Brev:
Dagsrytme til en tidlig dreng

Hej Helen
Tak for en god brevkasse og nogle gode bøger, som jeg har været flittig bruger af. Nu har vi dog brug for et lidt mere skræddersyet råd, så derfor skriver jeg selv.
Vores søde dreng på seks måneder trives godt, er glad, sjov, ruller, sutter på tæer, møffer lidt rundt om sig selv osv. Han sover desværre ikke så længe eller forudsigeligt om dagen, og vi har brug for hjælp til at komme frem til en god dagsrytme igen.
Lidt historik: han var en stor dreng ved fødslen (4400 g, født to uger over termin), og er blevet fuldammet frem til 5 ½ måned. Han droppede et par vægtkurver omkring de to måneder (han tabte sig ikke, men tog ikke så meget på i en periode), men har siden 2.5 måned fulgt middelkurven fint. Han er en lang dreng, der hele tiden har ligget noget over øverste kurve i længdekurven. Både SP og læge har bakket op om fuldamning til trods for at han ikke fulgte vægtkurven helt, fordi han har udviklet sig så fint og fordi han var stor som udgangspunkt. Vi fik rettet op på vægtøgningen ved at øge antallet af daglige amninger, så vi er vant til at amme hver 2. time om dagen og hver 2.-4. time om natten. Han har sovet ret fint fra starten, og fulgte i lang tid den rytme, du beskriver med tre daglige lure. Han havde dog en lidt tidligere rytme, så vi puttede ham kl 19 og alle lurene var derfor tilsvarende forskudt. Han har været god til at falde i søvn selv i barnevogn og i sin vugge.
Vi er pt bosat i udlandet et par måneder hvor min kæreste arbejder og jeg går hjemme med vores søn. Her er noget varmere end i Danmark, så vi kan ikke bruge voksipose og dyne som derhjemme. Han er derfor - og i kombination med at få tænder, tigerspring og sikkert også den nye, faste føde - begyndt at sove noget dårligere, især om dagen. Det tager alt mellem 10 minutter og 1 time at få ham til at sove om dagen - enten på arm, i slyngevugge eller i seng. Når vi er på tur sover han nogle gange i klapvogn, andre gange i bæresele. Lurene er også blevet noget kortere, og varer nu oftest 30-45 minutter, men nogle gange kan han godt sove op til to timer. Jeg har dog ikke held med at kunne få ham til at sove videre hvis han først er vågen.
Sideløbende er vi begyndt med fast kost for tre uger siden, da han var 5 ½ måned. Han var de første uger meget nysgerrig og fangede meget hurtigt teknikken. Nu er det som om han er begyndt at miste ...
... interessen lidt igen, men vi prøver at blive ved, sørger for variation, men presser ham selvfølgelig ikke. Han har fået to tænder, så hvis man giver ham noget at tygge i selv, bider han det over og får meget store stykker i munden, som han ikke kan tygge. Jeg prøver at give ham skeen selv, så han selv spiser, og det hjælper lidt. Jeg ammer nok lidt for mange gange om dagen ift. hvad du anbefaler, men han er som sagt vant til at blive ammet meget oftere. Jeg har prøvet at skære lidt ned og skabe mere afstand mellem amningerne i forbindelse med opstart af anden kost.
Vores store udfordring er dog, at der slet ikke er en fast dagsrytme lige nu. Vi har kigget på din 6 mdrs plan, men vi har svært ved at få ham til at “passe ind”. Tidspunkt og længde for hans lure varierer så meget, så vi ved ikke om vi skal være strikse med tidspunkter for at fremme en god rytme, eller om vi skal se på ham og lægge ham, når han er tydeligt træt. Vi har primært gjort det sidste, men ved ikke om vi skal prøve at holde lidt mere fast. Det bliver også kompliceret af, at vi ret ofte ikke kan få ham til at sove igen efter amningen kl 05.00, og derfor har han nogle dage en meget tidlig start, mens han andre gange først står op ved 6-7 tiden.
Det er derfor svært at beskrive en typisk dag, men en dag kan se sådan ud:
Kl. 05: Ammes, sover videre eller er vågen (men får ikke lov at ‘“stå op” før kl. 6)
Kl. 06-06.30: står op (med far)
Kl. 07: havregrød med frugt, vand af kop
Kl. 08-09 (alt efter hvornår han står op): ammes og puttes til formiddagslur. Sover ca 45 minutter-1.5 time.
Kl. 10.30-11: ammes (skal snart erstattes af mos)
Kl. 13; ammes, puttes til middagslur. Sover ofte kortere her, ca 30 minutter-1 time.
Kl. 15: ammes
Kl. 16: nogle gange powernap, dog ikke så ofte længere
Kl. 17: Mos og lidt kød, vand og mme af kop (giver ham resterne fra mosen)
Kl. 17.30: bades og stille leg
Kl. 18.30-19: godnathistorie og sang, ammes, puttes
Kl. 23/34: ammes og sover videre
Kl. 02/03 ammes og sover videre
Jeg håber, at du kan hjælpe os til en lidt mere fast rytme, der passer til en lidt “tidlig” dreng, samt har nogle gode råd til vejen derhen - som lige nu føles lidt uoverskuelig.
Endelig har jeg et et helt konkret kost-spørgsmål: Er det ok med afføring hver 2.-3. Dag, når han får fast føde? Prøver at give ham sveskegrød, men der går stadig lang tid imellem.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme
Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Morgenmad og børn
Børn har brug for et solidt morgenmåltid, efter at have sovet en hel nat, og så de har energi og overskud til at lege, lære og udvikles hele dagen. Det betyder, at f.eks. en portion yoghurt ofte ikke vil være nok.
Til børn i alderen 1-2 år kan du f.eks. give:
- Havregrød, øllebrød eller anden type af grød. Gerne med lidt frisk frugt og bær.
- A38, tykmælk eller neutral letmælksyoghurt med rugbrødsdrys eller havregryn.
- Grovbrød, grovere boller f.eks....
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









