Svar: Trivsel i vuggestue - 15 mdr.
Kære L
Tak for dit brev og fine beskrivelse :)
Jeg kan godt forstå du bliver i tvivl om, hvordan din dreng egentlig har det og overvejer, om det er det rette pasningstilbud til ham...
Det lyder som om, at der har været flere problemer - en ting er at han har været ramt at sygdom og derfor har været on-off i institutionen. Det er naturligt ikke befordrende for at knytte sig til stedet.. noget andet er, at det lyder som om, at der generelt er meget stor udskiftning i personale. Der er en langtidssygemeldt pædagog, flere syge pædagoger i perioder, rigtig mange vikarer, - og du beskriver blandt andet "der er totalt kaos på stuen", "flere af børnene græder", "det virker som om at pædagogerne mister overblikket", "pædagogerne virker stresset". Du fortæller også at lavpraktiske ting som at få vasket hænder og kunne få at vide, hvordan dagen er forløbet - det fungerer ikke.
Du er ikke den eneste forælder, som synes det virker kaotisk, en anden forælder har givet udtryk for det samme - det skaber en ændring, så souschefen bliver fast pædagog på jeres stue.. det giver kortvarigt ro på jeres stue, men det lyder ikke som om, at det ellers ændrer særlig meget og jeres dreng lyder ikke til at trives særlig meget bedre...
Det lyder for mig som om, at der er noget som ikke fungerer - så mange syge pædagoger, det lyder som om at pædagogerne ikke trives særlig godt - og dermed trives børnene naturligt heller ikke.
Og det skal naturligvis være muligt at få at vide, hvordan dagen er forløbet - enten verbalt eller på skrift - det er lidt forskellige, hvordan det foregår. I nogle institutioner skriver man, hvis der har været noget særligt, i andre noterer man hvor meget børnene sover osv. så man som forældre kan læse om dette, når man henter - jeg ville som dig også foretrække personlig kontakt, men jeg ved, at det desværre ikke altid er sådan, det foregår i dag...
Din beskrivelse af jeres ...
... dreng - at han bruger en time på at spise og bare sidder og kikke på de andre børn, at han ikke er tryg ved at være ude, ofte sætter sig i et hjørne, når der er flere børn osv. Det at han trækker sig - det kan naturligvis godt skyldes, at han er den yngste, og det virker overvældende med alle de andre børn... men sammenholdt med skiftende pædagoger, vikarer, stress og voksnes manglende overblik, så synes jeg faktisk ikke det lyder så godt... Det kunne være at han trækker sig, fordi der ikke er voksne som kan støtte ham og guide ham, og han et eller andet sted er overladt til at klare det selv... og det kan han naturligt ikke.
Jeg ved ikke, hvilke muligheder I har for at få en anden institution eller pasningsordning til ham - ofte er man jo underlagt pladsanvisningens regler og ventelister. Men jeg synes faktisk, at I undersøge, hvilke muligheder I ellers har - og så skrive jeres dreng op til et andet sted. Du skal besøge andre steder, tale med de voksne, få et indtryk af, hvordan hverdagen foregår der. Brug den fornemmelse, som du allerede har - læg mærke til, hvordan der bliver talt til hinanden, hvordan taler de voksne sammen, hvordan taler de til børnene, hvordan taler børnene til de voksne? Hvordan taler personalet til dig? Hvordan er stemningen, er det et rart sted, virker der hyggeligt? Sidder børnene og leger eller er der flere børn som græder utrøsteligt... Alt det som din mavefornemmelse lige nu fortæller dig er skidt - sådan skal det naturligvis ikke være. Der skal være glæde, omsorg, anerkendelse, plads til leg, stimulering, trøst. Det skal også helst være sådan, at pædagogerne er glade for deres arbejde...
Jeg vil anbefale dig min bog "Ha en god dag, skat", som jeg har skrevet sammen med Erik Sigsgaard, der blandt andet er børneforsker. I den kan du læse meget mere om dit barns hverdag i dagpleje, vuggestue og børnehave - og hvad du kan forvente.
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.
Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...
Tænder
Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.
De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.
Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for dit tidligere svar, som gav os meget ro omkring vores 4 uger for tidlig fødte datters måltider.
I det hele taget tak for denne brevkasse, den hjælper mange forældre... jeg er taknemmelig helt inde i mit dybeste over den tid du bruger, dine lange og fyldestgørende svar og din evne til at forstå....!!
Mor til pige født 4 uger for tidligt







