Brev:
Kost til en 1-årig, der ikke er interesseret

Kære Helen.
Tak for tidligere svar omkring ammestop mv.
Min datter har siden uge 5 ikke blevet ammet, hvilket egentlig er gået godt, og er en stor lettelse for moderen, der trængte til at løsrive sig lidt. De første uger efter ammestop, ville min datter kun spise grød, langsomt begyndte hun at tage lidt andet til sig, i meget små mængder, men længere er vi bare ikke kommet her snart 2 måneder efter. Hun vil spise skorper, majskiks (a la riskiks) og lidt boller (som er grove fx rugbrødsboller). Rugbrød spiser hun maks 5 bidder af. Nylavet kyllingebryst vil hun spise op til 75 g, men ofte mindre (cirkatal). Pasta, ris, kartofler mv. rører hun ikke - uanset om hun selv må spise eller om det kommer på en ske.
Morgenmaden er enten Yoghurt med Musli fra Semper - ikke ret meget, men der er lidt eller anden slags færdigkøbt grød. Hun spiser ikke havregrød og øllebrød.
Formiddag i vuggestue får de boller og frugt. Hun spiser minimalt.
Til middag og til eftermiddag får hun madpakke. Vi er begyndt at give hende en grovbolle med smør med, da det er her, der er størst held. Hun får dertil agurk, rød peber, ærter og majs mv. - alt afhængig af, hvad for noget grønt, vi lige har herhjemme. Ærter, majs og rød peber bliver spist, men ikke andet.
Til eftermiddag får hun enten bolle med smør eller smøreost eller skorper med smør sammen med noget frugtmos.
Til aften bliver hun tilbudt familiens mad. Vi har en søn på 2½, så det er som regel meget børnevenligt så som kylling, mad med hakket oksekød, ...
... kyllingepølser mv. Hun spiser nogenlunde, hvis vi får nylavet kylling eller hvis vi får lasagne, men det er så det. I aften fik vi and og nudler med frisk rød og grøn peber samt bønnespirer. Hun fik det serveret foran sig hver for sig, så hun selv kunne spise, men nægtede totalt til trods for, at hun var meget sulten. Hun blev så tilbudt grød, da hun skulle op for at sove kl 19.30, hvor hun spise en portion.
Hun vågner så igen omkring kl 4, hvor hun atter er sulten. Her får hun sin morgenmad (første gang - hun bliver tilbudt mad mellem 7-8, hvor hun ikke tager imod noget). Når hun har spist, bliver hun atter puttet, og hun sover til kl 6-6.30.
Hun fik dræn for tre uger siden, hvor vi håbede, at det måske havde en betydning, men det har det desværre ikke haft. Hendes kurver knækker (lægen siger, at det kan være pga. ørerne, og det ved vi selvfølgelig endnu ikke om det har hjulpet, men jeg synes det begynder at være bekymrende.
Samtidig er vi som forældre ved at køre træt i konstant at snakke mad og forsøge at ernære vores datter bedst muligt. Hun får skiftevis vand og mælk til måltiderne og vand imellem måltider. Hun får desuden Movicol (men det fik storebror også i et år)
Hun er ellers en livsglad og temperamentsfuld lille pige, der ikke ser ud til at mangle noget. Men det er et halvt år siden, hun er vokset og kilomæssigt har hun også stået stille - eller i hvert fald haft en meget lille stigning på få hundrede gram i samme periode.
Hvad dælen er det lige vi griber og gør i?
Mange hilsner
Marianne
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
4. november 2025 | Opdragelse | 15 mdr.
Kære Helen. Vores datter er nu 15 måneder og har snart gået i vuggestue i 3...
30. oktober 2025 | Udvikling | 12 mdr.
Hej Helen. Jeg har i et langt stykke tid været i tvivl om min søn adskiller...
16. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Min søn er netop fyldt 1 år, og i den forbindelse havde vi tænkt...
9. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Vil hører hvad du tænker om min søns lurer og om der skal gøres...
27. september 2025 | Diverse | 14 mdr.
Svær og lang indkøring af 1 årig i vuggestue
Kære Helen, Jeg skriver, fordi jeg har brug for gode råd til indkøring i...
Viden om børn:
Babyslynge
En babyslynge er et klæde, som man på forskellig vis binder omkring sig. Oftes er der et spænde eller en ring i den ene ende. Når Slyngen bindes fremkommer en lomme, hvori baby ligger eller sidder.
Slyngens fordel er at den yder støtte til hele babys krop og hoved, både når dit barn ligger og sidder. Der er mulighed for at variere bærestilling, hvilket er godt, hvis barnet bæres ofte eller længere tid af gangen.
I en babyslynge kan du normalt bære din baby længe...
Negle
Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.
Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.
Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.





