Svar: Skemad med krydderier
Kære Kris
Tak for dit brev :)
Lige nu, hvor din dreng er 5 måneder og stadig igang med at skulle finde ud af at spise grød og mos, så er der ikke behov for at tilsætte krydderier. Fra udelukkende at have fået mælk, så er der masser af nye oplevelser i at få grød og mos, det gælder både smagsvariation, at skulle vænne sig til konsistensen, det at spise af en ske, forskellige temperaturer på mad osv. Det er rigeligt for ham at forholde sig til.
Og stille og roligt kan du så begynde at variere hans indtag af grød og grønt mere og mere. Når han er 6 måneder, må han f.eks. gerne begynde at få lidt grovere grødtyper som havregrød og øllebrød. Ligesom du her meget gerne give ham alle former for grøntsager: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv. Du kan med fordel bruge de grøntsager I andre skal have til aften og kog en mos til ham af dem.
Fra 6 måneders alderen kan han også få selleri, spinat, rødbede og fennikel. Det er dog sådan, at de indeholder nitrat og derfor anbefales det, at disse grøntsager kun udgør 1/10 af portionen og ellers gives med 14 dages mellemrum.
Fra 6 måneders alderen begyndes også med kød og fisk i grøntsagsmosen. Det skal koges eller laves i ovnen - og det vil også være med til at give mosen en helt ny smag. Derfor er der ikke behov for, at du her tilsætter yderligere krydderier til maden.
Men i takt med, at jeres dreng spiser mere og mere jeres mad, så vil han naturligt også nyde at få mad, som smager af lidt mere - og du må gerne bruge løg, hvidløg og ...
... forskellige tørrede krydderier som timian, oregano, mild karry eller lignende, ligesom du også kan bruge soltørrede tomater, citron eller lignende i en fars, fiskefars...
Det anbefales ikke at småbørn får f.eks. persille, purløg, krydderurter, samt bladgrøntsager som salat og spinat, på varm mad. Der kan være jordbakterier på, også selvom de er grundigt vasket. Bakterierne kan vokse, når maden står, og hvis den genopvarmes, og det kan medvirke til dannelse af nitrit. Derfor bør persille og andet bladgrønt som udgangspunkt ikke bruges som drys på mad til små børn.
Hvis du laver f.eks. en fars, hvor der skal tilsættes friske bladgrøntsager eller laver lidt fisk i ovnen, der krydres med frisk bladgrønt - og I gerne vil spise det samme alle sammen, så skal du sikre dig, at det koges godt igennem, er ordentligt gennemstegt eller gennembagt i ovn.
Og så er der nogle regler omkring f.eks. kanel. Nogle forældre vil gerne bruge kanel som drys på grød, men det skal man også passe på med. Kanel indeholder kumarin - det er især højt i ægte kanel, også kalde Ceylon-kanel og i for store mængder kan det give leverskader. Små børn under 2 år skal ikke have ret meget kanel for at få for meget kumarin. Derfor bør man ikke bruge kaneldrys på grøden dagligt.
Salt bør du også undgå. Det betyder, at du ikke bør komme salt i din drengs mad og hvis I forældre bruger meget salt, så vil det være en god idé, at I vænner jer til at bruge bordsalt. Så kan I spise samme mad, men de voksne kan salte efter behov. Du bør også undgå saltholdige kød- og fiskeprodukter og kun tilsætte lidt salt, når du kogger kartofler, ris, pasta og lignende.
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre :)
Fortsat god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
Viden om børn:
Omega-3 og amning
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse) og undersøgelser viser at indtag af fisk og omega-3 tilførelsen til barnet via modermælken har stor betydning helt op til barnets 2 års alder.
Et for lavt indtag af fisk og dermed omega-3 fedtsyrer er også sat i forbindelse med forringet finmotorik og...
Dagtilbud til børn
Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.
Dagtilbud omfatter:
- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn
- Børnehaver for 2-6-årige
- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper
- Fritidshjem
- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.
Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.
Hvis I ønsker at få jeres barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...








