Svar: Åh den kære søvn

---

Kære Susanne

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres lille dreng og de sidste ca. 1.5 år - jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig :)

Du fortæller, at jeres dreng er tryghedssøgende og altid har været det - og det lyder også som om, at han har brug for at mærke dig meget tæt på, når han f.eks. skal sove, og det er naturligvis rigtig fint, at du lytter til dette behov.

Jeg tænker dog, at der er flere forskellige ting, som har spillet ind på dette tryghedsbehov undervejs - og det er ikke nødvendigvis det samme, som gør sig gældende lige nu. Og selvom han er en dreng, der har brug for den tætte fysiske kontakt og nærhed, så har han også en alder, hvor det vil være rigtig godt, at I nu begynder at skabe lidt nye vaner.. Eller I skal i hvert fald overveje, hvad I vil...

For der er i princippet ikke noget i vejen for, hvis I vælger samsovning. I kan sagtens have en seng, der er stor nok til jer alle tre og vælge at putte jeres dreng i jeres seng, give ham den fysiske kontakt og nærhed, som han søger. Vælger at lægge jer med ham og lade ham sove hos jer. Det kan nogle gange gøre, at alle sover bedre og I kan undgå at skulle bruge en time i sengen hos ham som nu, rejse jer og efter et par timer alligevel hente ham ind til jer og lade ham sove hos jer resten af natten.. Man kan sige, at I på den måde kan vælge at gøre en dyd ud af nødvendigheden...

I kan også vælge at sige, at han nu skal lære at sove i egen seng på eget værelse og blive i sengen om natten. Det betyder, at han ikke længere skal falde i søvn i mors favn, men lære at ligge for sig selv og gøres tryg ved dette... Og det kan I sagtens vælge med den alder han har - men det er vigtigt, at du faktisk har lyst til det og i dit hjerte synes, at det er det bedste for ham. For hvis han mærker, at du faktisk har svært ved det og synes det er synd for ham eller rarere for ham og alle, hvis I ligger sammen, så vil han naturligt foretrække dette. Du skal derfor mærke efter i dig selv, hvad du gerne vil og ikke vil - og du skal være bevidst om at du sender tydelige signaler, så du ikke siger en ting med din mund, men signalerer noget andet med dit kropssprog....

Jeg tænker, at når du skriver, så er det nok fordi du gerne vil have, at han fremadrettet sover i egen seng og derfor tager jeg udgangspunkt i, hvordan I kan hjælpe ham til dette i mit svar i dag :)

Jeres putteritual er rigtig fint. Det lyder rigtig godt med jeres rytme med aftensmad kl ca 17.30, derefter bad, skift til nattøj og så en banan, smoothie eller grød. Hvis I kan få ham til at spise en grød, vil det være godt - det vil mætte lidt mere og sammen med grøden kan han få lidt letmælk af en kop. Evt. lun mælk. Og denne mælk skal så på sigt erstatte flasken.

Herefter skal han have børstet tænder - det er ikke godt for ham, hvis han får mælk når han er puttet, mælkesukkeret giver grobund for huller i tænderne...

Og så bør du putte ham og sætte dig ved siden af ham. Gerne så han kan mærke dig og fornemme dig, men du skal prøve at undgå, at du ligger sammen med ham. Og jeg tænker, at da han ofte ikke sover før 1 time efter han er puttet, så skal du putte ham noget senere, end du gør lige nu f.eks. kl 20-20.30...

Hold fast i jeres ritual, hvor du læser for ham, viser ham billeder, taler lidt om dagen og alt, hvad han har oplevet osv. Men han skal ligge i sin seng. Du må gerne holde ham i hånden og så kan du bede ham slippe din hånd, når du f.eks. skal skifte side i bogen, så han på den måde lærer, at han ikke behøver holde fast i dig - og du går ikke fra ham. Du sidder der, du forsvinder ikke, men han kan godt ligge lidt på afstand af dig. Du må også gerne sidde og holde hænderne på ham og synge en godnatsang, hvis det kan få ham til at overgive sig til søvnen.

