Svar: Brug for mere mad?
Kære Astas mor
Tak for dit brev og velkommen til :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig.
Det lyder som om, at Asta har været i stand til at spise ret store flasker og derfor har kunne indtage sit behov med få flasker i døgnet - og det har naturligvis rigtig dejligt, at I har haft mulighed for at sove hele natten på den baggrund... MEN, det kan I desværre ikke regne med fortsætter...
Det vil naturligt være sådan, at I takt med at hun bliver ældre, så vil hun have brug for at få mange små måltider i løbet af dagen. Og det er netop vigtigt, at hun spiser lidt og tit - fremfor få og store måltider. Det er blandt andet med til at sikre hendes energibehov godt, hvis maden fordeles jævnt over døgnet, ligesom hun i takt med at hun får skemad skal kunne rumme både skemaden og mælken i maven. Derfor vil hun højst sandsynligt ændre spisevaner nu...
Det betyder ikke, at hun ikke stadig må sove om natten, for det må hun gerne. Fordelen ved at I giver flaske er jo blandt andet, at I ved præcist, hvor meget mælk hun indtager og derfor kan sikre jer, at hun får nok - også selvom hun måske springer en flaske over i døgnet sammenlignet med andre på samme alder - men det vil være naturligt, at hun fast nu og i tiden fremover tilbydes en flaske sen aften. I kan derfor med fordel prøve at tilbyde hende flaske kl 23, før I selv går i seng, for at se om hun kan spise denne mere eller mindre i søvne. Man kalder dette for en drømmeflaske og det vil ofte være en af de flasker, som forsvinder sidst (omkring 12 måneders alderen).
Hvis hun ikke kan finde ud af at spise en flaske sen aften, men bare er træt, sover og tydeligt bliver irriteret over at blive tilbudt mælk der, så skal i naturligvis lade hende sove. Men I skal så være indstillet på, at hun sandsynligvis vil begynde at melde sig tidligere og tidligere i løbet af natten. Altså at hun ikke længere vil kunne sove fra kl 20 til 06, men vil begynde at vågne kl 05, 04, 03, 02... Så hun gradvist vil søge en ekstra flaske først på natten. Hun kan stadig godt tage et langt søvnstræk fra kl 20 til 02 og så sove videre til klokken måske er 06, hvor hun så skal tilbydes flaske igen og derefter sove videre... Så I skal indstille jer på, at hun fremadrettet vil have behov for flere flasker og mindre mælk i hver flaske, så hun vil spise hyppigere.
Og stille og roligt skal hun så også igang med lidt skemad og her må I forsøge at vurdere, hvornår hun er parat. Det kan være alt mellem 4-6 måneder.
Hun skal være både fysiologisk parat og mentalt parat. Fysiologisk parat betyder f.eks. at hendes mave skal være i stand til at nedbryde fastere føde. Hendes mave skal fungerer godt, hun skal have blød afføring, godt med prutter osv. Hun må også gerne savle og danne mundvand, det kan være tegn på, at der er flere enzymer, som kan ...
... nedbryde føden. Hun skal også kunne holde sit hoved selv og dreje hovedet efter skeen, ligesom hun skal kunne åbne munden bevidst, når du nærmer dig hendes mund med en ske - f.eks. når hun får sine d-dråber.
Mentalt parat betyder at hun skal vise interesse. Når du sidder med hende på skødet, så skal hun følge dig og din mad med øjnene. Hun skal være interesseret i mad og drikke, som står på bordet. Hun skal smaske og med sit kropssprog vise interesse for mad.
Jeg anbefaler, at hun starter med skemad om dagen - frokost eller formiddag - og at du starter med lidt grød. Det kan være majsgrød, hirsegrød, boghvedgrød, risgrød eller lignende og når hun kan spise f.eks. 1/2-3/4 dl. grød, og det går godt, så kan du begynde at give hende grøntsagsmos om aftenen - det kan være mos af f.eks. gulerod, kartoffel, blomkål, broccoli eller lignende milde grøntsager.
Sammen med skemaden skal hun have vand, og så skal hun stadig have sine flasker - samme antal flasker som hun plejer, eller måske en flaske ekstra, fordi mængden i hver flaske nok skal skrues lidt ned - men samlet skal mængden af mælk være den samme. Skemaden kommer ud over den vanlige mængde mælk og netop ved at give flaske f.eks. sen aften og tidlig morgen, så sikres hun plads i maven til både mælk og skemad.
Det vil også være rigtig godt, hvis du gradvist kan lave en rytme, hvor hun tilbydes skemad, når hun vågner og får vand af kop - og så får flasken fast, før hun skal sove. På den måde går der måske 1-1.5 time imellem at hun tilbydes hhv. skemad og flaske og igen giver det plads i maven til begge dele så hendes behov dækkes tilstrækkeligt.
Vælling anbefales umiddelbart ikke - og hvis du ønsker at give vælling, så anbefales dette først fra 6 måneders alderen.
En skitseret dagsplan for 4-5 måneders alderen, og som jeg skønner jeres datters behov kunne se således ud og som er lavet ud fra dine angivne tider:
Tidlig morgen 06: Flaske og sover videre
Formiddag 09: Flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 11-11.30: Tilbydes lidt grød, smagsprøver i starten og derefter øges langsomt til 1/2-3/4 dl., vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur måske kl 13 - det afhænger af, hvor lang formiddagsluren er
Eftermiddag: Flaske
Sover dagen 3. lur som ofte er en kort powernap
Aften 18: Tilbydes lidt grøntsagsmos - dette måltid introduceres først, når skemaden om dagen fungerer godt. Vand af kop.
Flaske og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Flaske, drømmemåltid og sover videre til næste morgen tidlig, hvor hun så tilbydes flaske igen. Det er rigtig flot, hvis hun er i stand til at sove igennem fra kl 23.30 til 06...
Jeg håber, at ovenstående giver lidt idé om, hvad I kan forvente nu og i tiden frem.
Rigtig meget held og lykke fortsat - og jeg glæder mig til at følge jeres familie!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...
Viden om børn:
Barselsbesøg
I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.
Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...
Ører - øreproblemer hos baby og børn
Siden 2005 får alle nyfødte i Danmark tilbudt en screening for hørenedsættelse få dage efter fødslen. Hvis det viser sig, at barnet har en medfødt hørenedsættelse, er det vigtigt, at man får startet behandling så tidligt som muligt.
Mange børn vil have nedsat hørelse i en periode f.eks. på grund af mellemørebetændelse eller væske i mellemøret. Et barn, som gennem længere tid har nedsat hørelse, vil ikke reagere på lyde og vil have langsom eller manglende sprogudvikling. Hvis...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!
Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D
Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to









