Svar: Grød med/uden frugt og blød frugt til hånden
Kære Kristina
Tak for dit brev :)
Mad i hånden er f.eks. ristede rugbrødsbjælker, men det kan også være andre brødskorper. Fordelen ved ristede rugbrødsbjælker er, at de er hårde i kanten og bløde i midten, det kan være dejligt for ømme gummer ved tandfrembrud. Derudover indeholder rug ikke ret meget gluten, og selvom han gerne må få gluten, vil det være godt at glutenindholdet øges gradvist. Og så er det godt at vænne ham til rugbrødssmagen, så kan kender den, når han skal begynde med rugbrødshapsere senere hen.
Du må også gerne give ham KOGTE grøntsager, det kan være gulerod, blomkål, broccoli, squash eller lignende. Du må også gerne lave grøntsagsstænger, kartoffelbåde og lignende i ovnen - så de igen får en blød midte. At bage grøntsager i ovnen er også med til at fremhæve sødmen fra grøntsagerne.
Agurk er et gammelt humoderråd mod ømme gummer og jeg anbefaler, at du skærer en agurk på ca 1.5 cm. fjerner kernerne i midten, så det bliver til en ring og sætter agurkeringen på hans tommelfinger. Det kan hjælpe ham til at holde fast på den og lettere styre den.
Bløde frugtbåde kan f.eks. være appelsin, melon, blomme, klementin, kiwi, fersken, mango eller lignende. Det spiller her naturligt ind, hvor moden frugten er, jo mere moden jo blødere vil den være. Det er vigtigt at frugten IKKE har skræl og er blød. F.eks. vil æblebåde kunne knække meget let og skræl vil kunne sætte sig fast i halsen derfor bør du ikke give ham hårde æblebåde.
Han skal naturligt ...
... være under opsyn, når du giver ham mad i hånden, og det er vigtigt, at du hele tiden er parat og udskifter maden, hvis og når den bliver for snasket...
Det vil naturligt være svært for ham stadig at styre det - det er stadig svært at koordinere sine bevægelser og svært for ham at finde ud af at tygge, smage, slikke, bide osv. Så det er helt naturligt, at han har brug for tid - men øvelse gør mester. Små bitte bider frugt eller bær puttet direkte ind i munden, som han kan sutte på er også helt fint, men det skal være meget småt for at han kan kapere det - og melon i stykker, er svært for ham, det vil gå bedst, hvis du giver ham bananmos :)
Du kan med fordel bruge frugtmos som topping på en grød, fordi det kan være med til at øge jernoptagelsen fra grøden. Det er dog en balance, for det er også vigtigt at han lærer at spise grød, som ikke altid er sødet med frugt, men som bare smager mere "neutralt" og uden ekstra sødme... Frugt som mellemmåltid vil mange børn nyde og samtidig er det også ofte med til at holde barnets mave naturligt igang.
Jeg vil anbefale, at du prøver at variere så meget som muligt - også hvad gælder frugt og bær :) Så han nogle gange får frugt på grød, men andre gange får grøden uden frugt, Tilbydes forskellige former for frugt og bær på grød, som mellemmåltid osv, så han i løbet af en dag også oplever forskellig smag, konsistens, farvesammensætning osv. Jo mere forskelligt jo bedre :)
Håber du kan bruge dette lidt videre :)
Fortsat god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Negle
Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.
Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.
Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.
Regnslag
Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.
Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.
Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.
Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