Og lige i starten, hvor han skal ...

---

---

... være i sin seng, så må du godt give ham flasken i sengen, fordi den kan hjælpe ham med at finde roen og du kan netop udnyttet flasken til at vænne ham til at sengen er okay at være i.. men du bør inden for de næste ca. 2 uger trappe ud af flasken, så han får mindre og mindre mælk i sin flaske og til sidst helt kan undvære. Resten af ritualet skal være, som det plejer at være - det er flasken som trappes ud og er han tørstig, kan han få lidt vand. Du ændrer altså ikke alt på en gang, men forsøger at vænne ham til at det er okay at sove uden flaske.

Får han kun 1 flaske eller får han flere flasker? Alle hans flasker bør fjernes nu - men du kan i de næste ca 14 dage godt bibeholde flasken før putning, fordi det som sagt er en måde at vænne ham til at være i sengen og ikke behøve være i din favn.

Og så er det rigtig fint med puttekluden osv. som du igen og igen må give ham, når han søger din hals og din hud. Og du må sige fra, når han niver dig. Det gør ondt på dig, det er direkte ubehageligt og det skal han naturligvis lære. Han skal ikke ligge og gøre noget, som gør ondt på mor. Derfor må du godt sige AV!, så han mærker, at det er bryder du dig ikke om. Og så naturligvis vise ham, hvad du synes er okay. At det er okay at holde i hånden, kærtegne osv. imens du f.eks. synger godnatsang, men at blive nevet gør for ondt.

Det er vigtigt for hans nattesøvn og sammenhængende søvn om natten, at han ikke falder i søvn med sin flaske og ikke falder i søvn i din favn. Hvis han falder i søvn tæt med dig og du derefter går, så vil han naturligt vågne op og savne dig om natten. Præcis som du også selv vil, hvis du falder i søvn ved siden af din kæreste og han om natten så pludselig er forsvundet. Du vil heller ikke kunne sove videre, men vil lede efter ham, kalde på ham, fordi han jo skal være der..

---

---

Så når jeres dreng falder i søvn tæt med mor, så savner han mor om natten og forventer, at du skal være der - og derfor søger han dig, kommer ind i soveværelset og ser og mærker han, at du er der, så falder han trygt i søvn igen. Det er det, han har lært :) Hvis du ikke ønsker dette, så er du derfor nødt til at lære ham, at han godt kan sove uden at være så tæt med dig - også selvom han måske vil protestere og synes, at det er uretfærdigt. Du er jo ikke forsvundet, du er der stadig væk. Du sidder der, snakker med ham, beroliger og betrygger. Måske har han brug for lige at komme op og få et kram, men derefter putter du ham så i seng igen, så han lærer, at det er i sengen, han skal sove:)

Og så er det nu, at I skal arbejde på at få ændret vaner.. For når han bliver 18-20 måneder, så kommer der ofte en meget urolig periode, hvor han vil få sværere ved at falde i søvn og sværere ved at sove sammenhængende om natten - og nogle gange måske næsten kan vågne med skrig om natten.. Og måske er I ved at ramme denne periode lige nu.. Hvis det er tilfældet, så er det rigtig svært at ændre vaner.. Så derfor - enten skal I arbejde bevidst på at skabe nye rutiner nu, eller også skal I vente på at denne urolige periode bliver overstået og så arbejde på nye rutiner derefter...

Jeg kan godt fornemme, at du og din dreng er meget tætte, og jeg kan godt fornemme, at jeres ammeforløb, det at han pludselig skulle have flaske, sut osv. har været svært - og det naturligt kan forklare, hvorfor du prioriterer nærheden med ham så meget - og det er som sagt helt okay. Hvis det er sådan du har det bedst, så er der som sagt ikke noget i vejen for at I vælger at praktisere samsovning. Jeg har bare svært ved helt ud af dit brev at se, hvad du egentlig gerne vil og har det bedst med... så jeg håber, at mine tanker kan være med til at give dig et lille skub i den retning, som er bedst for jer :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---