Svar: Bleskifte og tøjskifte baby vil ikke
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Jeres dreng har nået en alder nu, hvor han viser mere og mere selvstændighed og egen vilje - og man ser det i mange situationer. Han kan lukke munden for skeen, når han skal spise. Han kan protestere højlydt over at skulle have tøj på eller tøjet af. Han vil under ingen omstændigheder have børstet tænder. Og han vil slet ikke ligge på puslebordet, når han skal have skiftet sin ble... Det er kun tegn på, at han er igang med en naturlig udvikling, og at det går den rigtige vej... selvom det kan være hårdt :)
Det kan være en god idé at skifte til buksebleer. Det gør det muligt nogle gange at lade ham stå op, når han skal skiftes og på den måde kan I nogle gange holde pause fra puslebordet. Han behøver ikke ligge ned og blive vasket, hvis han kun har tisset - her må han gerne bare få den våde ble af, få en tør ble trukket op, og så er det hurtigt overstået og han kan lege videre igen.
Og hvis han nogle gange oplever, at han ikke behøver ligge ned på puslepuden for at blive skiftet, så vil han ofte bedre acceptere, når han så er nødt til det, fordi han har lavet afføring og skal vaskes grundigt :)
Det vil også være rigtig godt, hvis I kan inddrage ham i skiftningen, så han føler at han har medbestemmelse og selv er med i det der foregår. Lige nu oplever han sandsynligvis at du skifter ham, når du vil - han mærker ...
... ikke behov for en ren ble - og oplever derfor at det er noget du bestemmer fuldt ud og det protesterer han så imod.
Prøv derfor at gøre ham aktiv i det, der skal foregå. Du kan f.eks. lade ham selv løfte numsen, så du kan lægge bleen under ham. Hjælp ha med at bukke benene og sætte fødderne i puslepladen, når han ligger på ryggen og sig så f.eks. "løft numsen skat", så løfter han numsen og du kan lægge bleen under ham...
Giv ham også gerne en klud (ikke når der er afføring) og lad ham være med til at vaske sig selv. Lad ham også gerne få lidt creme på fingrene, og lad ham selv prøve at komme lidt creme på. Jo mere han føler, at han er med, jo bedre vil han kunne acceptere det at blive skiftet :)
Når det er tøjet, som giver problemer, så prøv på samme måde at inddrage ham, sæt ord på det du gør og lad ham følge med "over hovedet", "først den ene arm", "hvor er den anden arm? Der er den", "hvor er dine fødder? Hvor skal strømperne hen? Der er fødderne" osv. Og du må også gerne synge sange og på den måde gøre det lidt sjovt, aflede ham osv. Det kan f.eks. være "først den ene arm og så den anden arm, atju, atju og tre små klap..." Nogle gange få ham til at grine, fordi du gør noget rigtig fjollet, så det bliver rigtig sjovt at få tøjet af og på...
Håber du kan bruge dette lidt videre :)
Rigtig meget held og lykke med ham fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
Viden om børn:
Negle
Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.
Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.
Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.
Opbevaring af modermælk
Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.
Holdbarhed for ny udmalket mælk:
3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









