Svar: Søvn - 7 uger gammel
Hej med dig
Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres lille pige :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig.
Det er helt naturligt, at jeres datter ikke rigtig har nogen rytme endnu. Børn vil naturligt i 2 måneders alderen sove meget varieret - det kan være alt fra to til 4 lure dagligt og det kan også sagtens variere lidt fra dag til dag. Derfor lyder det alderssvarende, at jeres datter nogle gange sover 2-3 timer og andre gange sover kortere lure - når det er sagt, så vil det dog være rigtig godt, hvis du kan forsøge at skabe en rytme, hvor hun sover mindst 1.5 time af gangen...
Det er vigtigt, at mælk fortsat indgår som en fast del af hendes putteritual, og det kan nogle gange være en god idé at amme hende af to omgange - det vil sige, amme hende, derefter skifte hende og i forbindelse med skiftning så svøbe hende - og derefter så amme hende igen, før du så lægger hende fra dig og putter hende.
Hun er fysisk ved at være så stor nu, at hun har brug for at få sat din mælkeproduktion lidt op, og det kan godt være derfor, at hun nogle gange dier hyppigt og dier kortvarigt. Det er hyppigheden af amning, der øger din mælkemængde. Det betyder, at det giver mere mælk at amme hver 2. time i stedet for hver 4. time. Det giver ikke tilsvarende mere mælk at amme hende i en time i stedet for en halv time...
Hun er så lille, at jeg ikke synes, at du skal bekymre dig om, hvorvidt hun falder i søvn ved brystet. Hvis du kan bruge brystet til at få hende til at sove lige nu, så synes jeg, at du skal gøre det. Det er vigtigt, at hun får sin søvn. Derfor er det også helt okay, at du nogle gange vælger at lægge dig med hende og amme hende i søvn i din seng, og på den måde holde hende sovende. Og du må gerne blive liggende hos hende og så være klar med brystet, hvis hun efter 20-30 minutter virker til at ville vågne op og søge igen - så giver du hende brystet igen og hjælper hende på den måde atter ind i søvnen og derefter kan hun så forhåbentlig sove et lidt længere søvnstræk. Lige nu skal du ikke bekymre dig om, hvorvidt I skaber dårlige vaner, men derimod forsøge at holde fokus på at søvnen er vigtigst, og mælk skal indgå som en fast del af hendes putteritual.
Det kan være praktisk med en sut, men det er desværre ikke alle børn, som accepterer den - de foretrækker den ægte vare. Du kan forsøge med forskellige modeller, flade, runde, lange, korte - silikone, naturgummi - og se om der er noget, som hun bedre accepterer end andet. Det kan også nogle gange være en ide at trække en stofble igennem sutten og så bruge en stofble, der dufter dig, så hun har duften af mor med sig, når hun puttes med sin sut...
Hvis hun har drukket 55 ml af en flaske efter amning, så lyder det som om, at hun har været sulten, men nu er mængden så lille, at det ikke lyder til at være et behov for ekstra mælk - og det er meget sandsynligt at din mælkemængden naturligt har øget sig, fordi du har ammet hende efter behov. Det er netop vigtigt at gøre dette og du skal passe på ikke at tolke hendes søgning efter brystet som "trøst" eller "hygge". Det kan sagtens være et tørstbehov. Din mælk er således sammensat, at den første del af mælken er vandholdig og derfor slukker tørsten, så nogle gange vil jeres datter melde sig og die kortvarigt, simpelthen fordi hun er tørstig, og den fleksibilitet skal være der.
Hvis hun efter amning virker vågen, søgende, tydeligt ikke kan finde ro og overgive sig til søvnen, så kan I ...
... godt prøve at tilbyde flaske igen for at se om hendes vågenhed skyldes behov for lidt ekstra mælk - og også her kan det være en fordel at forsøge med lidt forskelige flaskesutter - gerne forsøge at bruge en narresut og en flaskesut, der ligner hinanden, så hun ikke skal forholde sig til flere sutteteknikker end højst nødvendigt.
