lagt rigtig ned i midten af sengen igen osv. Og du kan roligt hjælpe ham med stillingskift, fordi han naturligt bliver dygtigere og dygtigere motorisk og derfor på sigt også vil kunne skifte stilling selv, også når han sover...
Hn har også en alder nu, hvor han bliver mere og mere bevidst om, hvor du er i forhold til ham og i forhold til andre. Han har brug for at se dig, for at vide, at du ikke er forsvundet for ham og han har brug for din nærhed, for at kunne føle sig tryg. Det gør ham naturligt glad, når han kan se dig - og han er på ingen måde beregnende eller udspekuleret. Når han bliver ked af det, når du går, så er det fordi han ikke kan forholde sig til, hvor du går hen og han netop har brug for at se dig, for at vide, at han ikke er alene. Og når han så ser dig, så lyser han naturligt op i et stort smil - ikke fordi han tænker at han snød dig, men fordi han er reelt glad for at se dig "åh, der var min mor, jeg troede du var forsvundet"....
Det betyder dog ikke, at du nødvendigvis skal sidde hos ham, når han skal sove. Du skal prøve at vurdere, hvad han har behov for. Nogle gange vil det være fint at putte ham og lade ham bruge ...
... lidt tid på at tumle rundt, komme af med lidt overskudsenergi og noget af den rastløshed han har - og så gå ind til ham, hjælpe ham til ro med dine hænder og nærhed, når han så er parat. Andre gange vil det være nødvendigt, at du bliver hos ham og med det samme netop med din nærhed, hjælper ham til fysisk ro.
Hvor meget kontakt du skal give ham afhænger helt af, hvordan han reagerer. Hvis han lige nu kan falde trygt i søvn ved at du blot er der, sidder og synger en lille sang osv. så er det fint og du behøver ikke kikke på ham, fordi dit blik måske vil gøre, at han tror, at I skal lege - så hvis du kan signalere, at det er sovetid og ikke legetid, er det rigtig fint. Modsat, hvis han bliver utryg ved at du ikke vil kikke på ham, ikke reagerer på ham og på de lyde han laver, så nytter det ikke noget, at du ikke giver ham kontakt. Så bliver han ikke tryg ved at sove, men vil få svært ved at overgive sig til søvnen - netop fordi du ikke reagerer på ham, og du dermed opfører dig underligt...
Hvis du nogle gange går ud og lader ham ligge alene, tumle lidt rundt for sig selv osv. så er det helt okay, og hvor hurtigt du skal gå ind til ham afhænger helt af, hvordan han reagerer. Det vil være rigtig godt, at du går ind til ham før han bliver for ked af det. Hvis han bliver ked af det, så har han nået at få en oplevelse af utryghed, og at det dermed ikke er trygt at skulle sove. Det er ikke meningen, at han skal blive utryg ved at være i sin seng. Derfor skal han som udgangspunkt ikke græde og ikke blive ulykkelig. Hvis han græder med det samme du går ud, så bør du derfor blive hos ham. Hvis han derimod godt kan ligge lidt selv og småpludre og hygge sig alene, så sker der ikke noget ved at du går ud - det er dog en god idé, at du jævnligt går tilbage til ham, også selvom han ikke græder :)
Din fornemmelse ";eg synes det hjælper, at jeg bare sidder ved siden af ham" skal du endelig holde fast i :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat :)
Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.
Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
Viden om børn:
Barneseng
Når man skal vælge seng til sit barn er der visse ting, man kan gå efter. Noget af det vigtigste er at sengen er sikkerhedsmæssigt i orden.
Forbrugerrådet tester jævnligt de børnesenge som er på markedet og her ser man bl.a. på at sengen skal kunne tåle at blive slået, banket på og hevet i. Sengene bliver tjekket for at barnet ikke kan få fingrene i klemme og at tremmeafstanden er korrekt, så barnet ikke kan komme i klemme med sit hoved og sidde fast i sengen.
Den...
Vegetar og veganer
Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.
Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Igen må jeg ty til dig som fantastisk hjælper og rådgiver.
Min skønne søn på 11 måneder skal starte i dagpleje i morgen og jeg er virkelig i krig med mine følelser.
Øv altså. Helen, jeg har virkelig brug for et ærligt råd og jeg har brug for at få sat sindet lidt på lavt blus.
Mange kærlige hilsner
Mor til dreng på 11 måneder









