Brev:
Bange for fremmede - 11 mdr.
Hej Helen.
Jeg har skrevet før til dig og tak for gode svar. Nu har jeg nogle spørgsmål omkring hvad jeg tror er seperationsangst hos min datter eller måske at hun er særlig sensitiv og introvert som mig selv.
Hun har den sidste måned været meget pylret og tit ville tages op, hvilket jeg kan forstå er normalt i og med at hun er begyndt at kravle og gå langs møblerne. Det har hun også gjort i ca en måned. Jeg må heller ikke gå ind i et andet rum selvom det kun er 10 sek fx. Det har ikke tidligere været et problem. Jeg prøver at tage hensyn til det ved at være der mere for hende, tage hende op når hun beder om det osv. Hun har været bange for fremmede siden hun var ca 6 mdr on off i perioder . Jeg synes dog det er ret voldsomt lige for tiden.
Fx har vi nogle meget udadvendte naboer som gerne vil snakke med hende når vi møder dem, og hver gang græder hun, selvom hun efterhånden har set dem mange gange. Jeg føler lidt mine grænser overskrides på min datters vegne, og tænker at jeg bliver nødt til at bede dem - på en pæn måde - om at holde lidt afstand. Også fremmede i butikker der kigger for meget eller taler til hende så græder hun og også selvom jeg står med hende i armene. Det virker også til at nye steder gør hende utryg hvis hun skal ud af sin vogn. Derhjemme går det fint, hvor hun smiler og snakker hvis hun kan huske folk og de ellers respekterer hendes grænser.
Fra hun var ca 5-8 mdr var vi mest derhjemme og kun ude og gå ture og handle nogle gange om ugen. Besøgte kun andre få gange og folk kom hos os, da det var lettest mht mad og lure (Hun ville kun have flaske i sin seng).
Nu er jeg begyndt at tage mere ud med hende, da jeg kan mærke hun også får meget godt ud af det . Fx gynge på legepladser, legestue og besøg hos venner. Jeg tænker dog nu om det kan være fordi vi ikke har været så meget ude og sammen med andre, at hun har svært ved det nu?
Jeg er selv introvert hvilket faren også er så det ligger jo i generne:-) Hun er et stille barn og observerende, når vi er ude. Hjemme er hun glad og smilende og snakker, men også som sagt mere pylret og morsyg for tiden. Når vi er hjemme er der fuld fart på men ude stivner hun ligesom og sidder bare og kigger og græder så efter lidt tid - med mindre hun altså sidder i sin vogn. Det ender tit med vi må tage hjem efter kort tid fordi hun græder mere og mere.
Hun har lidt af forstoppelse siden madopstart men ellers er hun sund og rask og har udviklet sig normal. Hun skulle skærmes for at amme og helst derhjemme. Maven fungerer nogenlunde pt. Vi var indlagt i en uge efter fødslen pga hun ikke ville spise og personalet op barselsgangen sagde som det første at hun var enormt ...
... opmærksomt barn. Men så gik det ellers fint med amning. Hun har altid sovet godt og gør det stadigvæk selvom det tager tid at falde i søvn. Vågner som regel kun en gang i løbet af 10-11 timer .
Mine spørgsmål er:
Kan vi have været for lidt ude i starten af hendes liv, så hun bare skal vænnes til det nu?
Hvad har min datter brug for af samvær med andre mennesker og hvor tit?
Hvor ofte bør man tage ud med en på 11 mdr? Jeg har en tilgang til min datter om altid at lytte til hende og gøre det hun har behov for, og jeg tror ikke på at 'vænne' så små børn til noget, men måske er jeg 'for' forsigtig.
Hvornår skal hun være mere sammen med andre børn? Vi har fået dp plads men jeg er sådan i tvivl om hun er klar til det. Jeg har mulighed for at vente et par mdr. Har sådan en mavefornemmelse der siger det er for tidligt. Min omgangskreds siger det bliver rigtig godt for hende, underforstået at hun er stille i deres nærvær og har svært ved fremmede. Sådan hænger det ikke sammen i min verden!
Som det er nu er vi ude af døren næsten hver dag, hvor hun er med at handle eller legestue eller legeplads, men det er bare en times tid. Og det går fint så længe folk ikke kommer for tæt på. Men jeg frygter lidt pasning som jo vil være længere tid af gangen og uden mig.
Ved godt man ikke skal sammenligne men kan jo se andre børn på hendes alder alle bare går på opdagelse nye steder og virker nysgerrige. Min datter virker overvældet og græder efter kort tid. Hun holder det ligesom inde og er stille og så pludselig kan hun ikke mere og så bliver hun enormt ked af det. Tærsklen er bare lille. Eller når vi har været ude et par timer og folk kommenterer at hun er stille og bare kigger, hvor jeg godt ved, hun ikke er tilpas, for så smiler og snakker hun...så når vi træder ind af døren hjemme stikker i et hyl, som om hun først der kan mærke sig selv.
Undrer mig efterhånden om mit barn er sådan af natur og er i tvivl om jeg mon skal støtte dette mere og skærme hende mere til hun er lidt ældre, eller prøve at vænne hende til fremmede og nye steder i små doser, hvilket jeg synes jeg gør nu, men selv det er for meget virker det til. Det bliver i hvertfald ikke bedre.
Det er måske ikke spørgsmål der kan gives firkantede svar på men vil gerne høre dine tanker, udfra det jeg har fortalt og om det er normalt.
Jeg har overvejet meget om hun kan have ondt men det tror jeg ikke. Hun sover godt jo så det ville hun vel ikke hvis hun havde ondt? Noget af det, tror jeg selv, er at hun ikke får spist og sovet helt nok, fordi hun er så opmærksom og hun hele tiden skal op og gå eller kigge sig omkring og er i konstant bevægelse:-)
Hilsen Anemone
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
18. februar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Kære Helen. Vi har været hjulpet af svar fra andres breve før og nu er det...
19. januar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Fortsat dårlig søvn efter dræn
Hej Helen Vi skriver til dig om vores datter, som lige er blevet 1 år....
15. januar 2026 | Sovevaner | 11 mdr.
Hej Helen, Vores søn på 11 måneder er startet i dagpleje. Det går godt...
12. januar 2026 | Sovevaner | 13 mdr.
13 måneder og konstant dårlig søvn
Kære Helen. Jeg håber, du er kommet godt ind i det nye år. Vi er...
11. januar 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder - vil ikke sove i egen seng
Kære Helen Jeg skriver, da jeg gerne vil høre dine råd i forhold til min 9...
Viden om børn:
Madpakke og børn
Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.
Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)
Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...
Sove ude
Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.
At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.
Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.