Brev:

Den svære putte- og soverutine

Kære Helen

Som de fleste andre forældre har jeg og min mand i perioder temmlig svært ved at greje, hvordan vi bedst muligt skaber gode rammer for vores datters putning og sovning i løbet af natten.

Lige nu befinder vi os i en periode, hvor vores datter endnu engang har smidt soverutinen ud med badevandet. Vi er egentlig temmelig omstillingsparate og har en grundlæggende tro på at tryghed er vejen frem. Men lige nu aner vi faktisk ikke, hvad der er bedst.

Siden i sommer, hvor vores datter fyldte 1 år, har hun i det store og hele sovet ret godt, så det er egentlig ikke så meget mangel på søvn der er vores udfordring. Der er imidlertid meget stor forskel på hvad der virker når hun skal sove, og jeg har ret svært ved hele tiden at lave om på, hvordan hun falder i søvn. I efteråret, hvor vi var kørt helt nedover at hænge ind over tremmerne i hendes seng, mens vi messede shh shh i halve og hele timer, besluttede vi os for at lære hende at falde i søvn selv. Måske fordi hun ikke var større og hendes bevidsthed endnu ikke så udviklet, gik det over alt forventning. Efter 2 dage lagde hun sig ned efter en lille sang og faldt i søvn på 5 minutter. Det var fantastisk at opleve hende have nok tryghed til at lægge sig til at sove ved lyden af mor og far i køkkenet.

Pludseligt en dag efter et par måneder gjorde hun oprør. Nægtede sin egen seng, skreg og græd ulykkeligt. Vi troede hun bare havde brug for ekstra ro og tryghed et par dage til at finde tilbage til den gamle rutine, men nej. I en måned hang vi endnu engang indover sengen, messede shh shh, sang, nussede, lod være med at nusse når hun trak sig væk og ville være alene, i det hele taget begyndte hun at sende forskellige signaler.

I januar to vi tyren ved hornene igen. Denne gang tog det lidt flere dage før hun igen kunne falde i søvn selv. Vi har aldrig praktiseret godnat og sov godt, men har forvisset hende om at vi var der, når hun havde brug for os. Hun har aldrig grædt sig i søvn. Falde i søvn selv holdt ved en god måneds tid. Ligesom sidst skiftede hun brat stil en aften. Græd og var ulykkelig. Hun var ganske ...

... utrøstelig og det eneste der nu virkede, var at lade hende falde i søvn i vores seng. Så gjorde vi sådan et stykke tid. Jeg har dog hele tiden gerne have hende til at sove i egen seng, så efter en måneds tid kom hun over i egen seng. Det accepterede hun, dog noget modvilligt. Vi kunne på ingen måder forlade soveværelset før hun sov, så siden februar har vi ikke kunnet lade hende falde i søvn selv.

Nu er vi så her, hvor egen seng igen ikke duer. Hun kaster bamser og dyne og pude over i vores seng, når vi forsøger stille og roligt at lægge hende i egen seng. Vi har siden efteråret brugt nøjagtig samme rutine hver aften. Nattøj på kl. ca 19. Ind i mor og fars seng og læse den samme bog. Herefter over i egen seng og synge samme sang. Visse aftner accepterer hun rutinen og kravler gerne over i egen seng. Men mor og far skal være der, til hun sover. Men mange aftener vil hun ikke, og jeg bryder mig ikke om at se hende være helt opløst i gråd og være bundulykkellg når hun skal til at sove, så de aftner hvor egen seng er no go, falder hun i søvn i vores seng. Den sidste uge er hun begyndt at vågne med et sæt midt om natten, græder meget ulykkeligt og vil over til mor. Hun kommer over og falder i søvn og sover hos os resten af natten.

Jeg kan slet ikke finde hoved og hale i, hvordan vi får nogenlunde styr på situationen. Hun er en bestemt dame, som ikke hælmer før hun har fod på situationen. Derfor er jeg også noget modvillig overfor at lade hende falde i søvn i mors og fars seng, blive løftet tilbage i egen seng, for blot at vende tilbage til mors og fars seng senere på natten. Jeg kan ikke se, hvordan vi med fast hånd og insisteren kan vende tilbage til at hun selv falder i søvn. Og da hverken jeg eller min mand er super fans af samsovning, er vi begge lidt flossede i nervekanterne.

Slutteligt vil jeg nævne at vores datter trives rigtig godt og har en helt normal udvikling. Hun er 21 måneder, vejer knap 15 kilo, snakker, griner og leger mange forskellige lege både alene og med andre. Hun er motorisk rigtig godt med.

Jeg ser frem til at høre fra dig og få lidt input til vores situation.

Læs Helens svar »

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.

Lav og høj arousal?

Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...

Læs hele brevet og Helens svar

13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.

Fra enebarn til søskende

Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...

Læs hele brevet og Helens svar

30. juli 2026 | Renlighed | 21 mdr.

Pottetræning - 21 måneder

Kære Helen Vores søn på 21 måneder har netop haft en længere periode hvor...

Læs hele brevet og Helens svar

10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år

2 år og søvn

Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...

Læs hele brevet og Helens svar

9. juni 2026 | Renlighed | 19 mdr.

Pottetræning - 19 mdr.

Hej Helen Vi har overvejet om vores søn på 19 måneder er ved at være klar...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: