Brev:
Bange for fremmede - 11 mdr.
Hej Helen.
Jeg har skrevet før til dig og tak for gode svar. Nu har jeg nogle spørgsmål omkring hvad jeg tror er seperationsangst hos min datter eller måske at hun er særlig sensitiv og introvert som mig selv.
Hun har den sidste måned været meget pylret og tit ville tages op, hvilket jeg kan forstå er normalt i og med at hun er begyndt at kravle og gå langs møblerne. Det har hun også gjort i ca en måned. Jeg må heller ikke gå ind i et andet rum selvom det kun er 10 sek fx. Det har ikke tidligere været et problem. Jeg prøver at tage hensyn til det ved at være der mere for hende, tage hende op når hun beder om det osv. Hun har været bange for fremmede siden hun var ca 6 mdr on off i perioder . Jeg synes dog det er ret voldsomt lige for tiden.
Fx har vi nogle meget udadvendte naboer som gerne vil snakke med hende når vi møder dem, og hver gang græder hun, selvom hun efterhånden har set dem mange gange. Jeg føler lidt mine grænser overskrides på min datters vegne, og tænker at jeg bliver nødt til at bede dem - på en pæn måde - om at holde lidt afstand. Også fremmede i butikker der kigger for meget eller taler til hende så græder hun og også selvom jeg står med hende i armene. Det virker også til at nye steder gør hende utryg hvis hun skal ud af sin vogn. Derhjemme går det fint, hvor hun smiler og snakker hvis hun kan huske folk og de ellers respekterer hendes grænser.
Fra hun var ca 5-8 mdr var vi mest derhjemme og kun ude og gå ture og handle nogle gange om ugen. Besøgte kun andre få gange og folk kom hos os, da det var lettest mht mad og lure (Hun ville kun have flaske i sin seng).
Nu er jeg begyndt at tage mere ud med hende, da jeg kan mærke hun også får meget godt ud af det . Fx gynge på legepladser, legestue og besøg hos venner. Jeg tænker dog nu om det kan være fordi vi ikke har været så meget ude og sammen med andre, at hun har svært ved det nu?
Jeg er selv introvert hvilket faren også er så det ligger jo i generne:-) Hun er et stille barn og observerende, når vi er ude. Hjemme er hun glad og smilende og snakker, men også som sagt mere pylret og morsyg for tiden. Når vi er hjemme er der fuld fart på men ude stivner hun ligesom og sidder bare og kigger og græder så efter lidt tid - med mindre hun altså sidder i sin vogn. Det ender tit med vi må tage hjem efter kort tid fordi hun græder mere og mere.
Hun har lidt af forstoppelse siden madopstart men ellers er hun sund og rask og har udviklet sig normal. Hun skulle skærmes for at amme og helst derhjemme. Maven fungerer nogenlunde pt. Vi var indlagt i en uge efter fødslen pga hun ikke ville spise og personalet op barselsgangen sagde som det første at hun var enormt ...
... opmærksomt barn. Men så gik det ellers fint med amning. Hun har altid sovet godt og gør det stadigvæk selvom det tager tid at falde i søvn. Vågner som regel kun en gang i løbet af 10-11 timer .
Mine spørgsmål er:
Kan vi have været for lidt ude i starten af hendes liv, så hun bare skal vænnes til det nu?
Hvad har min datter brug for af samvær med andre mennesker og hvor tit?
Hvor ofte bør man tage ud med en på 11 mdr? Jeg har en tilgang til min datter om altid at lytte til hende og gøre det hun har behov for, og jeg tror ikke på at 'vænne' så små børn til noget, men måske er jeg 'for' forsigtig.
Hvornår skal hun være mere sammen med andre børn? Vi har fået dp plads men jeg er sådan i tvivl om hun er klar til det. Jeg har mulighed for at vente et par mdr. Har sådan en mavefornemmelse der siger det er for tidligt. Min omgangskreds siger det bliver rigtig godt for hende, underforstået at hun er stille i deres nærvær og har svært ved fremmede. Sådan hænger det ikke sammen i min verden!
Som det er nu er vi ude af døren næsten hver dag, hvor hun er med at handle eller legestue eller legeplads, men det er bare en times tid. Og det går fint så længe folk ikke kommer for tæt på. Men jeg frygter lidt pasning som jo vil være længere tid af gangen og uden mig.
Ved godt man ikke skal sammenligne men kan jo se andre børn på hendes alder alle bare går på opdagelse nye steder og virker nysgerrige. Min datter virker overvældet og græder efter kort tid. Hun holder det ligesom inde og er stille og så pludselig kan hun ikke mere og så bliver hun enormt ked af det. Tærsklen er bare lille. Eller når vi har været ude et par timer og folk kommenterer at hun er stille og bare kigger, hvor jeg godt ved, hun ikke er tilpas, for så smiler og snakker hun...så når vi træder ind af døren hjemme stikker i et hyl, som om hun først der kan mærke sig selv.
Undrer mig efterhånden om mit barn er sådan af natur og er i tvivl om jeg mon skal støtte dette mere og skærme hende mere til hun er lidt ældre, eller prøve at vænne hende til fremmede og nye steder i små doser, hvilket jeg synes jeg gør nu, men selv det er for meget virker det til. Det bliver i hvertfald ikke bedre.
Det er måske ikke spørgsmål der kan gives firkantede svar på men vil gerne høre dine tanker, udfra det jeg har fortalt og om det er normalt.
Jeg har overvejet meget om hun kan have ondt men det tror jeg ikke. Hun sover godt jo så det ville hun vel ikke hvis hun havde ondt? Noget af det, tror jeg selv, er at hun ikke får spist og sovet helt nok, fordi hun er så opmærksom og hun hele tiden skal op og gå eller kigge sig omkring og er i konstant bevægelse:-)
Hilsen Anemone
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
7. maj 2025 | Udvikling | 9 mdr.
Har vi sprunget seperationsangsten over?
Kære Helen. Kort efter fødslen blev vores datter lagt hos far for at få...
29. april 2025 | Diverse | 10 mdr.
Kære Helen. Tak for dit sidste svar angående mad. Jeg synes, at det går...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Hjemmefødsel
Lang de fleste kvinder kan selv vælge, om de vil føde hjemme eller på sygehuset. Der er dog visse undtagelser - hvis du venter tvillinger, hvis dit barn vender forkert, eller hvis der er specielle komplikationer, så vil du blive frarådet at gennemføre en hjemmefødsel. Tal derfor altid med din jordemoder og læge om, hvad du godt kunne tænke dig.
Der kan være mange fordele ved at føde hjemme. Du har f.eks. din egen jordemoder, du er på hjemmebane - hun er på besøg, du er mere...
K-vitamin til baby
Sundhedsstyrelsen (og WHO) anbefaler, at alle nyfødte babyer får K-vitamin lige efter fødslen. Dette gives som injektion i låret og er med til at forhindre indre blødninger. Når barnet har fået K-vitamin denne ene gang, skal det ikke gives igen.
Børn der ammes, får ikke ret meget K-vitamin via modermælken, og det betyder, at de har større risiko for K-vitaminmangel. K-vitamin dannes også i vores tarmsystem, og da nyfødte børn har et umodent tarmsystem, vil de ikke selv kunne...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.