Svar: Manglende lyst til mad
Kære Karina
Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres lille dreng - og alle dine tanker :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig, og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge :)
Du fortæller, at det altid har været et problem, det med at spise. Det startede faktisk, da jeres dreng var helt lille og han ikke kunne amme - at klippe tungebåndet hjalp ikke og selvom I gik over til flaske, så var det aldrig den helt store succes... Nu er det sådan at færdiglavet babygrød er han glad for, og han putter også gerne lidt mad i munden og smager på mad (hvilket er super godt!), men er der den mindste struktur, så spytter han det ud og hverken mos mos, frugt, pålæg er noget for ham...
Jeg får faktisk den tanke, at han måske har nogle sansemæssige udfordringer. Vi bruger vores sanser i mødet med verden og for små børn er det meget vigtigt, at sanseapparatet fungerer optimalt. Og nogle børn har f.eks. en meget sensitiv smagssans - nogle børn har rigtig svært ved smag - de kan have svært ved at smage forskel på mad og kan synes, at det hele smager ens. Andre børn synes noget smager meget surt, meget salt, meget fedt osv. Og atter andre reagerer, hvis der er for mange krydderier eller for mange smage blandet sammen. Børn kan også reagerer på konsistensen af maden eller madens temperatur, de kan også have svært ved at finde ud af at håndtere maden inde i munden, få den placeret rigtigt, tygge den og synke den. Nogle børn synker maden uden at tygge den først, andre børn sidder med den i munden længe og kan ikke finde ud af at synke den...
Og det lyder faktisk lidt for mig som om, at jeres dreng måske har lidt problemer med sin mundmotorik og svært ved derfor helt at håndtere maden... Og derfor vil jeg foreslå jer at undersøge, om der f.eks. er en ergoterapeut i nærheden af, hvor I bor, som har specialiseret sig i børn, sanseintegration og spiseproblemer...
Det er vigtigt, at give ham mad, som han er glad for og som er i en konsistens, som du ved, at han vil spise. Og det er rigtig godt, at han umiddelbart gerne vil smage - derfor vil jeg foreslå dig, at du starter hvert måltid med at give ham noget i hånden, som han selv kan sidde og sutte på, gumle på, opbløde med spyt osv. Det vil for det første styrke ham mundmotorisk og derudover vil det vise ham at det er spisetid. Og derefter følger du så efter med noget, som han kan spise :)
Du skal lægge den dårlige samvittighed væk og sige til dig selv, at det vigtigste er at han ...
... spiser og får mad. Han skal forbinde det at spise med noget trygt, dejligt og rart. Jo rarere det er at spise, jo mere det forbindes med noget hyggeligt og ikke med en kamp og noget ubehageligt, jo tryggere vil han blive og jo bedre vil du hen af vejen kunne introducere ham for nye fødevarer.
Derfor er det helt fint, at du giver ham færdiglavet grød fra f.eks. Semper som han er glad for, ligesom du gerne må give ham frugtmos, som du også køber færdigt. Han må gerne få grød to gange dagligt - f.eks. morgen og som godnatgrød. Godnatgrøden er vigtig for hans nattesøvn, så hold gerne fast i den. Frugt kan han få som mellemmåltid og som dessert eller det kan bruges som topping på en grød.
Og så er der grøntsagerne, kød og fisk.. Det vil være rigtig godt, at han får denne type mad til frokost og om aftenen. Du fortæller, at han faktisk spiser ret godt om aftenen, hvis I får noget, som han kan lide: "Boller i karry, spaghetti og kødsovs, laks med pasta osv. Han får selv kogte grøntsager at sidde med og den prøver han at putte i munden". Det er helt perfekt - jeg vil foreslå dig, at du giver ham rester fra aftensmaden til frokost, så han der sikres lidt ekstra.
Jeg vil også foreslå dig, at du nogle gange blander grøntsager i kødsovsen, i kødbollerne osv. så han på den måde får lidt flere grøntsager, de er bare skjult i den mad, som han er glad for. Heldigvis er storesøster glad for mad og hun har også en alder nu, hvor hun bedre kan acceptere at "grøntsagerne kan være skjult" i maden:)
Derudover vil jeg foreslå dig, at du prøver at købe middagsretter på glas, som passer til de lidt yngre børn, fordi de så ikke er med helt så meget bid. Hvis han mundmotorisk har svært ved at kapere mad i stykker og mad med bid, så er det bedre, at du giver ham mad på ske, som han mere eller mindre bare skal synke. Og gerne vælge nogle middagsretter med et indhold, som du lige umiddelbart tænker, at han vil kunne lide - retter med pasta, ris, tomatsovs, kylling osv. vil være rigtig fint :)
Hans indtag af mme er fint, det sikrer, at han ikke indtager så meget mælk, at det fjerner lysten til mere rigtig mad. Samtidig er mængden nok til at sikre ham en vis mængde kalk, jern, vitaminer osv. Så ro på i forhold til det. Og derudover må du så sikre hans væskebehov via vand af kop :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, at du har fået lidt idéer at arbejde videre med, og at det også giver lidt ro med på vejen :) Stort knus med på vejen :)
Fortsat god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Graviditet uden for livmoderen
Graviditet uden for livmoderen er en meget alvorlig graviditetskomplikation, der optræder i ca 2 procent af alle graviditeter.
Det er forbundet med stor risiko for moderens liv og det er ikke muligt at gennemføre en sådan graviditet. Ofte er der faktisk heller ikke tale om et rigtigt foster, og dermed ikke om en rigtig graviditet.
Spiral udgør en risiko for at man bliver gravid uden for livmoderen. Derudover kan det spille ind, hvis man tidligere har haft...
Ammestillinger
Prøv dig frem med forskellige ammestillinger. Du kommer til at bruge mange timer på at amme og derfor er det vigtigt, at du gør dig det så behageligt som muligt.
Det er godt, hvis du kan hvile dig samtidig med at du ammer barnet og det er vigtigt, at du slapper af og ikke spænder i kroppen, hvis mælken skal løbe frit.
Sørg for god støtte til ryg og arme, når du sidder op, så du ikke får spændinger i skuldrene. Sid i en god stol, brug evt. puder i forskellige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.
Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!
Venlig Hilsen Mira
P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!











