Brev:

Den svære putte- og soverutine

Kære Helen

Som de fleste andre forældre har jeg og min mand i perioder temmlig svært ved at greje, hvordan vi bedst muligt skaber gode rammer for vores datters putning og sovning i løbet af natten.

Lige nu befinder vi os i en periode, hvor vores datter endnu engang har smidt soverutinen ud med badevandet. Vi er egentlig temmelig omstillingsparate og har en grundlæggende tro på at tryghed er vejen frem. Men lige nu aner vi faktisk ikke, hvad der er bedst.

Siden i sommer, hvor vores datter fyldte 1 år, har hun i det store og hele sovet ret godt, så det er egentlig ikke så meget mangel på søvn der er vores udfordring. Der er imidlertid meget stor forskel på hvad der virker når hun skal sove, og jeg har ret svært ved hele tiden at lave om på, hvordan hun falder i søvn. I efteråret, hvor vi var kørt helt nedover at hænge ind over tremmerne i hendes seng, mens vi messede shh shh i halve og hele timer, besluttede vi os for at lære hende at falde i søvn selv. Måske fordi hun ikke var større og hendes bevidsthed endnu ikke så udviklet, gik det over alt forventning. Efter 2 dage lagde hun sig ned efter en lille sang og faldt i søvn på 5 minutter. Det var fantastisk at opleve hende have nok tryghed til at lægge sig til at sove ved lyden af mor og far i køkkenet.

Pludseligt en dag efter et par måneder gjorde hun oprør. Nægtede sin egen seng, skreg og græd ulykkeligt. Vi troede hun bare havde brug for ekstra ro og tryghed et par dage til at finde tilbage til den gamle rutine, men nej. I en måned hang vi endnu engang indover sengen, messede shh shh, sang, nussede, lod være med at nusse når hun trak sig væk og ville være alene, i det hele taget begyndte hun at sende forskellige signaler.

I januar to vi tyren ved hornene igen. Denne gang tog det lidt flere dage før hun igen kunne falde i søvn selv. Vi har aldrig praktiseret godnat og sov godt, men har forvisset hende om at vi var der, når hun havde brug for os. Hun har aldrig grædt sig i søvn. Falde i søvn selv holdt ved en god måneds tid. Ligesom sidst skiftede hun brat stil en aften. Græd og var ulykkelig. Hun var ganske ...

... utrøstelig og det eneste der nu virkede, var at lade hende falde i søvn i vores seng. Så gjorde vi sådan et stykke tid. Jeg har dog hele tiden gerne have hende til at sove i egen seng, så efter en måneds tid kom hun over i egen seng. Det accepterede hun, dog noget modvilligt. Vi kunne på ingen måder forlade soveværelset før hun sov, så siden februar har vi ikke kunnet lade hende falde i søvn selv.

Nu er vi så her, hvor egen seng igen ikke duer. Hun kaster bamser og dyne og pude over i vores seng, når vi forsøger stille og roligt at lægge hende i egen seng. Vi har siden efteråret brugt nøjagtig samme rutine hver aften. Nattøj på kl. ca 19. Ind i mor og fars seng og læse den samme bog. Herefter over i egen seng og synge samme sang. Visse aftner accepterer hun rutinen og kravler gerne over i egen seng. Men mor og far skal være der, til hun sover. Men mange aftener vil hun ikke, og jeg bryder mig ikke om at se hende være helt opløst i gråd og være bundulykkellg når hun skal til at sove, så de aftner hvor egen seng er no go, falder hun i søvn i vores seng. Den sidste uge er hun begyndt at vågne med et sæt midt om natten, græder meget ulykkeligt og vil over til mor. Hun kommer over og falder i søvn og sover hos os resten af natten.

Jeg kan slet ikke finde hoved og hale i, hvordan vi får nogenlunde styr på situationen. Hun er en bestemt dame, som ikke hælmer før hun har fod på situationen. Derfor er jeg også noget modvillig overfor at lade hende falde i søvn i mors og fars seng, blive løftet tilbage i egen seng, for blot at vende tilbage til mors og fars seng senere på natten. Jeg kan ikke se, hvordan vi med fast hånd og insisteren kan vende tilbage til at hun selv falder i søvn. Og da hverken jeg eller min mand er super fans af samsovning, er vi begge lidt flossede i nervekanterne.

Slutteligt vil jeg nævne at vores datter trives rigtig godt og har en helt normal udvikling. Hun er 21 måneder, vejer knap 15 kilo, snakker, griner og leger mange forskellige lege både alene og med andre. Hun er motorisk rigtig godt med.

Jeg ser frem til at høre fra dig og få lidt input til vores situation.

Læs Helens svar »

Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet

Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

10. august 2025 | Udvikling | 18 mdr.

Kontakt til fremmede

Kære Helen. Tak for alt din hjælp. Jeg har et spørgsmål vedrørende mit...

Læs hele brevet og Helens svar

9. august 2025 | Udvikling | 18 mdr.

Legetøj - 18 mdr.

Kære Helen . Mit barn er 18 mdr. hun leger rigtig fint. Hun kan også...

Læs hele brevet og Helens svar

9. august 2025 | Udvikling | 18 mdr.

Interesse for andre børn

Kære Helen. Mit barn er 18 mdr. hun kigger på andre børn og observerer på...

Læs hele brevet og Helens svar

9. august 2025 | Diverse | 18 mdr.

Skedeindgang - pige 18 mdr.

Kære helen Jeg har et lidt spøjst spørgsmål. Men forleden da jeg...

Læs hele brevet og Helens svar

2. maj 2025 | Sovevaner | 21 mdr.

Lang putning - 21 måneder

Kære Helen, Vi håber, du kan hjælpe os med at skabe en kortere og endnu...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: