Svar: Spisning - støtter vi ham korrekt?
Hej med dig
Tak for dit brev - jeg vil gerne svare på dine spørgsmål og besvare dem i den rækkefølge de kommer :)
Ad 1) Det er en rigtig god idé at I hjælper jeres dreng med at spise med gaflen. I må meget gerne sætte maden på gaflen, række ham den og lade ham selv spise - I kan med fordel have gang i to gafler samtidig, så I skifter og han på den måde hele tiden holdes igang. Samtidig vil han kunne spejle sig i jer og forsøge at efterligne det han ser, at I gør - altså selv forsøge at få maden på gaflen og på den måde selv lære hele teknikken.
Ad 2) Når han spytter maden ud eller smider det på gulvet, så kan det meget vel skyldes, at han ikke er rigtig sulten og at han derfor synes det er sjovere at lege med maden end at spise den. Derfor er det rigtig vigtigt, at I forsøger at holde en fast plan for dagen med faste spisetider. De faste spisetider vil påvirke hans indre ur, så han netop begynder at føle sig mere parat til at spise, når han så sættes til bordet.
Samtidig er det meget vigtigt, at I skærer hans indtag af mælk ned, så han ikke ammes mere end 2 gange i døgnet, fordi indtaget af mælk naturligt også vil påvirke hans appetit og dermed indtag af mad og lyst til at spise.
I stedet for at sige nej, når han leger med maden, så prøv at holde fokus på det, som I gerne vil have ham til, det I gerne vil lære ham. Prøv f.eks. at sige "ind i munden skat, ind i munden" eller "mmm dejlig mad, smager godt" eller "må mor smage?", "vil du smage min mad?" osv. Så fokus bliver på at maden skal i munden og at maden smager godt.
Ad 3) I bør som udgangspunkt ...
... servere mad, som I tænker, at han sagtens kan spise og lave almindelige børnevenlige retter. Det kan være f.eks. boller i karry, lasagne (kød eller lakselasagne), frikadeller (kød eller fiskedeller), laks fra ovnen serveret med lidt ris, pasta, grøntsager, sovs. Kartoffemos og millionbøf, pasta med kødsovs osv. Hvad I nu kan finde på. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Og igen er det vigtigt med faste spisetider og nedkæring i mælken, så han er parat til at spise, når I sætter jer til bordet om aftenen.
Og sammen med jeres mad må han også gerne få et stykke rugbrød, hvis I ved, at han altid spiser dette. Det er bedre, at I giver ham lidt rugbrød sammen med den varme mad, end at I serverer det som alternativ til jeres mad. Han skal ikke lære, at han kan afvise jeres mad og få rugbrød i stedet.
Og så kan det være en god idé at give ham en godnatgrød - denne bør serveres efter et bad. Badet er igen med til at skabe afstand mellem aftensmaden og godnatgrøden, så han igen ikke oplever, at han kan afvise aftensmaden og få grød i stedet...
Ad 4) Det er meget fint med wow-koppen. Den lærer ham at drikke, som af en almindelig kop og uden at han dermed drikker af en tud. Er den med eller uden håndtag? Det kan være en fordel for hans alder, at give ham en kop med to håndtag, så kan han lære at holde koppen med begge hænder, når han drikker. Det vil gøre det mere stabilt at drikke og hen af vejen vil han så kunne det, når I fjerner låget.
Håber du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat med det hele:)
Rigtig god St. Bededagsferie til jer alle!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Krydderurter
På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.
"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...
Vugge - møbel
En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.
Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.
Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.








