Brev:
Vågne timer midt om natten

Kære Helen
Endnu engang tak for dine gode svar og meget brugbare råd.
Dagens spørgsmål drejer sig (igen) om lillebror og hans nattesøvn.
Vi har jo et ønske om, at storesøster og lillebror skal sove på samme værelse. Men mindstemanden sover stadig meget uroligt og har brug for hjælp mange gange i løbet af natten. Så det er udskudt lidt endnu (du nævnte i et tidligere brev, at vi måske kunne prøve, når han er omkring 11 måneder).
Lillebror lader til at være påbegyndt et af sine tigerspring. Han er meget pjevset og virker rastløs i løbet af dagen. Han kravler rigtig flot nu, og kan selv stille sig op af vores sofa og storesøsters legekøkken. Og hvis vi holder ham i armene / hænderne, forsøger han at gå. Så der er sket virkelig meget på flere områder over den sidste måned.
Han spiser også flot - grød til morgenmad, brød og frugt til formiddag (hvis han er vågen længe nok), brød, grønt, mos til frokost, flaske før sin lur, en eftermiddagssnack kl. 16 og ellers mad med familien kl. 17 (der er storesøster typisk sulten) og så mos igen kl. 18. Nogen gange får han også en omgang grød kl. 19 og så flasker kl 20 og 23.
Han falder typisk i søvn i løbet af 15 min om aftenen. Og hvis det trækker ud, står vi op og tager ham med nedenunder og prøver igen, når han giver tegn (som du har foreslået). Problemet er, at han nu kan stille sig op på alle fire og dermed vækker sig selv. Og ...
... når han så er vågen, kan det tage op til tre timer at få ham i søvn igen. Som fx i nat hvor han sov fra kl 19.45 til 22. Her vågnede han og sov først igen kl. 1. Herefter sov han godt frem til kl. 7.30.
Men efter sådan en nat kan han godt sove længe til formiddag, og om eftermiddagen skal vi typisk vække ham, for at han ikke sover for længe. Nætterne er bare rigtig dårlige nu - skyldes det "bare" tigerspring og udvikling?
Vi giver ham nogle gange lidt sukkervand om natten (i mellem kl 3 og 5), fordi det lader til at berolige ham. Og så er han en stor basse på 11 kg, og han virker mere tørstig, nu hvor det er blevet varmere om natten.
Men hvad kan vi gøre for at hjælpe ham igennem natten uden at vågne? Og er det en fejl at tage ham op, når han vågner? Han griner og smiler glad op til os og er åbenlyst klar til leg. Men skal vi lade ham ligge og selv finde roen igen - til trods for stigende utilfredshed?
Vi er virkelig (især min mand, der er på barsel nu) ved at gå i opløsning af søvnmangel.
Når han vågner, inden vi selv går i seng, og derefter sover dårligt, er der ikke meget søvn til den af os, der har sovet sammen med lillebror. Altså i dobbeltsengen med lillebror ved siden af i tremmesengen. Den anden forælder sover ved siden af storesøster på hendes væresle. Hun sover lykkeligvis rigtig godt og helt uden ballade :-)
Vi håber meget, du kan hjælpe.
Kærlig hilsen
LJ
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
Viden om børn:
Downs syndrom
Downs syndrom er også det man kalder trisomi 21 eller mongolisme.
Alle gravide tilbydes i dag en undersøgelse af risikoen for Downs syndrom hos fostret. Kvinder kan på baggrund at denne undersøgelse vælge om de vil have en abort. Det betyder at antallet af børn født med downs syndrom er faldet meget de sidste år.
Børn med Downs Syndrom er ligeså forskellige, som alle andre børn er det og derfor er nogle mere påvirkede af deres kromosomfejl end andre. Som forældre...
Tilskudsblanding
En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.
En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.
Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...









