Svar: Empati - 3 år, 8 mdr.

---

Kære Laila

Tak for dit brev :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig :)

Empati er ikke noget man fødes med, men noget man lærer, og empatien udvikles i samarbejde med forældre, andre børn, voksne osv. i takt med at man vokser op. Helt grundlæggende, så kan man sige, at du er et spejl for dit barn - din dreng spejler sig i dig, og i det du gør. Så når du viser empati, indlevelse, omsorg, venlighed osv. overfor ham og overfor andre, så lærer han, at det er sådan man gør. Du skal altså vise ham det, som du gerne vil lære ham.

Med den alder din dreng har nu, så vil han naturligt have en vis empati. Det kan være, at han f.eks. kysser og krammer dig, kommer og giver dig et kram, hvis han kan se på dig, at du er ked af det eller træt. Du vil også kunne se det, når han leger - hvis han f.eks. har en dukke, så vil han lege omsorgslege, putte dukken, give den mad, trøste den osv. altså lege med dukken og vise den den omsorg, som han er vant til at få fra dig.

Han vil også kunne vise empati i sin stemme, og når han verbalt udtrykker sig. Hvis I f.eks. ser en lille kattekilling eller lignende, så vil han måske sige "nnååååå, hvor sød" og være kærlig ved den i modsætning til at være uden empati og derfor hive den i pelsen, stikke fingrene ind i øjnene på den osv.

Med den alder han har nu, vil han også begynde at kunne indgå i et samspil med andre, hvor han er i stand til at tage hensyn, vente på at det bliver hans tur og også i stand til at se, hvad det han gør og siger - gør ved andre. Han øver sig naturligt stadig i samspillet med de andre, men viser også empati overfor dem. I 4 årsalderen vil han kunne skubbe sine egne behov til side, og når han bliver 5-6 år, vil hans hjerne være så udviklet, og hans sprog så godt, at han kan være omsorgsfuld og tage hensyn til andre uden større problemer.. Han er altså igang med at udvikle og lære empati, og han lærer ...

---

---

... det ved, at I er sammen i hverdagen :)

Det er rigtig fint, at du gerne vil tale med ham om forskellige følelser, og at du også finder tegninger, bruger din mimik osv. for at gøre ham opmærksom på disse ting. Men - når han griner, så er det nok, fordi han jo stadig er en lille dreng - og faktisk ser du nok lidt sjov ud, når du laver forskellige ansigter, og det griner han naturligt af... At begynde at grine er ofte tegn på usikkerhed. Han bliver usikker på, hvad det er han skal, hvad du mener er rigtigt og forkert...

Han kan også blive usikker, fordi det er svært at tale om det svære. Det er svært at blive husket på situationer, hvor man har været ked af det og måske har haft ondt i maven. Det er ikke rart at blive mindet om - og så griner han, for at komme væk fra denne erindring...

Prøv at læse bøger med ham om forskellige følelser, så I taler om børnene i bogen og ikke så meget om ham. Prøv at tale med ham om de forskellige følelser i hverdagen, så det kommer naturligt. "Se pigen er ked af det", "jeg bliver vred når..", "du blev sur fordi jeg.." - der er masser af situationer i hverdagen, hvor du kan sætte ord på følelserne, når det sker. Det vil hjælpe ham til at forstå det og ikke virke "kunstigt", som hvis I sætter jer ned for at tale om følelser, for det har han naturligt rigtig svært ved med den alder han har... Faktisk har mange voksne også rigtig svært ved at tale om deres følelser :)

---

---

Der findes forskellige muligheder f.eks.:

"Alle mine følelser" af Holde Kreul (2012).
"Den lille bog om store følelser" af Ina Victoria Haller (2016)
"Følelser" af Anthony Browne" (2011)
"Den store bog om følelser" af Mary Hoffman (2013)

Den sidstnævnte er for lidt ældre børn, men måske kan den alligevel bruges. En tur på biblioteket er en god idé :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---