Overstimulering er naturligvis en mulighed.. Det kan godt være nødvendigt, at du i en periode forsøger at holde jer mere hjemme, så du netop kan skabe en hverdag med de samme rutiner - det vil sige mere og mere faste spise- og sovetider, samt tidspunkter for aktivitet osv. De rutiner du skaber vil påvirke hendes indre ur og dermed også hjælpe hende til at fornemme træthed, når det er sovetid, sult, når det er spisetid osv. Naturligvis kan du trille hende ture med barnevognen eller besøge bedsteforældre osv. men prøv om du kan tilrettelægge dagen, så dagene nogenlunde ligner hinanden - og hver opmærksom på, hvor meget støj og uro, der er omkring jer :)
Jeres datter kan se længere nu og er mere bevidst om alt, hvad der foregår omkring jer - og hun hører alt og er ikke i stand til at lukke lyde ude. Hvis du f.eks. har tv og radioen kørerne eller I er et sted, hvor der er meget lys, mange lyde, høje stemmer osv. så vil hun naturligt kunne blive påvirket af dette, fordi hun hører det hele - hun kan ikke lukke af for det på samme måde som du kan. Derfor er det godt, at du medtænker, at hun skal have rolige stunder i løbet af dagen. At du slukker for radioen og tv´et, at du nogle gange stiller hende afsides - lader hende sove i soveværelset eller stiller hende i haven, hvor hun kan sove til rolig fuglefløjt osv.
Derudover kan det nogle gange være en god idé at se lidt på klokken og ikke kun se på jeres datter - når hun har været vågen et par timer, så skal hun skiftes, have mælk og puttes. Hun bør ikke være vågen i mere end et par timer af gangen - nogle gange kan hun måske kun være vågen en time, andre gange måske 2.5 time og det er helt fint, men hun skal ikke være vågen i f.eks. 4-5 timer, når hun ikke er ældre. Derfor - hvis hun er meget på og rigtig gerne vil følge med i alt, så kan det være nødvendigt, at du arbejder bevidst på at få hende til at koble fra og overgive sig til søvnen....
Og du må også gerne lige nu trille hende i barnevognen, hvis du på den måde kan holde hende sovende. Det er søvnen og de lidt længere lure, som du lige nu må prioriteres og så skal du ikke bekymre dig om dårlige vaner, hvorvidt du forkæler hende eller andet. Gør det, som du fornemmer er nødvendigt, for at hun får den søvn, som hun har behov for.
Nogle børn har glæde af at blive puttet i en slyngevugge, hvor de ligger i en lille hule, som hjælper dem med at lukke af for verden. Andre børn har glæde af at ligge på f.eks. en sansegynge. Den skal hænges ganske lavt over gulvet - den kan være en fordel for de børn, som gerne vil ligge og kikke, når de skal sove, men samtidig har brug for lidt bevægelse for at blive lullet i søvn. Andre børn sover rigtig godt i barnevognen og atter andre sover bedst tæt ved mor og far - og når man kun er 7 uger gammel, så skal I gøre det, som virker bedst, uden at være bekymret for, hvad det gør fremadrettet. Som udgangspunkt, så er det bedst, hvis jeres datter forbinder det at sove med noget trygt, dejligt og rart - det giver god grobund for søvnvaner senere hen.
Jeg håber, at du kan bruge ovenstående lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. maj 2025 | Sovevaner | 7 år
Kære Helen Vi har to dejlige drenge, der netop er fyldt 7 år og 9 år. Jeg...
9. maj 2025 | Sovevaner | 3 år, 2 mdr.
Hej Helen Endnu et spørgsmål angående min datter på 3 år. Min datter...
2. maj 2025 | Sovevaner | 21 mdr.
Kære Helen, Vi håber, du kan hjælpe os med at skabe en kortere og endnu...
22. april 2025 | Sovevaner | 14 mdr.
Nu 14 måneder og i seng på anden måde - del III
Hej Helen, Det er ikke lykkedes for os.. i to aftener fald han i søvn...
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
Viden om børn:
Omsorgsdage
Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.
Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.
Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.
Bøvse
Når babyer spiser, sluger de ofte en masse luft. Derfor har mange brug for at bøvse efter et måltid.
Den nemmeste måde at dit barn kan komme af med luften på er hvis du lægger barnet op mod skulderen og klapper eller stryger forsigtigt på ryggen. Hold barnet så højt, at barnets arme bliver løftet, så har luften lettere ved at komme ud.
Du kan også sidde med barnet foran dig på dit skød eller lægge barnet på din underarm og gå lidt rundt.
Spædbørn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.